Læsetid: 6 min.

LÆSERDEBAT

Debat
13. september 2003


Lidt om Vilje
*Træder ud af kontoret og virker nødvendig – 10 tornadoer kunne ikke blæse mig helt væk – planter en mening på bordene og brænder blikket ind i garnisonens frysende sjæl – 100 telefoner kunne ikke ringe mig helt op - Hovederne fyldt med nik og blink, selv blomsterne på skrivebordene og i karmene nejer – 1.000 næver kunne ikke slå mig helt ned – intet står bag disse døre og bruser af glæde – 10.000 taxier kunne ikke køre mig helt hjem – 10.000 taxier, jeg bremser dem alle en dag.

Rolf Steensig

Lomborg har ret
*Egentlig har Lomborg jo ganske ret, når han hævder, at naturforekomster bliver til katastrofer på grund af vores rigdom og manipulation med naturen!

Ingrid Hjelm, Espergærde

Eksperter støtter IMV
*Den 9. september bragte Information artiklen »Ekspertkritik af ny klimarapport fra Lomborg«. Artiklen bygger på udtalelser fra forskningsspecialist Kirsten Halsnæs, Risø – en af de tre eksperter, IMV har fået til at kommentere den nye rapport inden offentliggørelsen.
Halsnæs står imidlertid alene med sin kritik. De to andre eksperter, forskningsleder Eigil Kaas fra DMI og lektor Jesper Bartholdy fra Københavns Universitet, er tilfredse med både rapporten og samarbejdet med IMV.
Kort fortalt punkterer den nye rapport myten om, at drivhuseffekten skulle være årsagen til de stigende økonomiske tab ved vejrkatastrofer som bl.a. oversvømmelser og storme. En myte, som ikke mindst har været udbredt i Informations spalter.
Det er ærgerligt, at Information valgte at basere sin historie på udtalelser fra den ene, kritiske ekspert, og ikke fandt plads til begge de eksperter, der bakker op om rapporten.

Bjørn Lomborg, direktør
Institut for Miljøvurdering

*SVAR: Det fremgår tydeligt af artiklen, at lektor Jesper Bartholdy, Geografisk Institut, Københavns Universitet er uenig med Kirsten Halsnæs i hendes kritik. Han finder – som det er refereret – at kritikken er forfejlet, fordi rapporten ikke har haft til hensigt at belyse de områder, Kirsten Halsnæs finder mangelfulde.

Anders Jørgensen

*Jeg er chokeret over de metoder, som Martin Ågerup (MÅ) anvender i debatten.
Den artikel i Plant Breeding nr 122 s. 322-327 2003, som MÅ henviser til i Information den 8. september for at sandsynliggøre sin påstand om, at der muligvis er større risiko for svampeangreb i økologiske afgrøder, beskæftiger sig overhovedet ikke med økologisk jordbrug!
Hvordan kan MÅ på baggrund heraf påstå, at forskerne fandt 4,5 gange større svampekoncentration i økologiske afgrøder end i GMO-afgrøder. Forsøget, der beskrives i den artikel MÅ henviser til, sammenligner angreb af insektet Europæisk Majsborer på forskellige sorter af majs, heriblandt genmodificerede, usprøjtede såvel som sprøjtede, og svampeangreb som følge heraf. Forsøgene var ikke udført på økologiske arealer, og økologi indgår hverken i forsøget eller artiklen!

Carsten Markussen
Cand agro Økologikonsulent
Herning

Jeg er grå, men ikke grådig!
*Det er med nogen undren, at jeg læser bjm’s bagsideleder den 1. september. Her skal jeg se mig afbildet som grå og grådig og læse direkte opfordringer til A. F(j)ogh om, at han skal gå ind og reducere min pensionsopsparing m.m.
I januar 1969 valgte jeg en ansættelse som overenskomstansat i en statsdrevet institution. Samtidig indgik jeg en aftale med min arbejdsgiver (staten) om, at jeg undlod at hæve en vis procentdel af min løn, mod at såvel jeg som arbejdsgiveren hensatte det resterende lønbeløb til min pension. Den aftale har jeg troligt overholdt og derved bl.a. undladt at bidrage yderligere til overforbrug og dermed til Danmarks økonomiske deroute.
Faktum er, at jeg i alle disse år har undladt, at hæve hele den løn, jeg har optjent, samt betalt den skat, der var pålignet mig.
Min arbejdsgiver, staten, har derimod tilsyneladende undladt at spare denne del af min løn op og undladt at få den til at yngle. Nu står staten så og mangler de penge, jeg snart skal hæve som min pension. Det er aldeles
useriøst, og helt galt er det, når staten og bjm forsøger at gøre dette til mit problem.
Jeg græmmes, ikke fordi jeg er grå, men fordi jeg skal finde mig i at blive stemplet som grådig, blot fordi jeg har holdt mig til aftalernes simple sti. Respekt for de indgåede aftaler må være et must. Ellers vil jeg nødig være bjm, når han engang når til skelsår.

