Læsetid 9 min.

Debat

21. oktober 2003


Martyr
En kristen martyr, er et menneske, der
bliver slået ihjel for sin tros skyld.
En muslimsk martyr, er et menneske, der
slår andre ihjel for sin tros skyld.
Dette er et skoleeksempel på forskellen
mellem kristendom og islam.
 
Niels Erik Søndergård,
Odense SV

Noget for noget
Øje for øje
og for eksempel
tand for tand.
Stene for brød.
Bager for smed.
Foragt for forstand.
Knæfald for Bush.
Noget for noget
Føj for pokker!

Jens Frydendal,
Tjele

Arnold venter
Ikke så snart har vi befriet Iraks olie, før der er problemer i den anden ende af verden. Sandelig om ikke Bolivias befolkning på udemokratisk vis mener, at deres gas er deres gas. Jamen, tænker de da slet ikke på, hvad der skal varme Californien op?
Kom så Per Stig, Anders og Pia! Vi kan da ikke svigte en allieret! Angrib!

Ib Jensen,
Søborg

Bare sig til
Hvis nu f.eks. A.P. Møller, Nordea, Coop, Post Danmark, Novo og Danfoss m.fl. ville melde ud, at I helst så, at unge kommende medarbejdere var blevet beriget med et halvt års ophold på en højskole, så lover vi at skaffe jer alle de socialt kompetente medarbejdere, I kan drømme om. Vil I måske ikke gerne have medarbejdere, der kan samarbejde, er gode til at indordne sig blandt mange andre mennesker og som kan orientere sig i den såkaldte brogede verden? Unge der har tænkt over livet inden de vælger jer som arbejdsplads og som virkeligt forstår, at livet er lettest, hvis alle giver en hånd med? Vi er leveringsdygtige. I skal bare sige til.

Anders Krintel
Højskolelærer

EU’s lukkethed
Heftet ’EU-konventet om Europas fremtid’ (Folketingets EU-Oplysning) skriver indledningsvis at EU-landenes stats- og regeringschefer ved mødet i Laeken i Belgien 2001 nedsatte et EU-konvent og fastsatte rammer for dets arbejde.
Konventet skulle fremsætte forslag til, hvordan EU kan »bringes tættere på borgerne« og »gøres mere demokratisk«.
Med disse arbejdsopgaver indrømmer man, at EU hverken er eller har været tæt på borgerne. EU er ikke skabt af befolkningerne, men er blevet trukket ned over hovederne på dem.
De har ikke haft noget at sige ved planlægningen og udformningen af EU og får det næppe heller. Man undlader objektiv information og lokker og lurer med propagandaløfter. Man ignorerer folkeafstemninger og gentager dem efter ny massiv agitation, – indtil det bliver et ja.
Både dette og EU’s lukkethed med hemmeligholdte dokumenter og skumle affærer er milevidt fra nordiske demokratiers spilleregler, så hvordan skulle man dog kunne gå ind for en fælles forfatning?

G. Johnsen
Kvarnaholm, Strömsnäs

Porno-flow
Sexede kroppe tiltrækker stadig opmærksomhed, men få tror vel i dag på, at de store reklamebudgetter har som eneste formål at øge salget af det produkt,
der reklameres for.
Flow af porno på net og på video/dvd er enormt, omend brugerne går stille med dørene.
Reklamefolk.,der forfalder til de gamle pinup-tricks er som kustoder i et museum, og de stiler slet ikke mod at øge salget af den varegruppe, der vises med pigen. De skal blot underholde kreativt.
Da Tuborg lagerøl søgtes fremmed af stor kampagne (’Fra før verden gik af lave’) i 1970’erne konstaterede man, at konkurrenternes lagerøl gavnedes præcis lige så meget. Mon ikke det meste reklame i dag har præg af beskæftigelsesterapi for kreative venner af systemet, der belønnes med reklame-job?
Når 99 procent af produktionen udføres af robotter, skal man jo finde på nogle kunstige job. Markedsmekanismer fungerede såmænd heller ikke på Adam Smiths tid.
Også dengang var vennetjenester og mafiøse netværk vigtigere.
Økonomiens centralisering går langt ud over, hvad skattetrykket viser, men er bedre kamufleret, end den var hos Stalin.

