Kronik

Naturromantikken blomstrer

Der er ikke overbevisende argumenter for, at økologi er sundere end konventionelt dyrkede fødevarer – måske tværtimod
8. september 2003

Debat
Mange læsere har reageret på min kommentar om økologi den 2. august. Jeg skal her prøve at svare de fleste.
Ralf Andersson skriver, at økologisk landbrug »uomtvisteligt« er sundere. Det er ikke korrekt,
og det er netop dette kategoriske synspunkt, som jeg ønsker at nuancere. Flere af læserbrevsskribenterne kritiserede mig for ikke at forholde mig til økologiens påståede gavnlige effekt på naturen.
Men det var ikke mit ærinde. Flere holdningsundersøgelser har vist, at langt hovedparten af forbrugerne primært begrunder køb af økologi med en tro på, at det er sundere. Med andre ord spiller økologiens betydning for naturen en langt mindre rolle i valget af økologi. Det er derfor meget relevant at forholde sig til, om økologi rent faktisk er sundere.
Formanden for Økologisk Landsforening, Knud Erik Sørensen, påstår, at jeg i radioens P1 (i en opfølgende debat efter kommentaren i Information) henviste til en 17 år gammel undersøgelse af forekomsten af svampegiften ochratoxin i økologisk korn og ignorerede senere undersøgelser. Han forsikrer læserne om, at mængden af svampegift nu er kommet under grænseværdierne.
Undersøgelsen er ikke 17 år gammel. Den dækker hele perioden frem til 1997. Økologerne har altså indtil godt op i 1990’erne solgt produkter, der oversteg grænseværdierne for stærkt kræftfremkaldende stoffer. Sådanne beskyldninger kan man ikke rette mod det konventionelle landbrug. Alligevel påstod økologerne igennem hele perioden, at økologi var sundere. Og de blev bakket op af den daværende fødevareminister, Ritt Bjerregaard.
Endvidere er ochratoxin kun én af flere relevante svampegifte. Ochratoxin bliver dannet på lageret, hvis kornet er for fugtigt. Fusarium-svampe, der vokser på marken, udgør et selvstændigt problem. De producerer giftstoffer, som de fleste danskere indtager i mængder, der ligger i nærheden af tolerable daily intake (TDI). Med andre ord udgør de et potentielt sundhedsproblem.
Økologikonsulent Carsten Markussen, som i et indlæg beskylder mig for at lyve, har misforstået mit budskab. Jeg har ikke omtalt korns forsvarsstoffer mod svampe som et problem. Svampeproblemet opstår, når afgrøder bliver angrebet af insekter. Dér, hvor planten har været angrebet af insekter, vil der med større sandsynlighed komme svampeangreb. Da man i økologisk jordbrug hverken benytter sig af insektbekæmpelsesmidler eller svampemidler, er der muligvis en større risiko for svampeangreb i økologiske afgrøder. Jeg skriver »muligvis«, fordi sagen mig bekendt ikke er blevet ordentligt undersøgt. Men før dét er gjort, burde man nok ikke afblæse svampefaren ved økologisk korn. I et forsøg med majs, der var udsat for insektangreb, var svampekoncentrationen således 4,5 gange større i de økologisk dyrkede afgrøder (Kilde: Plant Breeding 122, 322-327 (2003)). Koncentrationen var i øvrigt mindst i GMO-afgrøderne.

Knud Erik Sørensen er vældig stolt over, at mængden af ochratoxin i økologisk korn nu er under grænseværdien og afblæser på det grundlag enhver sundhedsrisiko. Hvis han benyttede samme standard til at vurdere helbredsrisikoen ved pesticidrester, ville han – som jeg – nå frem til, at der ingen skadelig helbredseffekt er ved at indtage konventionelt dyrkede fødevarer. Ingen dansker, der spiser konventionelt dyrkede fødevarer, bliver udsat for pesticidrester, der ligger over grænseværdien.
Ifølge en artikel i tidsskriftet Science (vol. 236, april 17, 1987), er det mange tusinde gange mere risikabelt dagligt at indtage et glas vin eller en øl til aftensmaden, end det er at blive udsat for de tilladte mængder pesticidrester i maden. Ingen danskere bliver udsat for mængder, som bare ligger i nærheden af TDI. Som Professor i biokemi Bruce Ames engang udtrykte det: »En kop kaffe er fyldt med kemikalier. Man har identificeret et tusinde kemikalier i kaffe. Men kun 22 er blevet testet … Ud af disse er 17 kræftfremkaldende. Der er 10 milligram kendte kræftfremkaldende stoffer i en kop kaffe. Og det er mere, end hvad man kan forvente at få af pesticidrester i løbet af et helt år!«
Bo Læssøe skriver, at han ikke er funderet i naturromantik, men i »helhedstænkning«. Selv om begrebet er noget luftigt, så indebærer helhedstænkning vel, at man opvejer fordele og ulemper ved alle relevante alternativer. Der er fordele og ulemper ved brugen af kunstgødning og pesticider. En klar fordel er et højere udbytte pr. hektar, hvilket gør det muligt at opdyrke mindre land og dermed få mere natur. På verdensplan kan pesticider og kunstgødning være med til at sikre bevarelsen af regnskov og anden natur. I Danmark skulle vi ved uændret udbytte opdyrke 40 procent mere land end med konventionelt landbrug – så ville vi komme over 100 procent! I Afrika kan man ved brug af kunstgødning i dyrkningen af Cassava mere end tredoble udbyttet pr. hektar.