Ole Lammert, 66 år, it-chef og snart pensionist

Borgerlig skizofreni
*Kulturminister Brian Mikkelsen kritiserer den 28. august journalist Georg Metz for at skrive, at en god minister uanset flertallet bør tilgodese med omhu mindretallets tarv.
Det er ifølge den konservative minister udemokratisk, manglende respekt for flertallet, og det er konsensussøgende.
Den kritik kan jeg godt følge, da det borgerlige demokrati er baseret på flertals styre, hverken mere eller mindre, selv om nogle kunne ønske sig noget andet og mere. I samme Information omtales et bredt budgetforlig i Borgerrepræsentationen i København, hvor Venstres borgmester, Søren Pind, blev vred over ikke at være inviteret med.
De borgerlige har det åbenbart svært med indbyrdes at definere de demokratiske spilleregler vedrørende konsensus. Skal man nu søge bred tilslutning eller ej? Det afhænger nok af, hvad der gavner mest. Georg Metz erkender jo også den borgerlige ideologis skizofreni i en anden sammenhæng i sit intermetzo den 30. august med det dækkende billede, at de kan blæse med mel i munden, bare de har et flertal, der benægter, at det er noget griseri.

Ole Timmer
København S

Miljø halleluja
*Når man hører vores miljøminister tale, så kommer jeg til at tænke på, når jeg i gamle dage – før murens fald – besøgte familie i Østtyskland. De var trætte af at høre alle de hurra-taler om, hvor dygtige de var, og så slog de over på vesttysk radio og tv.

Peter Henning
Helsingør

Taknemmelig
*Hvorfor skulle udviklingslandene dog være taknemmelige for EU’s landbrugspolitik? Det er forskruet spindoktorsnak, når Peter Gemælke til Information siger, at de millioner af ulandsbønder, der bliver holdt nede i fattigdom på grund af EU’s landbrugsstøtte er »utaknemmelige«.
Ærligt talt, hvad bilder Gemælke sig ind? Det internationale Fødevareinstitut, IFPRI, har lige beregnet, at EU’s landbrugspolitik koster ulandene næsten 100 mia. kr. årligt. Mindst.
Det betyder manglende uddannelse, manglende sundhed, børn, der dør fremfor at komme i skole. Det drejer sig om liv og død, og det er fuldt berettiget, at disse mennesker raser mod EU frem for at være taknemmelige.
Her i EU tvinges almindelige mennesker til at betale for denne grove mangel på solidaritet. Som forbrugere og skatteydere koster EU’s landbrugspolitik os cirka det samme, som vi giver i u-landsbistand. Gemælke modtager selv kontanthjælp. Jeg kræver ikke, at han er taknemmelig. Jeg kræver bare, at støtten bliver afviklet. Det vil mange i Den Tredje Verden være dybt taknemmelige for.

Jørn Jespersen, landbrugsstøtteafviklingsordfører, SF

Fortidens synder fortsætter
*Rune Harritshøj skrev for nylig, at »Latinamerika gør op med fortidens synder«. Et sådant opgør lader endnu vente på sig i Mexico.
Da oppositionen i 2000 vandt over det hidtil enerådende parti, blev den nye præsident mødt med store forventninger. Han
erklærede ved sin tiltræden at menneskerettighederne havde høj prioritet.
Mexico har en institution kaldet Den Nationale Menneskerettighedskommission, hvis chef kaldes Mexicos ombudsmand. Han udpeges dog af regeringen!
Den nye præsident udnævnte en særlig ambassadør for menneskerettigheder. Ombudsmanden oprettede en særlig instans til undersøgelse af de mange ’forsvundne’. FN’s højkommissariat for menneskerettigheder oprettede kontor i Mexico. Og højesteret besluttede at udlevere argentineren Cavallo til retsforfølgelse i Spanien, hvor han er anklaget for bl.a. folkedrab og tortur under det argentinske militærdiktatur i 1970’erne. Det gav håb om et lignende retsopgør efter Mexicos ’beskidte krig’ i 1960’erne og 70’erne, hvor bl.a. en række studenteraktivister ’forsvandt’.
Desværre blev forventningerne til Foxs menneskeretspolitik ikke indfriet. Der sker fortsat overgreb på bl.a. kritiske journalister og advokater. Tortur er stadig udbredt, og der sker stadig ’forsvindinger’.
Mindst fire personer er ’forsvundet’ under det nye styre. Bestræbelserne for at afsløre de ansvarlige obstrueres.
Senest har Amnesty International (AI) dokumenteret drab på ca. 400 kvinder i Chihuahua. Placeringen tæt på USA’s grænse og billig arbejdskraft har tiltrukket multinationale virksomheder, narkohandel og kriminalitet. Kvinderne arbejdede i lavstatuserhverv som f.eks. barpiger, hvorfor de lokale myndigheder ydede en minimal indsats for at opklare mordene. Først da sagerne blev kendt internationalt, forsøgte man at finde syndebukke. Militæret menes at stå bag mange af krænkelserne.
Eneste fremskridt på menneskerettighedsområdet er større åbenhed. Den mexicanske ambassade arrangerer møder med sine kritikere og lægger ikke skjul på problemerne, men forsikrer, at der er vilje til at løse dem. AI-medlemmer får venlige svar fra de mexicanske myndigheder på deres forespørgsler – men altid uden resultat!

Mette Hald Hundewadt
Mexico-koordinator, Amnesty International, dansk afdeling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her