Bo Warming
København N

Det nye spøgelse og de to Rasmussener
I forordet til den omdiskuterede forfatningstraktat for Europa står bl.a. »at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter«.
Disse højstemte ord passer ikke med de indskrænkninger i retten til folkeafstemninger, der nu diskuteres, og som både Anders Fog Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen er positive overfor.
Med EU-afgørelserne i Danmark og Sverige som udtryk for folkets direkte vilje frygter man nu i Bruxelles den kommende traktats skæbne, hvis den skal ud til folkeafstemning i overensstemmelse med »det offentlige livs demokratiske og åbne karakter«.
I 1848 skrev man følgende: »Et spøgelse går gennem Europa – kommunismes spøgelse«.
Efter statskommunismens fald er det nu frygten for folkeafstemningers spøgelse, der ryster Europas styrende magter. Folket skal styres – ikke bestemme, trods de fagre ord i traktaten til den ny forfatning. Den synes derfor utroværdig.

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater, Odder

Venstre – et liberalt parti?
Det er egentlig mærkeligt, at det ikke engang blot synes at strejfe Danmarks såkaldte liberale parti Venstre, at netop liberalisme er en glimrende mulighed for at skabe nye internationale handelspartnere – og dermed øget eksport.
Afskaffelsen af landbrugsstøtten og dermed protektionismen kunne skabe grobund for den frihandel, som liberalismen tilsiger –og dermed en forbedring i levestandarden i u-landene. De kunne således opnå en levestandard, der på længere sigt ville give øget samhandel.
Problemet er vel, at partiet Venstre kun er liberalt i det omfang det umiddelbart – her & nu – kan betale sig.
En opgradering af u-landsstøtten samt en ægte liberal politik ville måske på længere sigt gavne den danske økonomi?
Er partiet Venstre overhovedet liberalt?

Stig Petersen
Kokkedal

Unødvendig kriminalisering
Flot reportage i Information den 16. oktober om fildeling af musikfiler. For fuldstændighedens skyld kunne det have været interessant at læse, hvad musikerne mener. Nogle musikere deler sikkert ikke musikindustriens snæversyn, men ser nye muligheder i fildeling.
I morgen førstebehandles forslag om opstramning af ophavsret, der vil gøre det lidt nemmere for musikindustrien at læne sig tilbage og sige »det er alt for besværligt at lave ny musik«.
Ophavsret er monopol og som bekendt medfører det dyrere og dårligere produkter.
Det dalende cd-salg skyldes måske delvis fildeling, men ingen kan vide det med sikkerhed. Alligevel tordner musikindustrien frem med dette postulat.
Politikerne vil på et yderst spinkelt grundlag kriminalisere unge computerbrugere. I stedet burde de arbejde for en mindre restriktiv ophavsret, det vil tilskynde til mere og bedre musik.

Klaus Eriksen
Vissenbjerg

Berigtigelse
I Information 17. oktober citerer Morten Casper Rostgaard
Spies mig fejlagtigt for følgende: »Muslimerne er på felttog i Danmark« og »i løbet af en 40-50 år er nationalstaten eroderet og opløsningen af Dronningeriget Danmark komplet«. Disse såkaldte citater kommer lige efter en sætning af læserbrevsskribenten, der lyder sådan her: »...i en retorik, som mest af alt minder om den, der blæste syd for grænsen i 1930’erne«.
Spies’ hensigt er altså, ved hjælp af selvopfundne citater, at tillægge mig slægtskab med 30’ernes tyske nazister. Ligeledes skal brugen af »Dronningeriget« og »nationalstaten« i denne sammenhæng formentlig angive en sympati for nationalisme, jeg aldrig har givet udtryk for. Indlægget henviser også til bogen I Krigens Hus: Islams kolonisering af Vesten.
Ingen af de øvrige forfattere, Torben Hansen og Lars Hedegaard, har skrevet eller sagt noget sådant, og det står ikke at læse i bogen.
Vil man vide, hvad jeg og mine medforfattere mener, foreslår jeg, at man læser den.

Helle Merete Brix
medforfatter til ’I krigens Hus’

Flygtige medier
Der er et væsentligt argument i debatten for/imod piratkopiering af musik jeg ikke er stødt på endnu,heller ikke i Informations artikler 17. oktober.
Sagen er, at en hjemmebrændt cd har en ringe holdbarhed,helt ned til to år. Kopien er altså ikke så meget værd, som det påstås. Hvis man vil bevare sin kopi-cd, skal man altså jævnligt lave en ny kopi,og hvem husker eller gider det?
Men hvad så med harddisken, man kan da lægge sin musik der? Dur heller ikke; harddiske er noget billigt bras, som også kan bryde sammen. Det betyder i øvrigt, at det digitale fotoalbum er en problematisk sag.
  I en af overskrifterne står: »Hvem gider købe et album?« Svaret er: det gør jeg, jeg synes ikke det er ret fedt at mine cd’er står og forvitrer i reolen.

