Læsetid: 8 min.

Debat

16. oktober 2003


Katolsk korstog
Den katolske kirkes nyeste udspil på det ideologiske korstog imod moralsk levevis, er at så tvivl om kondomets beskyttelse imod AIDS.
Dette går ikke ud over veluddannede vestlige, med muligheder for alternativ viden på området – men udover fattige medlemmer, der tror på kirkens autoritet og ikke tør sætte spørgsmålstegn ved kirkens dobbeltmoral. En ny terrororganisation?

Helgi Breiner,
Kbh. Ø

...Og retur
FOGH
FUGH
FUGK
FUCK
FUSK
BUSK
BUSH

Ole Aaquist Johansen
Fredensborg

Helt umuligt
Man tror det er løgn, men det er det jo nok desværre ikke. Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Venstremanden Jens Hald Madsen, kalder ifølge Information 7. oktober den fortsatte kritik af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen for »unationalistisk«. Han mener sikkert »unational«. Under alle omstændigheder er det en udtalelse, man troede ville være umulig fra begavede mennesker i et demokratisk land.

Jacob Hansen, Kbh N

Bliver vores børn burhøns?
*Får byrådet vedtaget en
lukning af Nyvangsskolen og Hadsundvejens skole, vil det få betydning for alle børn nord for Gudenåen. De to lukningstruede skolers elever skal nemlig fordeles på de andre skoler.
For dit barn kan det betyde at klassekvotienter med ca. 28 i hver klasse. Der vil komme store skoledistrikter, hvilket vil medføre længere og farligere skolevej.
Med 28 elever i klasserne, vil der ikke være garanti for, at dit barn bliver set og hørt hver dag. Og da klasseværelserne vil blive fyldt til bristepunktet, vil støjniveauet blive meget høj, og på sigt sænke det faglige niveau i klasserne.
Da ingen skole har klasseværelser nok til at rumme de mange børn, kan man jo lave vandreklasser. Den løsning er der ingen, der får noget ud af, udover forvirring og rodløshed.
Skolerne er ikke gearet til den struktur, politikerne har foreslået. Der ikke lavet analyse og konsekvensberegning på forslaget overhovedet, hverken når det angår kroner og ører eller, vigtigst,  de menneskelige omkostninger.
Så alt i alt, det vil også få stor betydning for dit barn.
 
Tina Mathiesen
Randers

*Gruppearbejde og ’rundkredspædagogik’ er uomgængelige elementer i den pædagogik med specielt fagperioder som alternativ til det traditionelle årsskema, ændringerne i den nye folkeskolelov tilsiger.
Folkeskolen bliver med andre ord af Anders Foghs egen regering pålagt en undervisningsform, som han efterfølgende finder det opportunt at afskaffe.
Man har indtrykket af, at statsministeren ikke ved, hvad han og hans regering vil med folkeskolen... måske burde Anders Fogh afholde sig fra at beskæftige sig med detaljer, han ikke har mulighed for at sætte sig ordentlig
ind i?

Stig Petersen
folkeskolelærer (eng./mus.)
Kokkedal

Vil SF opruste?
*I den såkaldte »oprustningsklausul« (Art. I-40.3) i udkastet til den kommende EU-forfatning står der: »Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for for-svarsmateriel, strategisk forskning og militær kapacitet, der skal klarlægge de operationelle behov.«
Under Folketingets høring om EU-forfatningen den 10. oktober mente SF’s EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard (AGH) ikke, at denne klausul fører til oprustning, for der står jo »forbedre« og ikke »forøge«. AGH mente således, at denne paragraf ikke er »specielt ildevarslende«.
Er det blevet ny stil fra SF at fortie og fordreje EU-debatten?
Er det ren og skær uvidenhed? Eller det udtryk for, at SF vil
opruste?
Spørgsmålene tårner sig op. Hvornår kommer svarene?

Rune Lund
Folketingskandidat
for Enhedslisten

Stemmevægt og forståelse
*Ytringsfriheden er herlig. Sætter stor pris på muligheden for at sige, hvad jeg mener. Men set fra et humanistisk synspunkt er den egentlig ret harmløs i det storpolitiske markedsspil; det er alligevel pengene, der råber højest.
Demokratiet er ligeledes vidunderligt, men når flere og flere samfundsfunktioner privatiseres, blir også det harmløst. Der (be-)stemmes da ikke længere efter hoveder, men efter høveder. Pengene vejer tungest.
Mennesker, der kalder deres livsanskuelse liberal, lægger vægt på at begrænse den frihed, der grundlæggende forsvarer sig mod markedets fremtrængen. For en ægte liberalist er pengenes frihed den vigtigste.
Uddannelse en god ting. Men det ser ikke ud som om vi generelt blir klogere af det. Det synes som vi bruger vores evner og kvalifikationer til at nedbryde
livet; vi stresser os selv syge i kampen for at overforbruge Gaia sønder og sammen.
Apropos uddannelse: Måske spærrer al paratviden og indsigt i sofistikerede sammenhænge for en intuitiv empati med de store linjer i livets gåde. I vores fokus ser vi så mange spændende træer, at vi ikke længere kan se skoven.

Bo Richardt
Espergærde

Altid kirkevielse?
*Nikolai Thyssen bemærker sig i sin rubrik Stetoskop (11-12. oktober) uenigheden mellem to danske biskopper angående den kirkelige vielse. Fyns bisp Kresten Drejergaard har intet imod, at ægteskabets indgåelse flyttes fra kirken til kommunekontoret. Det er hans kollega i Roskilde Jan Lindhardt dybt uenig i, »fordi vielsen altid har været i kirken«. Man må være forsigtig, når man anvender ordet altid om noget kirkeligt.
I den katolske kirke, hvor ægteskabet tælles blandt sakramenterne, kom præstens rolle som vielsesvidne ind forholdsvis sent. Også i den kristne oldtid var ægteskabet et familieanliggende. Da kristendommen blev samfundsmæssigt etableret og sognepræsten sås som en af byens spidser, blev han også indbudt til at være med ved brylluppet og man fandt på en passende beskæftigelse til ære for ham.
Det er ikke så få skikke, også i kirkerne, der kom ind ad bagvejen, og som senere – uretmæssigt – har fået helligstatus.

Jean-Pierre Duclos
Frederikssund

Stjernetegnefilm
*Vi er nok ret mange nyældre, der var alt for velopdragne til at se de fornøjelige og smukke stjernetegnefilm, der blev vist i biograferne i de glade 60’ere. Hvorfor bruger DR 1 og TV 2 ikke lidt af vores rigelige licens på at servere os i disse lækkerier på de kommende kolde og mørke aftener? Ikke alene alle seerne har mulighed for at se sådanne film på TV Danmark og TV3, hr. generaldirektør Chr. Nissen!

Niels Stubkjær
Kjøbenhavn

SF’s krav til EU-forfatningen
*Det er ganske påfaldende, at folketinget ved mandat-givningen til EU’s forfatnings-forhandlinger 10. oktober ikke levnede den fælles landbrugspolitik nogen særlig interesse.
Heldigvis har SF’s Forretningsudvalg i sit oplæg fra februar i år til forfatnings-drøftelserne præciseret, at den nuværende landbrugspolitik skal afvikles!
I stedet skal vi etablere en ekstensiv landbrugsdrift og landbrugsstøtte skal gøres afhængig af en række miljøkrav. Støtte til afsætning af landbrugsvarer i Den Tredje Verden skal afskaffes og beskyttelse over for varer fra Den Tredje Verden skal fjernes.
Landbrugsstøtten udgør stadig en overordentlig stor del af det samlede EU-budget. Og den oprindelige hensigt med landbrugsstøtten er som bekendt for længst nået.
Alligevel er udkastet til forfatning stort set ved det gamle, når det gælder landbrugspolitikken: Fastsættelse af priser, afgifter, støtte, kvantitative begrænsninger m.m. udstedes ved europæiske bekendtgørelser eller afgørelser af Ministerrådet. Europa-Parlamentet skal fortsat ikke høres om disse retsakter.
Forhåbentlig står SF fast på forretningsudvalgets krav om fornyelse af landbrugspolitikken. Bliver den ikke ændret en tøddel er dette blot et eksempel på en grund til en genforhandling, hvis vi får et dansk nej ved en folkeafstemning om EU-forfatningen.

