Kronik

FN står over for en forandring

I anledning af FN-dagen giver fire radikale folketingskandidater deres bud på FN’s reformer og fremtid
24. oktober 2003

Kronik
Verden har brug for en stærk organisation, hvor alle lande kan mødes til debat og dialog for at finde fælles løsninger på de globale udfordringer. FN’s neutralitet og det medejerskab alle lande føler over for FN, giver organisationen en mulighed for at gribe ind i lande og konflikter, hvor ingen andre kan få adgang. FN er den paraply, hvorunder de universelle menneskerettigheder udvikler sig og gøres globale og gyldige. FN er den organisation, der sætter rammer for den internationale magtanvendelse og som verdens lande – også USA – går til, når de ønsker at få afprøvet legaliteten og legitimiteten i militære aktioner. FN er den organisation, der konsekvent og vedholdende arbejder for at udvikle de globale offentlige goder – fra bæredygtig udvikling til retfærdighed, fred og samarbejde.
Og FN har udviklet sig markant i de sidste 10 år. Der var flere end tre gange så mange fredsbevarende operationer i perioden 1989-2000, som der var i de første 50 år med FN. Der har været afholdt en række globale topmøder, fra Rio til København og Johannesburg, hvor de internationale værdier har bevæget sig i kvantespring – sammenholdt med de foregående årtier. Selv om hvert topmøde langt fra indfriede forventningerne, så har de tilsammen markeret et historisk gennembrud. 2015-målene har gjort FN’s udviklingsarbejde mere dynamisk, koordineret og målrettet. Flere og flere miljøproblemer håndteres internationalt – og i flere tilfælde endda effektivt. De første vigtige skridt mod en stærkere international retsorden er blevet taget med den Internationale Straffedomstol og Kyoto Protokollen. Nye partnerskaber giver dynamik til FN-systemet og samspillet mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet er styrket og udbygget.

FN og det internationale samarbejde er derfor ikke i krise! Faktisk er FN stærkere end nogensinde før. Men FN-systemet står over for en række udfordringer. Mange lande er frustrerede over FN’s handlingslammelse, langsommelighed og nogle landes ligegyldighed overfor FN’s beslutninger. Troværdigheden svækkes når udemokratiske diktaturstater bruger FN som politisk platform - og samtidig nyder godt af FN’s beskyttelse. Det er et problem, når FN er mere bekymret over staternes suverænitet end over folkenes sikkerhed og selvbestemmelse. Det fredsbevarende og fredsskabende arbejde er under stadig forandring ikke mindst efter erfaringerne fra Balkan og Rwanda. Problemerne ved Sikkerhedsrådets rolle, praksis og sammensætning bliver stadigt mere tydelige. FN’s udviklingsarbejde presses af Verdensbanken og Valutafonden, og miljøindsatsen er mere fragmenteret end nogensinde. FN’s indsats for at skabe en ny økonomisk verdensorden er ikke slået igennem.
Der er derfor et stort behov for at udvikle og reformere FN. I det Radikale Venstre har vi gennem det seneste halve år arbejdet med FN’s fremtid. I dag fremlægger vi 55 konkrete reformforslag, som den radikale folketingsgruppe står bag.
Vi vil skabe en mere klar struktur i FN med udgangspunkt i den klassiske tredeling af magten i en lovgivende, dømmende og udøvende magt. I takt med at flere og flere lande bliver demokratiske skal FN’s generalforsamling udgøre den lovgivende magt. Den dømmende magt skal udbygges ved at styrke de eksisterende internationale domstole og etablere nye blandt andet på miljøområdet. Den udøvende magt skal varetages af de tre FN-hovedorganer, der ligger dør om dør ved FN i New York: Sikkerhedsrådet, det Økonomiske og Sociale Råd og Formynderskabsrådet.
Sikkerhedsrådet skal være den centrale udøvende magt når det gælder fred og sikkerhed. Men vi vil skabe et mere effektivt sikkerhedsråd ved at indbygge automatik i Sikkerhedsrådets beslutninger, så der følges op med handling, hvis de ikke efterleves. Der skal være langt bedre begrundelser for at nedlægge veto og mindst to lande skal nedlægge veto, før det gælder. Derudover skal sikkerheds-rådet udvides med et antal permanente, men regionale og roterende medlemspladser med vetoret, hvor for eksempel Indien, Paki-stan, Indonesien og Japan skiftes til at have en asiatisk plads.

Vi vil udvide Sikkerhedsrådets praksis. Der skal kunne gribes ind i lande, hvis der sker overgreb på folkenes ret til selvbestemmelse eller på deres sikkerhed gennem massive krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder. Der skal være mere fokus på den humanitære indsats – før, under og efter konflikter. Sikkerhedsrådet skal ikke kun formelt have ansvar for »international fred og sikkerhed«, men også for »menneskelig sikkerhed« indenfor landegrænser.
Det Økonomiske og Sociale Råd (det nuværende ECOSOC) skal være udøvende for den langsigtede sikkerhedspolitik – udvikling, opbygning, stabilitet – men skal reformeres så det i opbygning og arbejdsmetode kommer til at minde om Sikkerhedsrådet og dermed får langt mere magt og gennemslagskraft.
Endelig skal Formynderskabsrådet genoplives. Det blev brugt til at tage vare på de tidligere kolonier, men dets virke blev stillet i bero i 1970. Det skal genoplives, sammensættes af medlemsstater og internationale organisationer, og bruges til at tage hånd om lande efter krig eller kollaps. Det kunne være Kosovo, Irak eller Liberia.
På menneskerettighedsområdet vil vi sikre Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne for konventionerne langt flere midler, mere magt og gennemslagskraft. De lande der ikke underskriver konventionerne skal tvinges til at gennemgå en årlig rapportering til Menneskerettighedskommissionen. I alle lande skal der etableres uafhængige menneskerettighedsorganisationer til at overvåge brud på menneskerettighederne. Og i lande hvor menneskerettighederne systematisk modarbejdes skal FN mere konsekvent bruge ’smarte’ og målrettede sanktioner mod magthaverne.
Vi vil sikre FN en stærkere placering, når det gælder konfliktforebyggelse og løsning.
FN skal have egen efterretningskapacitet, et permanent korps af våbeninspektører og et bedre medieberedskab i konfliktsituationer. Men vigtigst skal FN have bedre mulighed for at rykke hurtigt og militært ud. Det skal ske gennem stående udrykningsstyrker, bidrag fra regionale organisationer eller – i nødstilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes nationale troppebidrag – ved brug af anerkendte og kontrollerede private militære firmaer. Tilsvarende skal FN have adgang til civile udrykningshold bestående af politi, jurister, dommere, beredskabsfolk og menneskerettighedseksperter, der er uddannet sammen og opbygget i enheder. Hurtighed og handlekraft er afgørende for at skabe fred og sikkerhed.

På udviklingsområdet skal 2015-målene, herunder halveringen af fattigdommen, være det helt centrale omdrejningspunkt for FN’s arbejde. Og i stedet for at lave tusindvis af små og store projekter skal FN’s udviklingsorganisation UNDP, koncentrere sig om at koordinere, kanalisere ubunden bistand til lande og sektorer, der ’opfører’ sig ordentligt, og sætte ind med konstruktiv kritik og kapacitetsopbygning til lande, der ikke gør det. Her har FN en særlig rolle – og et særligt ansvar.
På miljøområdet skal der etableres én Verdensmiljøorganisation til at samle og styrke de op mod 200 internationale miljøaftaler. Indtil det sker, må vi tvinge de enkelte miljøorganisationer og aftaler til at styrke samarbejdet – med FN’s miljøprogram UNEP som den drivende kraft.
På det økonomiske område skal dagsordenen i Verdenshandelsorganisationen WTO, kobles langt tættere til FN, og både Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og den Internationale Valutafond skal rapportere til et styrket Økonomisk og Socialt Råd. Det vil skabe synergi og samarbejde. Et stærkere økonomisk samarbejde vil bane vejen for et udbygget politisk samarbejde.
Når det gælder finansieringen vil vi øge FN’s uafhængighed gennem automatiske finansieringsmodeller. Ideer er internationale skatter, faste bidragsberegninger (f.eks. en procentdel af landenes forsvarsudgifter, modregnet udgifterne til FN-operationer), lånefinansieringsmodeller eller opfyldnings-modeller, hvor FN’s organisationer garanteres finansiering fire-fem år frem i tiden. En anden idealistisk ide er at etablere et verdensomspændende FN-lotteri.
Endelig skal FN’s administra-
tion styrkes. Fokus skal skærpes, FN organisationer skal sammenlægges og nedlægges, og koordineringen mellem de mange FN
organisationer skal styrkes ved blandt andet at etablere fælles FN-huse i de enkelte lande. Medarbejderne skal ansættes ud fra kvalifikationer alene, og mål og resultatstyringen skal udbygges.
Forslaget kan læses i sin helhed på www.radikale.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu