Læsetid: 2 min.

Gæmelkes skyld

Debat
8. oktober 2003

Landbrug
I et svar til Kaj Lund Sørensen fremhæver Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke den 3. oktober endnu engang det glædelige i, at det ikke var landbruget der fik WTO forhandlingerne i Cancun til at bryde sammen.
Men han har ikke ret. Forhandlingerne brød sammen om lørdagen, da den nye landbrugstekst blev fremlagt med ikke mindre end 30 kantede parenteser, og en tekst som u-landene langt fra ville acceptere. Her blev det klart, at Europa – og USA – ikke ville give indrømmelser nok på landbrugsområdet til at redde fremdriften i Doha Udviklingsrunden. Resten var et nøje planlagt manuskript, der efter pres fra EU og USA skulle få det til at se ud som om, forhandlingerne brød sammen på de nye emner, som investeringer og konkurrence. Så kunne de rige lande, og Peter Gæmelke, rejse hjem og sige: »Se, de fattige lande ville ikke være med til de nye og vigtige emner, derfor brød det sammen«.
Problemet er, at det ikke er rigtigt – ligegyldigt hvor mange gange EU-Kommissærerne Lamy og Fischler og Peter Gæmelke siger det. Hvis der havde været mere markante indrømmelser på landbrugsområdet ville det ikke have været noget problem at komme videre med flere af de nye emner. Det afgørende var landbruget. Derfor var det i høj grad europæisk landbrug, der fik Cancun til at bryde sammen. Og derfor har Gæmelke, som præsident for 10 millioner europæiske landmænd, og rådgiver for EU-kommissionen (!), en meget, meget stor del af ansvaret.

Forkert og for rig
Endnu værre bliver det, når Gæmelke udtaler, at det er positivt, fordi så vil de forkerte og for rige u-lande som Brasilien ikke få gavn af en øget adgang til det europæiske marked. Det er en historie, som hele Landbrugsrådets top rejser rundt i landet med for tiden: »Det er forkert at liberalisere, fordi så vil Brasilien øge eksporten og i Brasilien er det rige godsejere, der vil få gavn af det«. Det er en argumentation langt under lavmålet. For det første er den pludselige bekymring for indkomstfordelingen i Brasilien overraskende. Især da danske landmænd er blandt de absolut rigeste landmænd i verden, og da hundredtusinder af fattige landarbejdere i Brasilien kunne få gavn af øget landbrugsproduktion i landet. For det andet er det ambitiøst at dansk landbrug vil klare den brasilianske fordelingspolitik ved at give sukkerstøtte til danske landmænd! Det er nok bedre at overlade det til præsident Lula, som kæmper for en bedre indkomstfordeling, og har brug for al mulig støtte – også adgang til det europæiske marked. Brasiliens gennemsnitlige indkomstniveau er, selv hvis der justeres for købekraft, en fjerdedel af det danske.
Argumenterne viser, at Peter Gæmelke kun vil have konkurrence fra de lande som ikke er konkurrencedygtige. Og at Landbrugsrådet kun går ind for liberaliseringer i fredstid, men bliver protektionistiske hver gang det gælder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her