Læsetid: 3 min.

Det er bare en ordre

Hvordan kan Verden tavst se til, mens Israel annekterer mere palæstinensisk jord under arbejdet med bygningen af Muren i de besatte områder på Vestbredden
Debat
16. oktober 2003

International
Forleden beskrev jeg i en større artikel virkningerne af den Mur, som Israel har bygget i de besatte områder på Vestbredden, specielt hvordan den har ramt en by som Qalqilya, der af hensyn til to israelske bosættelser er ramt af en linjeføring, der simpelt hen snører byen inde. Mens jeg drog rundt dernede, tænke jeg meget over besættelsens mekanik. Hvordan får man bemyndigelse til at få den til at fungere i praksis, for jeg havde ikke lagt mærke til større offentlige diskussioner i det israelske parlament om netop detaljerne ved bygningen af Sikkerhedshegnet.
Hjemme igen har jeg fået syn for sagn: Jo, man udsteder bare en militær ordre. Og det gjorde brigadegeneral Moshe Kaplinsky den 2. oktober 2003. Den dag besluttede han at erklære området mellem våbenstilstandslinjen fra 1967 – den såkaldte grønne linje – og Muren for »lukket zone«.
General Kaplinsky har besluttet, at »ingen må begive sig ind i området, og ingen må forblive der.« Samt »at en person, som findes der, skal evakueres øjeblikkelig.«
Straks efter fastslås det, at disse bestemmelser ikke gælder for israelere, og som israelere forstås alle, der har statsborgerskab eller bopæl i Israel ifølge folkeregisterloven af 1965, eller som har ret til at komme til Israel ifølge loven af 1950, som giver alle jøder ret til at »vende tilbage«.

Umuligt at dyrke jorden
Lad os lige skære det ud i pap. Vi taler her om et stykke af Vestbredden, som israelerne erobrede i 1967, og hvor det nu ved militærordre erklæres, at kun israelere og jøder fra hele verden har lov til at færdes og opholde sig uden tilladelse.
Hvad så med de palæstinensere, der allerede bor der? Eller ejer marker, der er kommet til at ligge på den ’forkerte’ side af Muren?
Jo, generalen er ikke helt uden forståelse for deres situation. De, som allerede boede der, da ordren blev udstedt, kan henvende sig til ham og få en skriftlig tilladelse til at blive boende. På samme måde kan landmænd få en skriftlig tilladelse til at komme ind i den lukkede zone og passe deres jord. Der er også angivet særlige porte og checkpoints, som det skal foregå igennem. Men som jeg kunne konstatere på stedet, fungerer det ikke i praksis. En gartner, som jeg interviewede, havde ikke kunnet kommet igennem til sine drivhuse umiddelbart på den anden side af Muren i 11 dage. Ved de jødiske helligdage er der totalt lukket, som de palæstinensiske bønder oplevede i fem dage omkring Yom Kippur. Når der lukkes op, er det meget usmidigt – tre gange en halv time per dag – og transport af varer og redskaber er nærmest umuliggjort.
De mennesker, som ejer jorden og dyrker den og har gjort det gennem generationer, er altså dårligere stillet end enhver jødisk besøgende udefra.

Vordende terrorister
Israelerne siger, at det hele handler om sikkerhed, men har ikke på overbevisende måde argumenteret for, at Muren ikke kunne følge 1967- linjen og tjene det angivne formål, nemlig at forhindre selvmordsbombere i at bevæge sig fra Vestbredden og ind i selve Israel. Tværtimod ligner linjeføringen, når den ses i sammenhæng med det lobbyarbejde, som er udført af repræsentanterne for de israelske bosættelser på Vestbredden, et direkte forsøg på annektering af land, hvilket vil gøre det sværere og sværere for de palæstinensere, som bor i den lukkede zone at overleve.
Tirsdag nat forkastede USA så med et veto en resolution, fremsat af palæstinenserne, som skulle forhindre udbyggelsen af sikkerhedsmuren. Ti af rådets medlemmer stemte ellers for, fire undlod at stemme.
Men den amerikanske regering har været splittet. Udenrigsminister Colin Powell og hans folk protesterer, men premierminister Sharon lader hånt om det, idet han lader forlyde, at præsident George Bush også i dette spørgsmål bakker ham op. Og USA’s trusler om at lukke af for kreditten er da heller ikke blevet til noget. Endnu mere land vil de facto blive indlemmet, når udbygningen af hegnet fortsætter, og til sidst vil der kun være omkring halvdelen af Vestbredden tilbage til den »levedygtige« stat, som Bush har stillet palæstinenserne i udsigt for enden af Køreplanen.
Og så undrer man sig over, at mange palæstinensere støtter de radikale og væbnede grupper.
I Abu Dis ved Østjerusalem – på grænsen mellem to palæstinensiske områder – så jeg små børn klatre over den høje mur for at komme i skole. Ind imellem blev de standset af israelske soldater og sendt tilbage.
Man kan frygte, at det er nogle af dem, som Verden senere vil fordømme som terrorister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her