Læsetid 3 min.

Sprogpolitik – ja tak

Hvis dansk fortsat skal være et komplet sprog, må vi have en sprogpolitik. Det mener formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen
13. september 2003

Synspunkt
Engelsk er blevet så almindeligt i erhvervslivet og i den akademiske verden, at det truer det danske sprog.
Derfor bliver de danske politikere nødt til at formulere en sprogpolitik, mener professor Niels Davidsen-Nielsen. Han er formand for Dansk Sprognævn og har været medlem af den arbejdsgruppe under kulturministeriet, der netop har udgivet oplægget ’Sprog på spil’. Et udspil til en dansk sprogpolitik.
– Hvorfor skal vi overhovedet have en sprogpolitik?
»Det skal vi af tre grunde. Dels fordi der er en tiltagende brug af engelsk i den akademiske verden og i erhvervslivet, dels fordi der er flere sprog i Danmark nu end tidligere og dels, fordi informationssamfundet stiller større krav til vores sprogbeherskelse.
– Hvad sker der, hvis vi ikke får en sprogpolitik?
»Så vil dansk efterhånden ophøre med at blive brugt på en række områder, som for eksempel i den akademiske verden og i erhvervslivet.«
»En undersøgelse fra Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe fra 2001 viser, at nationalsprogene taber terræn til engelsk især i den akademiske verden og i erhvervslivet.
– Hvorfor er det så alvorligt, at dansk ophører med at blive brugt?
»Der skal man jo tage stilling til, om man ønsker, at dansk skal være et komplet sprog eller et reduceret sprog. Hvis dansk skal blive ved med at være et komplet sprog, som det har været i et par 100 år, altså et sprog, der kan bruges til det hele, og som ikke kommer til kort på noget område, så må man lave en sprogpolitik og gennemføre den. Alternativet er at lade sproget passe sig selv, og så vil engelsk overtage en række domæner.«
– Men gør det så meget, at vi taler dansk indbyrdes, men for eksempel på vores arbejde taler engelsk?
»Nej. Det, vi i Dansk Sprognævn peger på, er ikke, at dansk skal bruges på bekostning af engelsk, men bruges ved siden af engelsk.«
»Nye tider stiller nye udfordringer, og nu banker internationaliseringen og globaliseringen på døren, og det må vi forholde os til. Der er så to muligheder. Enten at lave en sprogpolitik, som styrker dansk, og hvor ideen er at bruge dansk som parallelsprog ved siden af engelsk på de områder, hvor engelsk allerede nu bliver brugt. Eller at lade sproget passe sig selv.«
»Det her er på ingen måde en kamp mod engelsk. Vi synes, at vi skal blive bedre til engelsk. Vi skal blive lige så gode til engelsk, som vi tror, vi er.«
– Hvorfor er det vigtigt, at dansk er et komplet sprog?
»Fordi der ligger en værdi i at have et sprog, der kan bruges til alt. Det danske sprog udtrykker en dansk erfaringsverden og er en integreret del af de flestes bevidsthedsliv. Dansk har en kulturbærende funktion, for med det danske sprog sætter vi ord på vores erfaringer, vores baggrund og vores historie.
– Har dansk stadig den her kulturbærende funktion?
»Ja, det mener jeg bestemt. Og tidspunktet for at gennemføre en sprogpolitik er det ideelle, fordi dansk lige nu har en stærk position som landets hovedsprog. Men det er samtidigt tydeligt og dokumenteret, at der er områder i samfundet, hvor det bliver presset tilbage.«
– Sproget er jo en dynamisk størrelse, der forandrer sig løbende. Kan den sproglige udvikling afgøres af politiske beslutninger?
»Ja, det kan den godt, men her er det vigtigt at sondre mellem engelsk i dansk og engelsk i Danmark.«
»Med engelsk i dansk mener vi, at dansk påvirkes af det engelske sprog især i form af mange låneord. Med engelsk i Danmark mener vi, at man holder op med at bruge dansk og går over til at bruge engelsk.«
»Det sidste kan man jo i meget høj grad tage stilling til politisk. Jeg mener ikke, at man skal gå på klapjagt efter de engelske låneord, for det dansk sprog er ikke ved at blive ikke ædt op indefra af engelske ord.«
»Sprogpolitikken skal derimod føres der, hvor engelsk går ind og overtager det danske sprog. For eksempel bliver to tredjedele af alle ph.d.-afhandlingerne inden for samfundsvidenskab i dag skrevet på engelsk. Det virker ikke naturligt, og det er ærlig talt meget smartere, at en dyrlæge i Jylland kan tale på dansk om sit fag og ikke kun på engelsk, fordi han er uddannet på engelsk. «
– Drukner det danske sprog ikke under alle omstændigheder?
»Det danske sprog har det endnu godt. Det er jo også et spørgsmål om at skabe en bevidsthed i befolkningen om værdien af at have sit eget sprog.«
»Så det der med at dansk pludselig bliver løbet over ende og forsvinder, det tror jeg ikke på vil ske, hvis der bliver ført en sprogpolitik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu