Læsetid: 8 min.

LÆSERDEBAT

Debat
12. september 2003


Moral og markedsøkonomi
*Boliglejen er ofte langt under markedsprisen. Det er et lotteri at få en billig leje, men har man vundet i boliglotteriet, må man ikke indkassere sin gevinst, når man flytter. Sådan gøres alle kriminelle. Ejerboliger er derimod reguleret efter tilbud og efterspørgsel, uden at man overtræder nogen lov. Min egen bolig er steget til det tredobbelte på fem år. Fint for mig, men samfundsøkonomisk en ren katastrofe. Samfundet bør beskatte de samfundsskabte værdistigninger på jorden.

Iver Hagel-Sørensen, Vanløse

Opskrift til en meget tynd pige
*At starte hver dag med et spejlæg. At se smørbjerget blive til en sø. Ægget fra køleskabet får lidt varme i hånden, før det kommer på panden. Ægget danner en ø med en sol Midt i smørrets storm. Det bliver til. Det bliver ved med at blive til. Du fremkalder et lysbillede som i et mørkekammer. At se sig selv i spejlets æg. At se starten på dagen. At se livet med dets ’sunny side up’ i æggets gule og hvide

Jonathan Schwartz

Vredens logik
*Almindelige irakere er voldsomt vrede over mangel på livsvigtigt vand, el og lægehjælp, over væbnede overfald og fortsatte tyverier – som alt sammen kunne ordnes, hvis den besættende hær prioriterede det højt.
Ville danske vandværksingeniører ikke være mere gavnlige i Irak end endnu 90 danske soldater? Imens, hvem indtjener oliesalgets daglige millioner?

Jonah Ohayv
Tilst

En død sild
*Gymnasiernes skal ligesom folkeskolerne – og på det seneste er også universiteterne kommet med – til at offentliggøre karaktererne.
Offentliggørelse af karakterer er efter min mening ikke en særlig hensigtsmæssig måde at synliggøre et uddannelsessteds niveau på, idet man sjældent kender baggrunden, og tallene er derfor tit usammenlignelige.
Alligevel er Undervisningsminister Ulla Tørnæs tilsyneladende dybt optaget af at give karakter en central placering i bevidstheden hos kommende elever og deres forældrene, når de skal til at vælge gymnasium, folkeskole eller hos kommende studerende, der skal vælge universitet. Medmindre offentliggørelsen ender som en død sild kan man frygte, at uddannelsesinstitutioner begynder at ligge under for at skulle profilere sig med høje karakter. Undervisningen bliver herefter anlagt mere eksamensfikseret og der vælges arbejdsformer og evalueringsformer, der giver højere karakter.
Der foregår heldigvis mange ting i undervisningen, der ikke måles med en karakter, men de kommer ikke til offentlighedens kendskab, og man kan frygte at det bliver nedprioriteret i kampen om kunderne. Fri konkurrence mellem gymnasierne på baggrund af karaktergennemsnit giver mindre almendannelse og stiller krav om ’effektiv’ undervisning i stedet for ’god’ undervisning . Jeg kunne tænke mig at spørge Undervisningsminister
Ulla Tørnæs om hun foretrækker gymnasier, der tilrettelægger undervisningen, således at eleverne får høje karakterer eller gymnasier, der giver eleverne en god og solid undervisning?

Palle Veje Rasmussen
gymnasielærer
Kbh.K

Til kamp mod hykleriet
*Hvor er det dejligt at se hvordan vores statsminister Anders Fogh Rasmussen nu for alvor er trådt i karakter. Mindre ros skal ikke tilfalde Bendt Bendtsen, regeringens næstkommanderende, som ligeledes har vist sig som en hædersmand.
De to statsmænd har modigt brugt den 29. august som anledning til at understrege at der findes værdier, såsom demokrati og menneskerettigheder, som vi anstændigvis ikke må svigte blot af hensyn til bekvemmelighed og ussel mammon.
Svigt mod disse værdier var netop hvad samarbejdspolitikerne gjorde sig skyldige i under besættelsen. Det samme kan vist siges om de fleste af efterkrigstidens regeringer, som har vægtet hensynet til eksportindtægter tungere end ædle idealer.
Men nu skal vi tage ved lære af historien. Det skal det være slut med den usle prangerpolitik.
Vi kan forvente, at når Dalai Lama næste gang kommer på besøg, vil vores regering ikke nedtone betydningen af besøget for at gøre det totalitære kinesiske styre tilpas. Man vil selvfølgelig med oprejst pande støtte det tibetanske folks selvbestemmelsesret og utvetydigt fordømme Kinas undertrykkelse af Tibet. Griske pengepugere vil ikke få heldet med sig, når de hyler op om at det skader danske eksportmuligheder på det kinesiske marked.
Regeringen vil selvfølgelig heller ikke lægge fingrene imellem når den anklager Rusland for brutalt at træde menneskerettighederne under fode i Tjetjenien. Vore ledere vil naturligvis stå fast på de ædle idealer, om den russiske bjørn så måtte snerre nok så arrigt.
Der er sandelig nok at tage fat på når det gælder om at forsvare vore idealer. Men hvis vore ledere går til sagen med frisk mod og ikke lader sig kyse, så skulle opgaven nok kunne løftes.
Jo vist, vi der værdsætter demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder – og er villige til at betale for det – er fulde af forventning til regeringens nye kurs. Vi ser frem til at Danmark bliver sat på verdenskortet som et land, hvor vi er parate til at kæmpe for alt, hvad vi har kært.

Jens Galschiøt
billedhugger
og Vagn Frausing
international sekretær

Urealistisk
*»Lidt for ofte har USA’s udenrigspolitik været drevet af kyniske interesser, der har været med til at skabe fattigdom, død og ødelæggelse verden over«, skriver Erik Harr den 30. august. Men der er håb forude. Europæerne er nemlig USA overlegne, fortsætter han, og derfor bliver det da også EU, som skal redde verden.
Desværre er der ikke mange realiteter i Erik Harrs EU-begejstring. EU-projektet handler om at opbygge en europæisk supermagt, sådan at de gamle europæiske imperialistiske stater i fællesskab kan få den styrke, de ikke er i stand til at opnå hver for sig. På den måde kan England, Frankrig, Spanien, Tyskland o.s.v igen indtræde på deres rette plads, som verdens herskere –
side om side med USA.
Sidste gang de europæiske stormagter spillede en sådan rolle gik det rigtig fint. Spørg bare de undertrykte folk i Asien, Afrika og Amerika, hvilke erfaringer de har med den overlegne europæiske kultur. Her er der nok mere positiv inspiration at hente i den amerikanske uafhængighedserklæring og det amerikanske oprør mod den engelske besættelsesmagt end i Europas historie. Derfor tyder meget på, at en EU-stormagt vil blive præcis som alle andre stormagter. Den vil tage udgangspunkt i sine egne interesser.
De syv ’europæiske’ værdier Erik Harr opstiller, kan da heller ikke genfindes i EU’s konkrete politik. Her er det ikke udbygning af velfærdsstaten, men afvikling af denne, der står på dagsordenen. Den offentlige sektor afvikles og erstattes af markedskræfterne. Hele den udliciterings- og privatiseringsbølge, vi har set i Danmark, er inspireret fra EU. Skattefinansierede sociale ydelser skal erstattes med opsparingsordninger o.s.v. Det er da heller ikke tilfældigt, at EU-kommissionen fremhæver den danske regerings økonomiske politik som et eksempel til efterfølgelse.
En EU-stormagt er ikke noget alternativ til Georg Bushs USA. Alternativet omfatter alle de mennesker, der vil slås for en bedre verden. Derfor er der ingen vej udenom det slidsomme arbejde med at opbygge et globalt netværk af alle de kræfter, som kæmper i mod nyliberalismen og dens konsekvenser. En sådan kamp skal føres imod EU og ikke med EU.