Mogens Ove Madsen
Byrådsmedlem (SF)
Nibe

Private fængsler?
*Venstre har offentliggjort at partiet ønsker at privatisere en stor del af statens virksomheder, herunder fængslerne. Allerede før det sidste valg udtalte Reuters pressebureau:
»Hvis Venstre og de konservative vinder regeringsmagten ved valget den 20. november, er de parate til at privatisere fængslerne efter britisk mønster, hvor danskejede Group 4 Falck driver tre fængsler«.
Nu har Group 4 Falck påtaget sig sikringsopgaver i det besatte Irak. I England driver de foruden de tre fængsler også to ungdomsfængsler med børn fra 12-17 år. Det sparer staten for omkostninger, men vagtmandskabet kritiseres for uerfarenhed og brug af vold. Koncernen omfatter også det amerikanske Wackenhut, der driver private fængsler med indsatte forsynet med fodlænker og under skarp bevogtning. Også i Australien er koncernen involveret i bevogtning af flygtningelejre, der med sine bevogtningsmetoder skal afskrække flygtninge, der flere gange har forsøgt selvmord.
Er det sådanne metoder med hårdt mod hårdt der skal træde i stedet for den socialiserende funktion i danske fængsler? Altsammen for at staten skal spare penge.

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater
Odder

Motorvej til Als
*Et flertal i Sønderjyllands amtsråd ønsker en motorvejsforbindelse fra den eksisterende motorvej E45 og ud til øen Als, selv om den økonomiske situa-
tion i Sønderjyllands Amt ligner alt andet end startskuddet til et
motorvejsprojekt i milliardklassen. Selv efter omfattende besparelser skal der både sælges bygninger og optages lån for at få næste års budget til at hænge sammen. En skrøbelig økonomi, der bliver yderligere forværret med bygning af motorvej. Tilhængere af motorvejsprojektet ønsker at vise virksomheder vejen til vækst ved hjælp af en motorvej til Als og forventer, at produktionen hermed vil stige. Selv antallet af sønderjyske borgere menes at kunne forøges ved hjælp af en motorvej.
Kendsgerningerne ser helt anderledes ud. Sønderjylland har hverken råd til eller brug for så overdimensioneret et vejprojekt. Alssundbroen, der forbinder øen med fastlandet, kan klare op til 30.000 biler i døgnet og det passer til kapaciteten på de to nuværende veje. En ny motorvej vil give en samlet vejkapacitet på op til 80.000 biler, hvor der på nuværende tidspunkt kun kører 21.000 biler over Alssundbroen i døgnet.
Hertil kommer, at en befolkningsfremskrivning som Finansministeriet har ladet udarbejde i 2002 til brug for Strukturkommissionen viser, at Sønderjylland vil have en befolkningsnedgang på 16,2 procent frem til år 2040. Der bliver færre til at køre til og fra arbejde og hermed færre biler i den ene time om morgenen og de to timer om eftermiddagen, hvor der er noget, der ligner trafik.
De nuværende amtsveje til Als har været statsveje, og dengang blev et ønske om en motorvej afvist af staten med den begrundelse, at det var der ikke behov for. Efterfølgende har to uvildige og uafhængige konsulentfirmaer, Rambøll og Cowi, peget på en udbygning af de eksisterende veje som den bedste vejløsning og altså ikke motorvej. Selv om amtsrådet selv bestilte og betalte et tocifret millionbeløb for disse to undersøgelser, vælger de altså at se bort fra rapporternes konklusion.
Den sønderjyske befolkning har ikke råd til et så omfattende prestigeprojekt, når vi bliver færre til at betale, og der samtidig bliver flere, der skal forsørges. Amtspolitikerne satser måske på, at andre kommer og betaler regningen i forbindelse med en ny kommunal- og amtsreform, men behov for en motorvej er der ikke.

Torkild T. Todsen
konsulent
Aabenraa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu