Læsetid: 2 min.

Folkeskole i rundkreds

Debat
29. oktober 2003

Dannelse
Jeg har gået og tygget lidt på ordene, som statsministeren for nylig ofrede på folkeskolen, og som gammel vestjyde og skolemand må jeg – undskyld chef – altså kvæle et lille smil. Mærkeligt at man kan undsige sit eget parti gennem flere generationer.
Men jeg må altså tilstå noget – mine tre børnehaveklasser starter hver morgen med at sidde i rundkreds, og det har jeg tænkt mig, at de skal blive ved med. For loven siger jo også – sådan set meget fornuftig – at eleverne skal lære fællesskabets rettigheder og forpligtelser, at de skal lære at tage hensyn til hinanden og forstå demokratiets grundpiller – som f.eks. samtalen. Og selvfølgelig lærer vi eleverne at vurdere en situation, at stole på sin egen, viden, erfaring og intuition gennem spørgsmålet »hvad syntes du selv?«
Hvad skulle den danske soldat i Irak egentlig gøre i en tilspidset situation, hvis han ikke kendte sig selv?

Vi har været dygtige
I de 30 år, jeg har færdedes i folkeskolen, har fag-fagligheden og alle de andre lovmæssige fagligheder fyldt 90 procent af elevernes tid. Og hvor har vi været dygtige – i alt fald med 85 procent af eleverne.
Så når jeg går mig en tur på skolen, hører jeg de tyske verber terpet, tabellerne øvet og en masse, masse børn i gang med diktater, læsning – og grinen og pjatten. Ja, undskyld, men det har jeg faktisk tænkt mig de skal blive ved med. Og så knokler vi stadig med de 15 procent på trods af det stadige ressourcemæssige pres på os.
Mere fag-faglighed er her nok ikke lige vejen, men meget mere faglighed og seriøsitet. Og det gør vi så, men vi har en meget boglig folkeskolelov, som kan være en barriere, for det man med et nyt slagord kalder »rummeligheden«.

Gulerod og pisk
Vi faktisk har en af verdens bedste folkeskolelove, en lov som blev ’tilpasset’ for 10 måneder siden. Det havde Fogh tilsyneladende ikke hørt om, og selv undervisningsministeren glemte det vist et kort øjeblik. Men her blev kravene og den faglige profil skærpet med fællesmål og trinmål. 200 mål skal eleven nå fra børnehaveklassen og til og med anden klasse – og sådan stiger antallet op i rækken af klassetrin. Manglende faglighed?! Og heldigvis – og helt essentielt – er fundamentet for hele dannelsen bevaret – livsdueligheden og tillids- og ansvarselementerne. Masser af gulerod og så lidt pisk!
Helt ærligt – vi er det land, der udgiver flest bøger pr. indbygger, vi er verdens procentvis største internetbrugere, højeste uddannede befolkning – ja så meget, at vi uddanner akademikere til arbejdsløshed, det rigeste land, hvis fundament er ’viden’ og omgængelighed, mest demokratisk indstillede befolkning med den største stemmeprocent i verden – og har verdens mest udviklede velfærdstat. Alt sammen som resultat af vores samlede ’dannelse’, ikke sandt?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her