Henrik Poulsen
Birkerød

Velstand på andres bekostning
I artiklen ’Lulas cachaca-krig’ (11.- 12. oktober) skriver Rune Vitus Harritshøj (RVH) om, hvorledes et japansk firma har fået eneret på to brasilianske tropefrugter, hvorfor den brasilianske præsident, Lula, er gået til modangreb med blodet i kog.
Og hvad bilder vi os også ind, når vi gør krav på noget, som efter min mening ikke burde tilhøre nogen, men da især ikke firmaer fra Japan, eller USA og Europa for den sags skyld. For det japanske firma er ikke det første til at gøre det.
Firmaer fra både USA og Europa har gjort det samme. Det jeg ikke forstår ved det hele er, hvordan vi kan have patentregler, hvor man kan tage patent på noget, man hverken selv har lavet, og som man heller ikke var den første til at opdage.
Som RVH skriver, så er det hovedsagligt medicinal- og fødevarefirmaer, der gennemsøger Amazonas og resten af kontinentet for at finde det nye vidundermiddel. Men for hver frugt eller plante vi tager, tager vi også et stykke arbejde fra de fattige bønder i Sydamerika, og hvad er så hele ideen med at sende u-landsbistand, når vi det næste øjeblik stjæler deres arbejde.

Simon Steen Møller
gymnasiestuderende
Kbh. S

Demokratisk underskud
Regeringen kan kun tiltræde en EU-forfatning uden folkeafstemning, hvis den har to tredjedeles flertal, altså kvalificeret flertal i folketinget.
At vedtage en traktat i enstemmighed i Rådet uden de nationale parlamenters eller folkets gunst ville være et kup, der i dette tilfælde vil betyde megen føderalisme i EU.
Dansk Folkeparti har godt nok peget på De konservative og Det liberale Parti, men hér går grænsen; regeringen må miste sit mandat, hvis socialdemokratiet ikke stemmer for traktaten i Folketinget.
Situationen er farlig, fordi føderalisme i Europa vil betyde demokratisk underskud – alle medlemmer må have én plads i kommissionen, ikke to eller en halv. Derudover burde Rådet vælges direkte, så national og føderal politik ikke kunne vedtages på ét bræt, men gøres mere alternativt.
Parlamentet i EU kan afvise en magtovertagelse i Europa. Danmarks forbehold sikrer ikke længere, at samarbejdet bliver mellemnationalt for Danmarks vedkommende.

Claus Damsgaard

Fra bistandsklient til noget-for-noget
Hvis moral er godt, så må dobbeltmoral være dobbelt så godt. Igen i år introducerer Statsministeren i Folketingets åbningstale sin værdikamp: »Vi vil udvikle et samfund, hvor vi anerkender, påskønner og belønner dem, der gør en ekstra indsats«. Noget for noget. Sidste år lød det: »et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør«.
Alle skal i arbejde uanset sociale problemer. Regeringen vil gøre en særlig indsats for de mennesker, der har mest brug for hjælp. Det er tomme, politiske floskler og mental doping. Løfterne har, og vil vise sig, at være tomme, og tomme løfter buldrer jo, som vi ved, mest. De sidste tal fra Danmarks Statistik (NYT nr. 399 af 30. september) viser at 10 procent af arbejdsstyrken befinder sig på arbejdsmarkedets yderste kant, svarende til 274.900 mennesker. 59 procent var ledige, 21 procent var midlertidig uden for arbejdsstyrken, og 20 procent var i støttet beskæftigelse. En stigning på 5,5 pct. i forhold til samme tid sidste år. 177 virksomheder har afskediget 8.972 personer i de første to kvartaler i år, og primært i vore to største byer, København og Århus. Regeringen vil belønne den stærke og prygle den svage. Velfærd er blevet erstattet med »kun den stærkeste overlever«. De ledige og de socialt udsatte bliver gidsler i regeringens manglende beskæftigelsespolitik og deres venten på opsvinget. Synd for de ledige, de socialt udsatte, synd for Danmark og egentlig også synd for regeringen. Gør selv ’noget’ og indfri jeres løfter.

Claus Andersen
underviser i PC-Gruppen i Risskov,
Århus C

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu