Læsetid: 3 min.

Øv bøv, Bush

Amerikanerne betaler hver 39 dollar til Iraks sundhedsvæsen, og kun tre dollar til deres eget. Og det er præsiden-ten, der får skylden
Debat
26. september 2003

INTERNATIONAL
Sic Transit Gloria Mundi – ’Således forgår verdens storhed’ siger en latinsk sentens. For knap et år siden kunne præsident George W. Bush gå på det metaforiske vand. Han var den mest populære præsident, USA nogensinde havde haft. Ingen af demokraterne turde stille op mod George Bush af frygt for et ydmygende nederlag. Selv konservative amerikanere begynder nu at lade Bush i stikken. Og ikke uden grund.
Intet går godt for ’Dubya’, som han kaldes. Og det hele mislykkedes på en måde, der minder om et deja vu fra hans fars tid i Det Hvide Hus; budgetunderskuddet er det største i mands minde, krigen går elendigt, og støtten til præsidenten rasler ligeså hurtigt nedad som antallet af døde amerikanske soldater i Irak vokser.
I den forløbne uge faldt præsidentens popularitet til under 50 procent. For første gang siden han blev valgt i 2000. Dengang, hvor han blev valgt med færre stemmer end sin demokratiske modkandidat.
Indrømmet, meningsmålinger betyder ikke alt. Politik er ikke en eksakt videnskab. Men der er flere grunde til, at Bush og hans såkaldt, neo-konservative væbnere bør begynde at læse avisernes jobtillæg. Deres dage er snart talte.

Bedømmes på økonomi
Professor Michael S. Lewis-Beck – en professor i statskundskab – har korrekt forudsagt alle valgresultaterne ved de seneste 10 præsidentvalg. Politologens analyse viser, at vælgerne bedømmer en præsident på. hvordan han håndterer økonomien.
Kort sagt: jo større budgetunderskud, jo større valgnederlag for den siddende præsident. Clinton slogan Its the economy stupid – ’Det er økonomien, din idiot’– er blevet videnskabeligt bevist!
Lewis-Beck indrømmer, at der er andre faktorer, og at politik ikke kan oversættes til matematiske ligninger og computermodeller. Som han siger: ’Traditionelt har vi set at en præsidents popularitet vil falde yderligere, hvis amerikanske soldater dør. Cirka 10 procent pr. 100 døde soldater’. Det er ikke rart at være George Bush!
Flokken af håbefulde demokratiske præsidentkandidater har det muntert. Mens det Demokratiske parti diskuterer sygesikring for amerikanerne, synes Bush stadig mere optaget af Irak end situationen på hjemmefronten.
Den seneste statistik fra det ansete politiske konsulentfirma Ridder & Braden, viser at hver amerikaner i gennemsnit betaler 39 dollar til Iraks sundhedsvæsen, mens samme amerikaner kun betaler sølle tre dollar pr. år til det amerikanske sundhedsvæsen. Det er ikke populært – og slet ikke på den amerikanske højrefløj, hvor u-landsstøtte opfattes som nærmest amoralsk.
Og det er måske det sidste, der kan blive Præsident Bushs største problem; at han ikke opfattes som – endsige er – konservativ. Konservative har altid været varsomme med drastiske ændringer. Drastiske forandringer vil ofte have uforudsete konsekvenser.

Ligger, som han har redt
En af konservatismens fædre, den skotske filosof David Hume skrev engang:
»Det forholder sig ikke med styreformer som med andre kunstige frembringelser, hvor vi kan kassere et gammelt maskineri, hvis vi har opfundet et nyt. En etableret styreform har en uendelig fordel i kraft af selve den omstændighed, at den er etableret«.
Sund snak. Men ikke en erkendelse, der er gået op for George Bush, som har gennemført drastiske – og ufinansierede – skattelettelser samt indledt et ’korstog’ (sic!) for at forandre den internationale politiks verdensorden.
Den erklæret ’konservative’ har gennemført hidtil ukendte indgreb imod den personlige frihed og har skabt det nærmeste, USA er kommet på en politistat siden 1950’ernes mccarthyisme.
At alle disse tiltag har haft den modsatte effekt gør ikke situationen bedre for Bush. Den engang så selvsikre præsident kører med ekspresfart imod verdenshistoriens skraldespand af fejlslagne politiske ledere. Nogle har sagt, at George Bush blev undervurderet, da han blev præsident. Det er der ikke meget der tyder på nu. Han ligger, som han har redt. Det var vi mange, der forudså, men det er der ikke mange, der vil begræde!

*Mads Qvortrup er Dr.Phil (Oxon)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her