Læsetid: 3 min.

Et såret Sverige

Jeg håber for vores allesammens skyld, at der findes en eller anden derude, som snart kan fylde det ufattelige tomrum efter Anna Lindh
12. september 2003

INTERNATIONAL
Det er muligt, at det bare var tilfældig galning, som efter en pludselig indskydelse dræbte Anna Lindh, men i så fald har denne tilfældige galning med sin pludselige indskydelse begået det mest vellykkede politiske mord i Europa siden drabet på Olof Palme. Vellykket i den uhyggelige forstand, som politiske mord desværre kan være det, nemlig i kraft af deres politiske følgevirkninger.
Anna Lindh var ikke bare en overordentlig dygtig og succesrig svensk politiker. Hun var også et symbol for det europæiske Sverige, som under svære fødselsveer søgte sin nye rolle og identitet. Hun var den i særklasse mest overbeviste europæer i regeringen og den i særklasse mest overbevisende fortaler for Sveriges fulde deltagelse i det europæiske fællesskab. Hvor andre socialdemokratiske politikere ofte markerede ulyst eller mistænksomhed over for Europas politiske enhed, markerede Anna Lindh en ægte og politisk smittende entuasiasme.
Hvis motivet var at svække den proeuropæiske kraft i svensk politik i almindelighed og svensk socialdemokrati i særdeleshed, kunne drabsmanden ikke have valgt et bedre offer end Anna Lindh. Der var ingen tilfældighed, at hun blev jasidens selvskrevne gallionsfigur i valgkampen op til folkeafstemningen om euroen, og med sine milde blå øjne kiggede ned på os fra plakater på snart sagt hvert et gadehjørne. Jeg tror ikke et øjeblik på, at det var en tilfældighed, at det var hende, som blev morderens offer.
Der fandtes intet trusselsbillede imod Anna Lindh, oplyste det svenske sikkerhedspoliti, da det kom frem, at der ikke havde været nogen bodyguards ved hendes side, da morderen slog til.

Den mistede uskyld
Mange stiller igen spørgsmålet, om Sverige nu har mistet sin uskyld. Det er et mærkeligt spørgsmål, som også blev stillet efter mordet på Olof Palme, og som kun kan stilles i et land, som fortsat betragter sig selv som en undtagelse.
Sverige har en lang og veletableret tradition bag sig som undtagelse. At stå udenfor og alligevel klare sig godt er dybt indgroet i svenske selvforståelse. At være en oase af fred i en verden af krig. Med tiden har det skabt forestillinger om, at vi er bedre beskyttede end andre og mindre udsatte for politiske og økonomiske kræfter, som gennemsyrer og påvirker andre samfund. Med tiden har det også skabt forestillinger om, at Sverige kan og bør forblive en undtagelse.
Mordet på Olof Palme blev en første alarmklokke. Et dybt rodfæstet svenske selvbillede begyndte at blive draget i tvivl, og en ny følelse af sårbarhed og afhængighed beredte grunden for, at Sverige i 1994 besluttede sig for at ansøge om EU-medlemskab.
Men debatten forsvandt. Eller rettere: Vi vovede ikke at tage den. Deraf spørgsmålet om uskyld nok engang.
Den virkelige uskyld i disse uger har ikke manifesteret sig i manglen på livvagter omkring Anna Lindh.
Nej, den virkelige uskyld har manifesteret sig i en eurovalgkamp, som stadigt tydeligere gav stemme til forestillingen om, at en ondsindet og isoleret svensk elite var på vej til at sælge ud af uskyldens folkelige Sverige til et antidemokratisk establishment i Bruxelles eller Frankfurt. Jo længere valgkampen skred frem, desto mindre handlede den om billedet af euroen og desto mere om billedet af Sverige og svenskerne. Og desto større blev afstanden mellem vores folkevalgte politikere, hvoraf op til 80 procent er for euroen, og deres vælgere, som stadigt tydeligere har demonstreret, at deres billede af virkeligheden er et helt andet.

Et ufatteligt tomrum
Den virkelige uskyld var at tro, at vi kunne gå til folkeafstemning om euroen uden at rive op i dybe og ulægte sår i folkeopinionen mellem i grunden to uforenelige billeder af, hvilken slags land Sverige er og bør være.
Anna Lindh, tror jeg, var en af de få politikere, som uanset udfaldet af afstemningen på søndag, ville have været i stand til at slå bro over den forståelseskløft og hele dette sår.
Jeg håber for vores allesammens skyld, at der findes en eller anden derude, som snart kan fylde det ufattelige tomrom efter hende.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu