Læsetid: 9 min.

LÆSERDEBAT

29. oktober 2003


Fraværende ideer
*Fører en sidelæns hånd ned i mit mellemkød. Skovler. Rager en barnlig tanke til mig, som jeg forstørrer på papir. Jeg driver det helt ud i fingrene, knækker en sammenhæng, brækker en frase op, drager bløde paralleller fra kapitel til kapitel, nøjagtigt sludder og en venlig hosten gennem alle sætninger. Jeg sidder her, ensom og sammenkysset, og ryster uden retning. Fingerer en matrice, fylder den med energi, al den energi der skal til for at skrive et arresteret billede.

Rolf Steensig

Kulturkamp
*Hvordan står det til med ytringsfriheden
i medierne
på gaden
i dobbeltsengen

Peter Huss

20 piskeslag og 94 gulerødder
*Georg Metz fortsætter sine fordømmelser: »Bertel Haarder vedkender sig snart kun ét middel, som han lægger ud som sund snusmoral: tvang, pisk, næsten ingen gulerod...« (14. oktober) Hvordan stemmer det overens med Informations egen gengivelse af regeringsoplægget om bedre integration, der blev bragt bragt under kæmpeoverskriften: »20 piskeslag og 94 gulerødder«!? Gid Metz ville læse sin egen avis noget grundigere. F.eks. reportagen fra professor Unni Wikans præsentation af bogen om Fadime-mordet.
Hvornår bringer Information interviews med Dansk Kvindesamfunds etniske konsulent Esma Birdi og med lederen af den norske kvinderetsorganisation Human Rights Service, Hege Storhaug? De vil kunne kurere Georg Metz for hans selvgode fordømmesyge.
Samme dag (14. oktober) bragte Information en artikel med overskriften ’Kritikere: Haarders pisk ikke nok’. Men begge de citerede personer er jo enige med mig. At opfatte Bonnerups supplerende forslag om lempelse af boglige krav til eleverne som kritik af mig er meningsløst al den stund, det var mig, der søndagen forinden ringede til ham og forslog, at vi begge skulle slå et kraftigt slag for dette synspunkt, som vi tidligere har været ude med.
Allerede som undervisningsminister var det min hovedtese, at restgrupper skabes af overflødige uddannelseskrav, som opbygges af organiserede og institutionaliserede særinteresser, der hylder sig i godhedens og professionalitetens klædebon. Det har jeg nu måttet sande igen som integrationsminister.

Bertel Haarder
minister for flygtninge,
indvandrere og integration

Tilflytter – et skældsord
*Så kom Ravnsborg kommune på Lolland og dets evige martyrium med tilflyttende ’køwenhavnere’, der just ikke tilhører jetsettet, igen langt frem i mediebilledet, med et indslag i radioens P1, den 22. oktober. Ravnsborgs selvmedlidenhed og hidsige insisteren på at blive kendt som taberkommune, har hidtil resulteret i, at det er den kommune i landet, der har det største fald i indbyggertallet, med deraf endnu lavere huspriser og endnu større tiltrækning på folk, der for længst har opgivet det statsgodkendte casinospil, med stadigt stigende millionærvillaer, der foregår i det meste af landet.
Den megen medieblæst, der skal udråbe Ravnsborg som kontanthjælpsmodtagernes endestation, er åbenbart en dog hidtil forgæves appel til Staten om, at kommunen selv må blive den største kontanthjælpsmodtager.
Men det er selvfølgelig forkert at skabe ondt blod i kommunen, ved hele tiden at pukke på tilflytterne, i stedet for sammen at få det bedste ud af situationen. Her på Møn oplevede vi det samme som tilflyttere for 25 år siden, noget, der først klingede af, da flygtningene begyndte at ankomme, så måske skulle man lægge et asylcenter i Ravnsborg? I dag udgør tilflyttere vel halvdelen af den mønske befolkning, så dem vil man nok gerne beholde, da landbruget kun bidrager med tre-fire procent af skatteindtægterne.
Så derfor Ravnsborg, vær lidt kreative, I har en unik beliggenhed ud til sund og bælt og en flot natur i øvrigt, og så har I Danmarks bedste råstof, mennesket, som er fuld af muligheder, hvis det ikke bliver sat i bås fra start af. Held og lykke!