Ulempen ved pesticider er, at de kan være giftige for mennesker og dyr i høje koncentrationer. Pragmatisk afbalancering af fordele og ulemper bør derfor føre til den konklusion, at brug af moderate mængder af pesticider og kunstgødning er det optimale – i hvert fald i nogle situationer og for nogle afgrøder. Hvorfor så holde fast på en dogmatisk nul-grænse i økologiens navn?
Jeg påstår ikke at have svaret på, hvad der udgør det sundeste landbrug for mennesker og miljø. Men det undrer mig, at økologerne gør det. Er de virkelig så dygtige til helhedstænkning, at de allerede har fundet alle svarene? Er det for eksempel bedre at købe store, tunge landbrugsmaskiner til mekanisk at fjerne ukrudt end at sprøjte markerne imod det? De negative effekter er traktose på marken og mere diesel-os i naturen. De økologiske landmænd kommer oftere til skade end de konventionelle på grund af uheld med landbrugsmaskiner. Og det kan da heller ikke være sundt at sidde i den diesel-os – det er det da i hvert fald ikke for buschauffører.
Med andre ord savner jeg i debatten en anerkendelse af, at økologi ikke er ensidigt godt for hverken naturen eller helbredet. Der er også negative konsekvenser af ikke at bruge pesticider og kunstgødning. Jeg udbeder mig en nuanceret afvejning af det positive og det negative.

Måske er verden langt mere kompleks, end økologisk landsforening og andre ønsker at bilde os ind. Måske er nogle afgrøder ideelle til økologisk brug. Måske er nogle bedre egnede til konventionelt brug. Måske er nogle GMO-afgrøder meget velegnede på danske marker, fordi de ikke har nære slægtninge i naturen, som de kan »forurene« med de indsatte gener (og måske er dette påståede forureningsproblem slet ikke noget problem). Det er simpelthen alt for forenklet at påstå, at økologi sådan rent generelt er bedre end konventionelt.
Helhedstænkning ville også forholde sig til de naturlige forsvarsstoffer, som planterne selv producerer i forsvar mod angreb fra insekter. Jeg ved ikke, hvordan Carsten Markussen kan påstå, at planternes forsvarsstoffer ikke er giftige for mennesker. Det bugner med videnskabelig dokumentation for det modsatte. Og samlet set er der intet videnskabeligt belæg for at påstå, at de kunstige pesticider er mere sundhedsskadelige end de naturlige.

Det anslås, at man med en normal og ikke-økologisk kost spiser omkring 1500 milligram af de naturlige pesticider og 0,09 milligram af de syntetiske pesticider om dagen. Er det helhedstænkning at fokusere ensidigt på helbredseffekterne af de syntetiske pesticider?
Hvis man tænker helhedsorienteret, skal man endvidere tage hensyn til, at planterne øger deres produktion af naturlige pesticider, når de udsættes for angreb fra insekter og biller. Da økologisk planteavl så vidt muligt undgår sprøjtemidler, der beskytter mod sådanne angreb, er mængden af naturlige pesticider faktisk højere i økologiske afgrøder. Så alt i alt får man langt flere »giftstoffer« ved at spise økologisk end ved at spise konventionelt. Men økologerne mener tilsyneladende, at de naturlige giftstoffer er bedre end de syntetiske – selv i koncentrationer, der er 16.000 gange større. Hvis det ikke er naturromantik, hvad er det så?
Ud fra en mere nøgtern vurdering må konklusionen være, at der ikke er nogen overbevisende argumenter for, at økologi er sundere end konventionelt dyrkede fødevarer. Meget tyder sågar på, at det er mindre sundt.

*Martin Ågerup er fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu