Læsetid: 4 min.

Massemedier og mammondyrkelse

De store medier nøjedes ikke med at beskrive dotcom-bølgen. Det var i vidt omfang dem, der blæste ’den ny økonomis’ luftige boble op
Debat
25. september 2003

I valgkampstider har USA’s præsidentkandidater traditionelt en særlig forkærlighed for at spørge, om »amerikanerne har det bedre i dag end for fire år siden.« Når man ser tilbage på en opsigtsvækkende artikel, der blev trykt i Times september-udgave i 1999, er det fristende at stille et lignende spørgsmål til vores medier: »Er den amerikanske medieverden i dag i bedre sundhedstilstand end for fire år siden?«
Den inciterende overskrift på Times 20 sider lange temaartikel – GetRich.com – bebuder en fremtid med vidunderlige nye muligheder for hurtig optagelse i de velståendes rækker. Selv om skribenten hist og her krydrer fremstillingen med skeptiske sidebemærkninger, er dens knæfald for de enorme penge, der angiveligt lå lige forude i dotcom-land ikke til at tage fejl af. Og selv om Time-artiklen et sted nægter, at alt i den boomende IT-branche handler om penge, falder den afgørende pointe alligevel få linjer længere fremme: »Mere end noget andet er det penge, der driver værket.«
Dengang i 1999 var kolossale pengestrømme på vej ind i de nye digitale eventyr. »Alene i andet kvartal af dette år er mængden af risikovillig kapital investeret i nye virksomheder vokset med 77 procent til en ny rekord på 7,6 mia. dollar. Mere end halvdelen heraf er gået til at opstarte internetvirksomheder.« Samme år rådede IT-bosserne i Sillicon Valley over aktiebeholdninger til en værdi af 112 mia. dollar – nogle få mia. mere end hele Portugals bruttonationalprodukt – og folk med IT-kendskaber kunne vælge og vrage mellem jobbene: »Nye nicher inden for e-handel opdages nu i så højt et tempo, at færre og færre af tidens unge kometer har tid til at fuldføre deres handelsskoleeksaminer«. En studerende på Stanford beretter om, hvor utroligt spændende en oplevelse det har været for ham at stifte sit eget dotcom-firma. »Først og fremmest er jeg smittet af stemningen. Jeg kan ikke forklare det... det er som magi.«

Trist læsning
GetRich.com-historien indgik i en længere temaserie. 14 måneder tidligere havde Time euforisk insisteret på, at »de virkelige økonomiske perspektiver ligger i de tusinder – eller rettere titusinder – af nye websteder, der sammen med Yahoo radikalt er ved at forandre den globale handels ansigt.« USA’s største nyhedsmagasin skimtede mængder af generel velstand bag cyberhorizonten. »Det afgørende er, at IT-revolutionens forandringer varsler, at vi alle – ikke blot en flok vidunderbørn fra Silicon Valley – står til at blive rigere.«
Så selv om Time og andre store medier foregav at rapportere om dotcom-bølgen, så var de i realiteten med til at blæse det op, glorificere og anspore fænomenet. Og det gjorde de gentagne gange og helt konsekvent i de sidste år af det 20. århundrede.
Det er trist læsning i dag at se tilbage på mediernes rolle i opblæsningen af dotcom-boblen. Men faktisk var det lige så trist dengang. Hulheden i oppustede drømme om rigdom mindskes ikke i de tilfælde, hvor de går i opfyldelse. For et halvt århundrede siden advarede sociologen C. Wright Mills om »en snigende ligegyldighed og stille udhuling af samfundets fællesskabsværdier«. I USA, sagde han, er »penge blevet det eneste utvetydige kriterium på succes«.
Det hedengangne internetboom rummer muligvis mange muntre minder for dem, der klarede sig igennem med skindet på næsen, men dets storhedstid fandt sted på en yderst tvivlsom økonomisk baggrund. I deres bog Economic Apartheid in America, anfører forfatterne Chuck Collins og Felice Yeskel: »Mellem 1977 og 1999 steg den gennemsnitlige realindtægt efter skat i den rigeste 1 procent af de amerikanske husstande med 119,7 procent. Den fattigste femtedel havde derimod i samme periode en tilbagegang i realindtægt på 12 procent og den midterste femtedel på 3,1 procent.«

Et dystert billede
Den slags påfaldende misforhold synes kun sjældent at interessere de journalister, som med ildhu beretter om store investorers op- og nedture. Den tilgang, som de fleste større medier har til økonomisk journalistik, afspejler et langt stykke ad vejen målsætningerne hos de mediemoguler, som kappes om at erobre stadigt større markedsandele og endnu mere eksorbitante profitter.
»Man kan have stor rigdom koncentreret i hænderne på nogle få, eller man kan have demokrati,« sagde højesteretsdommer Louis Brandeis i sin tid. »Men man kan ikke have begge dele på engang.« Denne sandhed gælder i samme grad for nyhedsmedierne, der som demokratiets vitale hjerteblod skal forestille at gennemstrømme det politiske livs legeme.
For omkring 20 år siden, da det nye fænomen kabeltv blev budt velkommen med mangt en optimistisk fanfare, forudså den dengang så feterede fremtidsforsker Alvin Toffler, at vi var på vej til »en i sandhed ny tidsalder med massemedier uden masse.« Kabeltv muliggjorde ifølge Toffler en helt ny form for mangfoldigt deltager-demokrati.
I dag kan amerikanerne ved at klikke sig vej gennem kanalvælgeren på deres fjernbetjening hurtigt indse, at de økonomiske magtstrukturer har realiseret en ganske anden kabeltv-virkelighed. I 2003 tegner billedet mere dystert end nogensinde. Som Wall Street Journal noterede for nylig: »Ud af de 25 mest sete kabelkanaler ejes de 20 nu af et af verdens fem største medieselskaber.
Viacom, Disney, News Corp. (herunder Fox), Time Warner og General Electric fortsætter på fuld styrke med at udbrede de samme værdier, som mere eller mindre eksplicit blev hyldet i de utallige mediehistorier, der fremmanede dot-com boomet. Fikseringer på rigdom er drivkraften bag de profitdrevne mediekonglomerater. Og da deres fokus ligger på at akkumulere velstand, vil de være de sidste til at stille skarpt på massemedie-mammondyrkelsens skadevirkninger på individernes og demokratiets sundhedstilstand.

*Norman Solomon er leder af den mediekritiske organisation Institute for Public Accuracy

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her