Bent Jørgensen
Askeby, Møn

Det handler om sharia
*Nielsen, der bor i en multikulturel bydel, er 22. oktober forarget over mine udtalelser om islam og muslimer. Han følger også en populær trend i Information for tiden. Den går dels ud på at sammenligne islamkritikere med nazister, dels på at forvanske citater.
Således udelader Nielsen ordet sharia. Det er nemlig et fedt, om en muslim propaganderer sharia i Vejle eller Karachi. Shariaen er universel, og det er shariaen, der er problemet.
Ved Nielsen hvad ordet betyder? At dette lovkompleks er helt i modstrid med demokrati? At sharia slet ikke er perifær i forhold til islam? At et væld af islamiske organisationer og religiøse frontfigurer i Vesten går ind for dens indførelse? Og at antisemitismen i øvrigt er vældig udbredt i de samme kredse?
Der var måske noget at skrive ind om...

Helle Merete Brix
Kbh. Ø

Statsministerens værdikamp
*Anders Fogh Rasmussen fremhæver frihed og demokrati som væsentlige værdier. Men lever han op til værdierne i praksis?
Fogh og de øvrige stats- og regeringsledere i EU udtalte fra Rom sin støtte til Bolivias forhadte præsident Gonzalo Sanchez i hans bestræbelser på at finde en ’fredelig løsning på den nuværende krise’, selv om han er ansvarlig for op mod 90 dræbte demonstranter. Han er kun valgt med 22 procent af vælgerne og har ført en nyliberal politik med privatiseringer og udsalg af landets ressourcer. Bægeret flød over, da han næsten forærede landets naturgas til USA. Store demonstrationer blandt de fattige arbejdere og bønder fik præsidenten til at træde tilbage, netop dagen efter EU’s støtteerklæring.
I Venezuela blev Hugo Chavez valgt som præsident i 1998 med over halvdelen af stemmerne. Skabelse af social retfærdighed er hans politik. Hugo Chavez er også forhadt, ikke hos de fattige, men hos overklassen, der har siddet tungt på landets rigdomme. I april 2002 blev han afsat ved et CIA-inspireret forfatningsstridigt militærkup, der dog kun holdt i 48 timer på grund af omfattende demonstrationer blandt den fattige befolkning. Omkring årsskiftet 2002/03 forsøgte overklassen igen uden held at få ham afsat ved sabotage og lockout af den statslige olieindustri.
Fogh har aldrig sendt støtte-erklæringer til Hugo Chavez.
Morale: frihed og demokrati er kun for de rige. Og det falder jo godt i tråd med, at Fogh og hans regering næsten har foræret Danmarks olie til A.P. Møller.

Frank Johannesen
Valby

Nu er det nok
*Regeringen siger at der skal skæres ned på næsten alt lige på nær, når det kommer dem til fordel. De siger, at vi alle skal have en god uddannelse, men hvad er det for en uddannelse vi får, når de bliver ved med at skære ned på os.
Med de nye regler vil regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale lave nogle superkorte uddannelser og skære ned på skolepraktikken. Vil det give os en
bedre uddannelse? Nej. Skolepraktikken(SKP’en) er en god ordning, når de ikke vil give os de almindelige praktikpladser, de har lovet os. Og det skal man ikke skære ned på, før man har fået fat i de pladser, der er brug for. De, der går i SKP-ordning, er unge der er normallønnede, fordi de laver et normalt stykke arbejde, de går 37 timer om ugen, og derfor skal man ikke kun give dem en ussel SU-løn.
De superkorte discountuddannelser, de også vil indføre, vil betyde at der kommer flere arbejdsløse. Der er ingen mester, der vil have en tømrer, der kun kan lave et tag, vel!
Så sent som i går hørte jeg en fyr fra DA udtale sig om, at det er vores egen skyld, at vi ikke kan få en læreplads. Det passer ikke. Jeg kender personligt mange, som har søgt mange steder uden held og måtte gå i skolepraktik. Så den eneste, der har skylden for at vi ikke kan få en læreplads, er regeringen.
Hvis de forsætter med den borgerlige politik ender det med, at det kun er eliten, der får et ordentligt arbejde, og sådan et samfund er der vel ingen, der vil leve i? Kampen forsætter. Bevar SKP’en og sig nej til flere nedskæringer!

