Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

Debat
19. september 2003


Paradoks eller tågesnak...
*Egentlig er ’rundkreds-pædagogik’ i den
Anders Fogh’ske version helt klart en nødvendig konsekvens af hans nedgørelse af eksperter: Hvem-som-helst kan mene hvad-som-helst – og oven-i-købet få reel indflydelse...
 
Stig Petersen, Avderødvej 50B, 2980 Kokkedal

Hvad er en terrorist?
*Det er et menneske, der er bange for at miste sin fysiske og/eller
identitetsmæssige eksistens.
Danskere er ikke terrorister.
De er kun med til at skabe dem.

Jens Gaarde

Rød sol
*Rød sol
over byens tage
standser et fodslag
punktum
og fyraften.

Ann Mari Urwald

Reformer er oppositionelle
*Ulf V. Olsen fra Enhedslisten skriver i Information, at velfærdsreformer ikke skal høre med i oppositionens politik. For »VK-regeringen skal nok gennemføre reformer«. I stedet skal man gå imod reformer. Men der glemmer Olsen Dansk Folkeparti og ’Det nye Venstre’. Dansk Folkeparti vil sikkert ikke være med til reformer. Venstre – som under valgkampen kørte på tryghed og løftet om ikke at røre efterlønnen – vil sikkert også være skeptiske. Derfor er det oppositionelt med reformer.
Velfærdsreformer er nødvendige. Regeringen har lovet skattestop, skattelettelser og flere ydelser til ældre uden at finde pengene med velfærdsreformer. Det skal finansieres ved besparelser af de vigtigste velfærdsgoder. Bl.a. på uddannelsesområdet; brugerbetaling på gymnasier, flere børn i klasserne, skolenedlæggelser, dyrere VUC-kurser osv. Det mener jeg faktisk er en forringelse af levestandarden, og det skal oppositionen arbejde mod.
Olsen skriver, at hvis ordningerne (f.eks. efterløn) bevares i fremtiden vil levestandarden ikke falde. Det vil den heller ikke, men hvis alle overførselsindkomsterne og kerneydelserne (uddannelse, sundhed og social hjælp) skal bevares, så vil det betyde meget høje skatter. Det vil jeg ikke være med til, og så må man prioritere.

Andreas Steenberg
Randers

Dansk eller engelsk
*»Det virker ikke naturligt«, siger Niels Davidsen-Nielsen (NDN), professor og formand for Dansk Sprognævn, at to trediedele af alle ph.d.-afhandlinger inden for samfundsvidenskab skrives på engelsk. Tja, jeg synes nu det virker meget naturligt. Kan NDN nævne et eneste samfundsvidenskabeligt tema, som ikke med fordel kan sammenlignes med (eller betragtes med teorier udviklet i) andre samfund end det danske? Spin-doktori? Organisationskultur? Magt? I hate to break the news: Hverken nationalstaten Danmark eller det danske sprogområde er den ’naturlige’ ramme for samfundsvidenskabelige fænomener. Men hvis man derimod – som NDN – forsker i det danske sprog, så er det naturligvis helt naturligt at skrive på dansk til de andre dansktalende.

Torben Elgaard Jensen
forskningsadjunkt, ph.d.

Gammel klagesang
*Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen giver endnu engang udtryk for EU som elitens projekt, Deadline den 14. sept. EU har blot ændret sig, siden Bonde første gang blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 1979, Bonde har dog desværre ikke forandret sig. Bondes angreb på Konventet er usaglige og uden hold i virkeligheden. Konventet var en særdeles åben proces, hvor ikke blot EU-parlamentarikere og nationale parlamentsmedlemmer havde indflydelse, også civilsamfundet var i høj grad inddraget. F.eks. blev der afholdt et særligt ungdomskonvent hvor et bredt udsnit af Europas unge kunne komme til orde.
Deres forslag var i øvrigt langt mere vidtgående end det som Konventet kom frem til. F.eks. er der langt større indflydelse til Europaparlamentet og Kommissionen foreslås omdannet til en decideret regering.
Måske burde konventmedlemmet Bonde i virkeligheden have lyttet mere til os unge. I hvert fald er Ungdomskonventets forfatningsforslag betydeligt mere visionært end det, som Bonde giver udtryk for i sin mindretalserklæring, som er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Dansk Folkeparti.

Jens-Kristian Lütken
Formand for Europæisk Ungdom

Patriotism is the last refuge ...
*»Tysker-had, tysker-håndlanger, tysker-tiden, tysker-tøs...« – Sten Nielsen (Inf. den 12. sept.) har tilføjet ’tysker-komma’ (undskyld bindestregen): Mangler man et overbevisende argument (i dette tilfælde for det nye komma), kan man jo altid spille den gamle anti-tyske melodi! (Skeptikeren Renan har dog spørgsmålstegnet som det vigtigste sætningtegn ...). Ethvert land har de ’problemer’ som det fortjener; i USA f.eks. har sprogmennesker som Chomsky, Lakoff, Scollon m.fl. således i disse dage noget andet at beskæftige sig med end et sølle komma.

Wilfried Schuhmacher
Gadstrup

Halvhjertede boligforslag
*Lars Weiss kritiserer i et indlæg sen 27. august regeringens lovforslag om salg af almennyttige boliger. Indlægget, der er en hyldest til status quo på boligmarkedet, udmærker sig imidlertid mest ved de spørgsmål, der ikke rejses.
Lars Weiss fremstiller det som om, at boligmarkedet i dag er socialt og solidarisk indrettet. Det er det overhovedet ikke. Tværtimod er sandheden, at vilkårligheden råder i forhold til hvem der får adgang til de billige leje- og andelslejligheder. Er man en af de heldige, er ens udgift til bolig typisk 25-40 procent af hvad den ville være, hvis man i stedet var nødt til at investere i en ejerlejlighed af samme kvalitet. Men ikke nok med det. Man er også sikret adgang til i al fremtid at bytte til en anden billig lejlighed. I andelsboligforeninger er ens nærmeste familie tillige berettiget til at overtage lejligheden i det øjeblik man flytter (f.eks. på plejehjem). Dette fænomen kommer tydeligt til udtryk i mange andelsboligforeninger, hvor der tit bor familier i to-tre eller fire generationer. Hertil skal lægges, at det jvf. en undersøgelse, der for nylig blev citeret i medierne, langt overvejende er den bedre middelklasse, der bor i de billige andelsboliger.
Udover at det nuværende system med reguleringer på leje- og andelsboligmarkedet gør det meget tilfældigt, hvor meget man skal betale for at sidde i sin bolig, så har det også den meget uheldige konsekvens, at folk der har fået et billig lejlighed fristes til udnytte deres privilegerede situation til at kræve penge under bordet i forbindelse med overdragelse eller fremleje af lejligheden.
Dette fænomen beskrives meget detaljeret og tankevækkende i Informations kronik ’En for alle – og alle for mig’ den 4. sept. I modsætning til kronikkens forfattere er jeg dog ikke overbevist om at fænomenet er specielt typisk for tidsånden.
Det er snarere selve systemet med et reguleret boligmarked, der ganske enkelt indbyder til den slags ulovligheder (hvilket naturligvis ikke gør overtrædelserne mindre moralsk forkastelige). Set i dette lys er det bemærkelsesværdige ved både den socialdemokratiske og borgerlige boligpolitik ulysten til at tage hele området af regler og reguleringer op til en grundlæggende revision.
Regeringen fremsætter i stedet et halvhjertet forslag om mulighed for køb af de almennyttige boliger, der formentlig ikke vil blive benyttet af særlig mange mennesker og mest af alt virker som en lappeløsning, der skal berolige liberale vælgere. Og skal man tro Lars Weiss’ indlæg, så ønsker socialdemokraterne ganske enkelt ingen ændringer af de nuværende regler på boligområdet.
Der er i disse år desværre en tendens til, at politiske områder, der hårdt trænger til at bliver underkastet en grundig politisk debat, bliver nedprioriteret, ganske enkelt fordi politikerne for alt i verden ikke tør risikere at støde deres egne vælgere.

Jesper Madsen
biostatistiker, ph. d.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her