Per Clausen
Folketingskandidat for Enhedslisten, Aalborg

Beklager fejl i kvaliteten
*I Information den 4. september skrev musiker Peter Abrahamsen et læserbrev, hvori han klagede over fejlagtig omadressering af hans post.
Post Danmark har foretaget en nærmere undersøgelse af de faktiske forhold og må med beklagelse konstatere, at Peter Abrahamsen gentagne gange har oplevet fejlagtige omadresseringer af hans post til datterens adresse på Østerbro.
Det er selvfølgelig vigtigt, at Post Danmark afleverer posten til de rigtige modtagere, og vi beklager, at Peter Abrahamsen i denne situation har oplevet kvalitetssvigt.
Vi vil opfordre Peter Abrahamsen og andre, at de kontakter Post Danmark via det lokale posthus, hvis de oplever, at vi ikke lever op til den ønskede service. Vi vil så være behjælpelig med at bringe sagen i orden. Ligesom kunderne har vi en interesse i, at vores kvalitet er i top.

Mogens Madsen
Vicedirektør, Post Danmark

Rumsfeld og Rice lyver lodret
nKan I huske, hvordan toneangivende medier og dertil indrettede kommentatorer fyldte os med historier om FN’s fiasko og nederlag og om USA’s altdominerende rolle og hvor farligt det var for FN at isolere sig fra USA. Alt sammen som akkompagnement til den amerikanske præsidents ord om, at hvis FN ikke gjorde som USA ville, så blev FN irrelevant, ja ikke andet end en snakkeklub som Folkeforbundet. Nu skal præsident Bush snart tale til FN’s generalforsamling på ny, og nu har piben fået en anden lyd; FN er åbenbart alt andet end irrelevant! Det vidner om den amerikanske fiasko.
Men fiaskoens omfang fremgår måske endnu mere af de løgne, hvormed ledende folk i USA nu søger at besmykke ulykkerne. Herregud, siger forsvarsminister Rumsfeld og sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice, sådan var det også i Tyskland i de første år efter krigens afslutning. I 1945-47 var Tyskland alt andet end stabilt, sagde Rice forleden i en tale på et veteranmøde. Ordret: »SS-officerer, der kaldte sig varulve, var engageret i sabotage og angreb både koalitionsstyrker og lokale, der samarbejdede med dem – meget i stil med dagens baathister og fedayeen-rester.«
Dette er slet og ret løgn, de såkaldte varulve var helt overvejende store drenge, som hurtigt tabte modet, og løgnen blev ikke bedre af, at forsvarsminister Rumfeld bekræftede sikkerhedsrådgiverens ord og satte trumf på ved at fortælle, at varulvene havde myrdet Aachens borgmester, som amerikanerne havde indsat.
Men mordet på Aachen-borgmesteren skete den 25. marts 1945, altså seksuger før krigens afslutning! Og ifølge den officielle rapport The U.S.Army in the Occupation of Germany 1944-46 var dette mord »sandsynligvis varulvenes mest sensationelle bedrift«. Efter Tysklands kapitulation var varulvene en total fiasko, og ikke en eneste allieret soldat blev dræbt af dem. I Irak var der (den 4. september) dræbt 67 siden Bush den 1. maj erklærede krigen for afsluttet!
Både Rumsfeld og Rice er højlærde akademikere, så de ved selv, at de lyver. De lyver bevidst og lodret i forfængeligt håb om, at historien er glemt. Man kan mene, at det ikke er overraskende, al den stund de også løj om Iraks masseødelæggelsesvåben, da krigen skulle startes; men det er dog usædvanligt, at politiske ledere lyver så groft om forhold, der så let kan efterprøves. Utroligt frækt – eller desperat?

Gert Petersen
tidl. formand for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her