Casper Astorp
Elevråds formand for teknologi og kommunikation

Slagmarken, der blev væk
*Holger K. Nielsen påstår i sin kronik i Information 22. oktober, at EU er en slagmark hvor højre- og venstre fløj – på neutral grund underforstået – kan afgøre deres tvistigheder.
Det oplyses ikke, at venstrefløjens kamp for nedrustning og brug af militærmilliarderne til velfærd, miljø, og u-landsbistand på forhånd er dømt offside i udkastet til unionsforfatning, hvor man i artikel I-40 stk. 3 skriver »Medlemslandene forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.« Oprustning er hermed forfatningsfæstet og venstrefløjens nedrustningspolitik dømt forfatningsstridig. Vores synspunkter er på forhånd fejet af banen i EU. Og hvad har Holger K. og hans parti så gjort for at forhindre denne misere? Intet!
I-40 stk. 3 er overhovedet ikke omtalt i de få og små ændringsforslag som SF i Folketinget stillede til udkastet til unionsforfatning. Heraf kan man lære: Holger K. har ingen slagmark i EU, hvor han kan slås for nedrustning – og han kæmper heller ikke.

Ulf V. Olsen
Provinssekretær i Enhedslisten

Gentagelser
*For yndere af Informations Bullshit Bingo var der godbidder i kronikken ’Gymnasiereform med mellemregning’ (17. oktober): ’tættere ledelsesfelt’, ’forbinde organisationens horisont med den enkelte lærer’, ’tiltage sig ledelse’, ’værdisætte sit rum’ og de sproglige nyskabelser ’progredierende’ og ’faciliterende’.
Kronikken var skrevet af et team bestående af to rektorer og en ledende inspektor. Ikke alle læsere af Information ved det, men rektorer underviser stort set ikke og en ledende inspektor har vel et hold.
Nærværende gymnasielærer har seks hold i fællesfag. Tre hold i historie med hver 28 elever i klassen og tre geografihold med i snit 24 elever. Så min baggrund – eller kompetence som det hedder på gymnasiemanagement – for at udtale mig om undervisningsforhold er altså væsentlig dybere end de tres.
På gymnasieområdet, især blandt den selvudpegede pædagogiske elite – som man altså godt kan tilhøre uden at være aktiv underviser – breder organisationstænkning sig på undervisningens bekostning. Den enkelt lærer er intet, men en del af et værk. For disse gymnasieledere er der ingen forskel på at lede Vinderup Fjerkræslagteri og et gymnasium.
Den vedtagne gymnasiereforms grundsubstans er team, tværfag og projektarbejde med læreren i en tilbagetrukken vejlederrolle, og ikke undervisning i fag med læreren i en hovedrolle. Et tilbageskridt.
Jeg har endnu ikke forstået, at en liberal undervisningsminister har overtaget disse traditionelle venstrefløjskæpheste på undervisningsområdet. Men der er vel tale om den på overfladen umage alliance mellem venstrefløj og management-’liberalister’. Skal jeg lære en ny Hank Williams- eller Bob Dylan-sang, sætter jeg en cd på og begynder at efterligne dem – en gang, to gange, adskillige gange. Enhver form for indlæring består i, at man lytter til en lærer og gentager, hvad han gør, hvilket naturligvis kan gøres på tusinde forskellige måder afhængigt af stof, elever og lærer.
Sådan lærer man Shakespeares Macbeth eller processerne bag vandrende lavtryk. Der findes genier, der kan det uden en lærers mellemkomst, men vi holder ikke skole kun for geniernes skyld.
Skal man lave et tværfagligt projekt omkring Macbeth mellem fagene engelsk, historie og geografi? Historie giver de dynastiske forhold i England, geografi de vejrmæssige?
Det vil være idiotisk. Lad dog engelsklæreren tage sig af Macbeth. Fordybelse kan kun ske i fag, tværfaglighed ender i mindste fællesnævnerundervisning.
Hele ideen om at ’at lære at lære’ er forfejlet. Man lærer kun at brygge, hvis man har lært at brygge vin, brygge øl eller kaffe.
Først når man har lært at gå i dybden i enkelte fag – ud fra princippet om gentagne efterligninger af en lærers forsøg, udtale eller andet – har man lært at lære. Det kan kun ske i mødet med et fag. Læring må altid have en genstand.
 
Jørgen Grimstrup
lektor, Viborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu