Læsetid: 9 min.

LÆSERDEBAT

11. september 2003


Hans eget problem
*På rejse i Tjekkoslovakiet var han engang kommet til et sted, hvor der stod en bro midt i landskabet. Ingen veje førte til den – ingen veje førte fra den.
Den blev af befolkningen kaldt de intellektuelles bro.

Leif Grage

Haiku
*septembermorgen
i dugedderkoppespind
solsortestilhed

Carl Jørgen Nielsen
Dronninglund

Kære Lomborg
*Frels folkesamvittigheden! Giv os endnu en sand tilstandsrapport. Vi trænger snart til at få at vide, at økologisk mælk er skadeligt, men at tungmetaller ikke er. Det ville også være rart, om vi ikke længere skulle bekymre os om iltsvind eller sterile isbjørne. Vi ville elske, hvis rygning kunne holde op med at være dræbende, eller hvis det svindende ozonlag kunne vise sig at være en regnefejl af Svend Auken. Vi må snart have lidt hjælp, så vi husker på, at der er olie og rent drikkevand nok.

Anders Krintel, højskolelærer

11. september
*11. september 2001 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 1973 henrettedes med USA’s støtte i Chile det demokratisk valgte styre, som ville give sundhed og uddannelse til folket.
11. september 1973 var dagen, da Kissinger ikke kunne forstå, hvorfor han bare passivt skulle se til, »at et land bliver kommunistisk på grund af dets eget folks uansvarlighed«.
11. september 1973 banede vej for Milton Friedman-monetaristernes indtog i Chile.
11. september 1973 gav grønt lys for at nedprioritere sundhed og uddannelse i u-lande.
11. september 1983 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 1993 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 2000 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 2001 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 2001 var 28-årsdagen for 11. september 1973.
11. september 2001 dræbtes 3.000 ved flyangreb i USA.
11. september 2002 døde 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 2002 var ét-årsdagen for nine eleven.
11. september 2003 dør 30.000 børn under fem år af årsager, som enkelt kunne forhindres.
11. september 2003 er to-årsdagen for nine eleven.
11. september 2004 …

Jens Qvortrup
Trondheim

Hvor er den ny Thorkil Livrem?
*Så sandt, så sandt, hvad bjm skriver i lederen mandag 1. september ’Grå og grådig’.
Spørgsmålet er bare ikke, om der er behov for at rydde op i det danske efterlønsvanvid, for det véd omtrent alle, at der er.
Spørgsmålet er, hvem der tør gøre det. Og det spørgsmål er desværre hidtil ubesvaret.
Efterlønsvanvid, ja, fordi mange af os efterlønnere sagtens kunne fortsætte på arbejdsmarkedet til langt op i 60’erne. Men når muligheden for hyggelig, offentlig betalt afslapning er til stede, jamen, så udnytter vi den da.
Derfor bør loven laves om, så kun de, der trænger, de, der er nedslidte fysisk eller psykisk, får muligheden for at gå på efterløn. Sådan var ordningen iøvrigt også tænkt.
»Brændt barn skyer ilden«, så Christiansborg-politikerne slår flere end syv kors for sig blot ved tanken om at foreslå ændringer. Hvordan gik det ikke Socialdemokratiet i sin tid, da partiet tog initiativ til en meget lille ændring?
Men tiderne er andre i dag. Vi er i hvert fald mange – også efterlønnere – som kan se, at der må væsentlige ændringer til. Og snarest.
Jeg tør vædde min gamle efterlønshat på, at det parti, som tør komme med forslaget, vil møde bred tilslutning i befolkningen.
Desværre er forståelsen herfor omtrent lig nul blandt de folkevalgte bag Christiansborgs alt for tykke mure.
Og vi herude i landet står magtesløse. I hvert fald indtil der kommer en ny »Thorkil Livrem«, som tør, (undskyld Information, jeg véd godt, det ikke er Jeres slagord) hvor andre tier.
Kom frit frem, Thorkil!

Aksel Hundslev
Ullerslev

Om 70’ernes vanvidsparoler
*I sin malende beskrivelse af Studenterrådet i 70’erne (Information onsdag) skriver David Rehling om »kollektivt tab af dømmekraft« og »den marxistiske vanvidsbølge«. For at vi rigtigt skal forstå komikken udmales brugen af paroler, så som »Forskning for folket, ikke for profitten«, og »Stands USA’s imperialisme«. Nu er det altid nemt at latterliggøre udtryksformer, som blev brugt for 30 år siden, men hvad med at se lidt på indholdet? Dags dato lever vi jo i en virkelighed, hvor værdien af forskning sættes lig med dens nytte for erhvervslivet, og hvor vi som nation netop har brilleret ved at deltage i en amerikansk ledet angrebskrig på forfalsket grundlag. Jeg er enig i, at simple slagord ofte kan føre til en overforenklet forståelse af virkeligheden, men det ville nu ikke være så skidt, hvis en stor bevægelse af unge intellektuelle sagde de samme ting i dag.

Niels Behrendt
biokemiker
Kvindesyn
nBent Vinn Nielsens feature den 6. september er en del af en bog som endnu ikke er udkommet, og som jeg ikke skal gøre mig til dommer over. Men hvor er det dog skamløst, at det kvindesyn der kommer til udtryk i hans tekst, ikke alene står uimodsagt, men ligefrem fremhæves af Information. Er det virkelig sådan man vil sælge aviser? Ved at underbyde TvDanmark? Tænk, at det er i Information, at man skal finde noget med et så pornografisk og sadistisk og ydmygende kvindesyn. Det er muligt, at Bent Vinn Nielsens indstik skal opfattes allegorisk, ironisk eller noget helt andet. Det kan man ikke vide, når man ikke har læst Bent Vinn Nielsens bog. Men tænk, at Information prøver at sælge sig selv på den måde. Kvinden ned på alle fire. Sådan reklameres der på forsiden. Der er en redaktør, der har valgt netop dette indstik. Der er en tegner, der fremstiller kvinden på alle fire. Og der er en løsrevet tekst, hvis kvindesyn fremstår så nedrigt, at det er mere end almindeligt stødende. Det er næppe i Bent Vinn Nielsens tjeneste, og det er heller ikke frisind. Det er bare pinligt.

Katrine Marie Guldager
forfatter

Kreativ kultur
*Informations leder om samarbejdet mellem kultur og erhverv (5. september) fortjener et par ord med på vejen.
For det første beskyldes regeringens nye initiativer for at være et forsøg på at aflede opmærksomheden fra de påståede kuldsejlede projekter Louiz og Nyx, men det er grebet ud af medieluften. De to initiativer er ikke kuldsejlet.
Regeringen har bidraget til at etablere et innovationsmiljø for kulturelle iværksættere, der søger at starte egen virksomhed, ligesom vi har sat midler af til et netværk, så flere kunstnere, kulturinstitutioner og virksomheder kan mødes helt konkret. Når den offentlige finansiering af Louis og NyX udløber, vil vi evaluere resultaterne. At udnævne initiativerne til fiaskoer på forhånd er at gøre regning uden vært.
Når det er sagt, bør de to projekter ikke blandes sammen med regeringens nye initiativer. Da vi overtog ansvaret, var en række af den tidligere regerings initiativer igangsat, herunder Louiz og NyX.
I stedet for at afbryde initiativerne besluttede jeg at gennemføre dem med respekt for de allerede indgåede tilsagn i udbudsprocesserne. At hænge den borgerlige regering op på den tidligere regerings ideer er derfor temmelig plat.
For det andet skydes vores indsats for forskning inden for design og arkitektur ned med henvisning til »forskningsministerens nye dekreterede skævfordeling af beslutningstagere
inden for forskningssektoren«. Formuleringen skal formodentlig beskrive regeringens klare holdning til, at dele af dansk forskning også skal kunne finde konkret erhvervsmæssig anvendelse. Såvidt »skævfordelingen«.
Rigtigt er det dog, at regeringen allerede har sikret fradragsret for virksomheders indkøb af kunst. Nu vil vi følge op med fradragsret for donationer til kulturlivet. Jeg er sikker på, at det vil stimulere efterspørgslen efter kunst og øge graden af samarbejde mellem virksomheder og kulturinstitutioner, selv om det lyder slemt i nogle ører.

Brian Mikkelsen
kulturminister (K)

Naturromantik
*Martin Ågerup: »Naturromantikken blomstrer«, Inf. 8. september angående ochratoxin.
Det er da kedeligt at høre, at økologisk korn (stadig) er plaget af ochratoxin. Enhver, der har høstet korn, ved at grønt ukrudt i kornet giver fugt i det høstede, når det tærskes på roden, altså med mejetærsker. Det gælder naturligvis om at få kornet tørret i en fart, så der ikke udvikles ochratoxin-dannende svampe i kornet. Jeg troede egentlig, at det var ved at være overstået, men er det åbenbart ikke. Som man kan forstå, har jeg selv høstet (økologisk) korn i en del år, men det er ved at være nogen år siden, jeg holdt op med det.
Ved økologisk, såvel som konventionel kornavl, drejer det sig bl.a. om at holde ukrudtet væk fra markerne og ikke mindst af hensyn til en ren høstvare. Metoderne er som bekendt vidt forskellige, og hele sagen dermed meget kompleks. Det fremgår
ikke af Martin Ågerups indlæg, selv om han antyder at vide det, ved angiveligt kun at forholde sig til sundheden af økologiske og konventionelle afgrøder.

Ole Borg, Kerteminde

Eleven-nine
*Eleven-nine, siger amerikanerne, og så ved vi, at det er tvillingtårnenes fald, der henvises til, og ingen som har set det, glemmer disse apokalyptiske scener.
Men når jeg siger, at vi i år har 30 års jubilæum på den samme dato, så er der få, som ved, hvad jeg sigter til. Men den 11. september 1973 skete der et meget velforberedt anslag, som kom til at koste langt flere livet end ak-tionen i N.Y.
Den demokratisk valgte præsident i Chile, Salvador Allende, og en række af hans nære medarbejdere blev dræbt af militære bombefly. Samme dag blev general Pinochet udråbt som ny leder, og et årelangt rædselsregime tog sin begyndelse, et regime som kostet flere livet – på en langt mere brutal måde – end i World Trade Center.
I Santiagos gader fandt man snesevis af døde med knuste ben og hænder med neglerne trukket ud, og bønderne fandt hundredevis af lig i floden med hænderne bundet bag på ryggen. Løst regnet dræbte Pinochet nærmere 15.000 såkaldte modstandere i de første år.
Allende var blevet valgt til præsident i 1970 i et land med store sociale uligheder. Ca. tre procent af Chiles befolkning ejede nærmere halvdelen af landets rigdomme, og Allendes forsøg på at forbedre de sociale og økonomiske forhold for det fattige by- og landproletariat og starte en forsigtig jordreform, mødte stærk modstand fra godsejerne og den rige overklasse, som sammen med den mægtige officersjunta aktivt arbejdede på at styrte præsidenten. Tusinder af officerer blev sendt til specialtræning i USA – Pinochet var med i flere omgange – for både Nixon og Kissinger anså Allendes politik som kommunisme. Kunne almindelige mennesker med fredelige midler og stemmesedlen i hånd vælge reformvenlige ledere, så ville det betyde ustabilitet i Latinamerika, og det måtte bekæmpes.
Ingen betvivler længere, at kuppet den 11. september blev aktivt støttet – måske også planlagt – af CIA. En skruppelløs kupgeneral og en hær ledet af hans dybt konservative officerer, kunne godt accepteres af USA frem for en folkevalgt præsident.
Angrebet på World Trade Center var en terroristdåd, mens kuppet i Chile, som var langt mere omfattende, blev udført af soldater i uniform, og bliver derfor ikke betegnet som terrorisme. Når civile grupper, enten det er i USA, Israel eller Irak angriber civile og militære mål, så er det terror, men når soldater i uniform udfører lignende aktioner, så betegnes det som forsvar, eller, som det nu hedder, fredsbevarende operationer.
Der er næppe tvivl om, at begrebet terror bedømmes forskelligt i Israel-Palæstina og i Irak mellem soldater og civile grupper. Ingen er helt skyldfrie, og flere soldater vil næppe ændre det forhold. 11. september er en god dag til at gennemtænke forskellen på terror og militære styrkers ofte blodige håndværk.

Erling Salomonsen
cand.pæd.psych.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu