Læsetid: 4 min.

Styrk forholdet til Rusland

Rusland lider stadig af dykkersyge efter opløsningen af Sovjetunionen og har endnu ikke fundet sin nye rolle som et stort land – men ikke længere en supermagt med globale ambitioner
Debat
4. september 2003

INTERNATIONAL
I Danmark er der larmende tavshed, når det gælder forholdet til Rusland
Det kan undre i betragtning af den brede folkelige og politiske tilslutning til visionen om et helt og samarbejdende Europa. Selv Tyrkiet er langt om længe kommet på den politiske dagsorden herhjemme, men ikke Rusland.
Meget kan ellers tale for en aktiv dansk og EU-politik i forhold til Rusland.
Overordnet kan det konstateres, at de fleste af de potentielle konfliktområder i det 21. århundrede ligger langs Ruslands grænser, tænk på Kaukasus, Centralasien. Rusland spiller i dag en konstruktiv rolle i bekæmpelsen af international terrorisme og kan, hvis det ønsker det, komme til at spille en vigtig rolle, når det gælder ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.
På det regionale plan vil det for Danmark være perspektivrigt at udvikle forholdet til især Skt. Petersborg og Kaliningrad. Det ville puste nyt liv i det hensygnende nordiske samarbejde, hvis disse vestlige dele af Rusland blev integreret i Østersøsamarbejdet.
Under samtaler jeg for nylig havde i Skt. Petersborg lagde lokalpolitikere ikke skjul på, at de gerne ser, at byen kommer til at spille en sådan selvstændig rolle, som den også har spillet historisk.
Men det afgørende er, at forholdet EU-Rusland finder en afklaring. Ingen af parterne har hidtil evnet at formulere nogen langsigtet politik.
I udgangspunktet kan det slås fast, at russisk medlemskab af EU ikke står på dagsordenen. Det er hverken ønskeligt eller realistisk. Af mange grunde, bl. a. fordi Rusland slet ikke er parat til at engagere sig i et så forpligtende samarbejde som Den europæiske Union.
Rusland lider stadig af dykkersyge efter opløsningen af Sovjetunionen og har endnu ikke fundet sin nye rolle som et stort land – i stil med f.eks. Frankrig og Japan - men ikke længere en supermagt med globale ambitioner.

Forstår ikke EU
Rusland ser internationalt samarbejde som udelukkende mellemstatsligt samarbejde. Russiske embedsmænd og politikere for den sags skyld forstår dybest set ikke EU’s struktur og funktion.
Hertil kommer, at Rusland langtfra har gennemført sin del af den Partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1994, som er grundlaget for samarbejdet mellem de to aktører.
Vist har Rusland taget vigtige skridt mod en markedsøkonomi. Men der er stadig lang vej igen, før landet opfylder EU’s og WTO’s normer og standarder. Der er f.eks. problemer med liberalisering af forsikringsbranchen, finanssektoren og telekommunikationen, som ikke er åbnet for udenlandske investeringer.
De magtfulde russiske oligarker ønsker ganske enkelt ikke fri konkurrence.
Manglende gennemførelse og efterleven af de regler, Rusland har indført, er i sig selv et stort problem, når det gælder udviklingen af en moderne markedsøkonomi.
På den politiske front går udviklingen i dagens Rusland i flere henseender den forkerte vej.
Lige så positivt det er, at præsident Putin, ikke mindst efter 11. september, spiller en konstruktiv og pragmatisk rolle, når det gælder flere af de fælles udfordringer Vesten og Rusland står overfor, ligeså negativt er det, at demokratiet har fået ringere vilkår i Rusland. Det gælder oplagt pressefriheden, hvor der er blevet lavere til loftet.
Uanset hvad man i øvrigt kan sige om Jeltsin, var han ikke slet så nærtagende over for kritik som Putin; selv ikke når kritikken var grov og personlig. På mange måder fremstår Putin som en kontrolfreak; ikke alene i forhold til medierne, men også når det gælder regionerne i Rusland, selv om det ikke er lykkedes ham at disciplinere dem.

Klassisk guerillakrig
Krigen i Tjetjenien er blevet en møllesten om Putins hals. Den har efterhånden udviklet sig til en klassisk guerillakrig, som vil kunne fortsætte i årevis uden udsigt til, at nogen af parterne får overtaget.
Det er ikke tilfældigt, at Putin reagerer så ubehersket, når han bliver udspurgt om krigen. Den var i sin tid med til at bane ham vejen og alt tyder på, at han fortsat skylder generalerne noget for sin overtagelse af præsidentposten. Og militæret har en oplagt interesse i, at krigen fortsætter.

Nye karrieremuligheder
Dels giver den rige muligheder for sortbørshandel, dels åbner den for nye karrieremuligheder i forsvaret. Bl.a. derfor er der ingen udsigt til, at konflikten bliver løst med politiske midler.
Med stort held er det lykkedes Putin, med baggrund i 11. september, at få det fremstillet som om Tjetjenien alene er et spørgsmål om international terrorisme – med enkelte undtagelser er Vestens rolle blevet den passive tilskuers.
Det vanskeliggør naturligvis også forholdet EU-Rusland, at Rusland i den grad prioriterer de politiske forbindelser til Washington. Her ser Moskva de personlige relationer mellem Bush og Putin som et stort aktiv. Og glæder sig i øvrigt over de mere ’businesslike’ kontakter, der er tale om med en republikansk administration – i modsætning til Clinton-årene, hvor Moskva følte sig generet af USA’s ’utidige’ indblanding i Rusland ’interne anliggender’.
Selv om Ruslands medlemsskab af Unionen ikke står på dagsordenen, er det oplagt, at Rusland hverken bør eller kan udelukkes fra det europæiske rum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her