Læsetid: 8 min.

LÆSERDEBAT

Debat
27. oktober 2003


Lukkede grænser
*Vestens foragt for den nu smuldrede østbloks knægtelse af rejsefriheden kan få en til at spørge: Hvad er værst – at man ikke må rejse ud, eller at man ikke må rejse ind?

Marianne Dagmar Petersen,
Odense SØ

Hærværk og frustration
*Hr. Værk og fru Stration/har købt sig en kanon
Nu går de rundt og skyder på/alt hvad der bare tyder på/at vær’ opposition/til Værk og fru Stration

Hr. Værk og fru Stration/er ikke bare no’n
vi ikke kender særlig godt
de lever højt som drot på slot
de har skam position/og bruger der’s kanon

Stig Petersen, Kokkedal

Til medarbejderne i Danisco
*Jeg håber, at I sidder og har det rigtigt godt i jeres store og flotte kontorer. Men hvor må det egentlig være trist at vide, at de penge man tjener ikke skyldes egen dygtighed, men udelukkende er baseret på et monopol samt på beskyttelse ved EU’s toldmure. Og endnu mere trist må det være at tænke på, at man er med til – med kunstig EU-støtte i ryggen – at dumpe sine sukkerprodukter på verdensmarkedet, således at de fattigste lande har en endnu ringere chance for at kunne klare sig og bygge noget op ved egen hjælp.
Et stort til lykke på den anden side til jeres lobbyister på Christiansborg og i Bruxelles – jeg håber at de får en rigtig god løn – for de er virkelig alle deres penge værd. At man fik sat en stopper for, at ikke engang de allerfattigste lande kunne få adgang til vores sukkermarkeder, det kan man da kalde en sejr for jeres virksomhed. Ansatte i Danisco må enten være ekstremt uvidende, eller også må de være fuldstændig blottet for menneskelig moral. Personligt ville jeg frem for at arbejde for Danisco til hver en tid foretrække at handle med afrikanske bloddiamanter, arbejde for Shell i Nigeria eller producere landminer – her ville mit arbejde trods alt kun gå ud over et begrænset antal mennesker.

Morten Knudsen
Virum

Folkeafstemninger
*Anne Grethe Rasmussen får i forsidelederen den 20. okt. virkeligt lagt sig i overhalingsbanen i EU-integrationen. Hun roser Fogh for hans udmelding om at folkeafstemninger ikke er et brugbart instrument. AG bruger argumentet, at eftersom skiftende regeringer alligevel ikke anerkender folkets dom når de bliver underkendt, er en folkeafstemning grundløs! Synspunktet virker absurd.
I øvrigt virker det som om Information er faldet i den grøft at man i ren og skær angst for Dansk Folkepartis selvtilstrækkelige nationalisme, har fået berøringsangst for den nationale selvbestemmelse. Men hvis vi skal kunne agere i en globaliseret verden er det nødvendigt som aldrig før, at håndhæve den gamle parole ’Tænk globalt, handl lokalt’. Globaliseringen er en gave der gør os i stand til nemmere at forstå globale sammenhænge, og dermed handle solidarisk i forhold til dem. Men den kan let misbruges i hænderne på den multinationale kapital som vi ser det i f.eks. USA og EU’s opførsel i WTO.

Peder Hvelplund
Hjørring

*Med Anne Grete Rasmussens leder den 19. okt. – der handler om at Anders Fogh og Poul Nyrup har så ret i, at nu må det være nok med de folkeafstemninger – har Information endnu engang nået bunden i EU-debatten. Tankegangen er ødelæggende for demokratiet og illustrerer den magtfordrejning som rigtige politikere – og i dette tilfælde desværre også Information – satser på for at blive fri for mere folkelig modstand mod EU-projektet.
Hvorfor er det sådan at bladet på dette område skal køre denne maniske hurra-linie når man på mange andre områder godt kan finde nuancerne? Er det efterhånden rimeligt med mottoet ’uafhængig af partipolitiske interesser’, når det reelt er EU-partiet, dvs. diverse EU-lobby organisationer der styrer redaktionen? Det er jo udelukkende de lange læserindlæg (f.eks. 7. og 13. okt.) og aldrig de forstenede redaktionelle artikler der bringer overvejelserne videre…

Johan Keller
Oldfuxvej 23, 2400 NV

Hallooo
*Den siddende regerings adfærd og fremfærd har meget til fælles med et totalitært system, som den angiver at være modstander af.
Hvad er der blevet af demokratiet?

Ulla Christophersen
Middelfart

Tak til Kirchhoff
*Hans Kirchhoff skal have tak for i sin fratrædelsesforelæsning (to kronikker bragt den 15. og 16. okt.) med sin højt respekterede faglige autoritet at gøre opmærksom på, hvordan statsministeren misbruger besættelsestidens historie. Kirchhoff skal ligeledes have tak for at minde om, hvordan statsministerens parti opførte sig i den samme historie.
Det er den samme statsminister der, da det gjaldt, vendte ryggen til FN, det foreløbig bedste forsøg på at etablere en anstændig international orden, og rendte med den, han forestillede sig var vinderen, nemlig George Bushs USA. Lige som samlingsregeringen i begyndelsen af 1940’erne søgte at placere sig på den formodede vinders side.
Formentlig er Kirchhoff for statsministeren bare en af disse eksperter og smagsdommere, som statsministeren foragter. Men statsministeren vover næppe at tage en offentlig diskussion med sådanne folk om sine påstande.

Tom W. Petersen
Frederiksberg

Kønsdiskrimi-nerende adfærd
*I onsdags den 22. okt. var den helt gal igen, i følge Radioavisen. Der var et indslag, der beskæftigede sig med det kedelige faktum at mange danske virksomheder ikke har nogen politik for hvorledes de skal gribe ind overfor kønsdiskriminerende adfærd og sexchikane. I et andet indslag fik vi oplyst, at Skive kaserne nu vil forbyde strippere at optræde på kaserenens område uanset at dette kun har forekommet i de værnepligtiges fritid i forbindelse med deres fester. (Det er værd at bemærke, at det eneste medlem af samarbejdsudvalget på Skive kaserne, der stemte imod forbudet var et kvindeligt medlem.)
Kønsdiskriminerende adfærd og især sexchikane er en uacceptabel adfærd uanset sammenhængen, men jeg spørger mig selv om ’Vi’ ikke har mistet focus. I begyndelsen af april i år offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse, der viste at mere end 10 procent af alle kvinder(over 15 år) oplever at være udsat for udsat for seksuelt tvang inden de fylder 26 år. Endvidere viste en ny skandinavisk undersøgelse (Radioavisen 20. juni,) at kvindelige voldtægtsofre har en højere sygelighed end kvinder i almindelighed på grund af de psykiske konsekvenser af oplevelsen. På denne baggrund synes det voldsomt at alle virksomheder nu opfordres til at formulere en politik for, hvorledes de skal sanktionere ’et klap bagi’) og især proffesionelle stripperes optræden foran værnepligtige i deres fritid virker ganske harmløst.

Anders Johansen
Humlebæk

Overskud
*Regeringens mantra er ’noget for noget’. Her tales dels om kriminalitet og dels om anerkendelse af en særlig indsats. Det sidste fortjener en kommentar.
Min tanke er, at et samfund i høj grad støttes af borgere, som netop ikke tænker ’noget for noget’. Spændvidden er stor: fra hverdagslige møder mellem mennesker til situationer, hvor en profession indgår: pædagogiske erhverv, sundhedsfag, myndigheder osv.
Det er min pointe, at der i sådanne møder kan opstå en vigtig og fundamental kontakt. Vi har at gøre med en udveksling og praksis mennesker imellem, hvor der uforudsigeligt bliver givet og modtaget: langt fra forventninger om ’noget for noget.’
I sådanne sociale mellemrum skaber vi et både vitalt og nødvendigt overskud, der samtidig markerer en sårbar modpol til kynisk nyttetænkning.
Regeringens mantra har velsagtens til hensigt at sikre menneskelige værdier.
Resultatet af en ’noget for noget’-retorik kan blive det modsatte.

Lars Henningsen
Århus C

Enhedsværn
*Alexander Kiellands indlæg (22. okt.) om det danske forsvar og dets chefer finder jeg noget polemisk og ikke særligt konstruktivt, men afslutningen er måske interessant:
»Gør op med kvantiteten til fordel for kvaliteten. Afskaf forsvaret og brug ressourcerne på en professionel hær tilpasset den nye fjende og nye verden.«
Som gammel officer (60'erne) har jeg oplevet det Danske forsvar på godt og (mest) ondt. Vi opfyldte jvf. vore forpligtelser som medlem af NATO , i hvert fald på papiret, vore forpligtelser. Studerede vi vore echelonskemaer var der både mandskab og materiel. I praksis var det dog noget helt andet. Jeg har prøvet det på min krop som chef for en enhed under en NATO-enhed i begyndelsen af 70’erne – næsten intet fungerede.
Lad os dog lære af erfaringerne – vi må gøre op med de gamle traditioner i forsvaret (det gør ondt). Smid det hele op i luften og lad det, der har værdi falde på plads i et effektivt ’enhedsværn’ baseret på professionelle folk med de bedst tænkelige værktøjer.
Efter min mening det bedste værn for landet og det bedste tilbud vi kan tilbyde vore fællesskaber i NATO og i EU.

Jørgen Larsen
Munkebo

Ti stille, lømler
*Pia Fris Laneth leverer den 28. okt. en anklage mod bogen Glem Velfærden og mod bogens forfattere, Thomas Worm Andersen og undertegnede.
Bogen er et opgør med forestillingen om, at jo mere velfærdsstat, jo bedre samfund. Politikernes maniske besættelse af velfærd for enhver pris har efter vores mening fortrængt så fundamentale værdier som tryghed, frihed og medindflydelse til periferien af samfundsdebatten.
Laneth mener, at forfatterne er for unge til for alvor at kunne have en relevant mening om samfundets udvikling. Det må kun så gamle mennesker som Laneth selv.
Derfor kalder hun Hanne Reintoft til vidneskranken for at bevise, at det er mere og ikke mindre velfærd, der er brug for i Danmark – det siger de nemlig i radioen.
Som trumf smider Laneth en hjemmeside på bordet, der ifølge Laneth viser »overordentligt sandsynlige« tal for, at det politiske engagement trives i bedste velgående i Danmark i dag. Lav jeres research ordentlig! afslutter Laneth.
Læs bogen, Laneth! Vi drømmer ikke om det tabte land. Tværtimod er vi drevet af en reel tro på fremtiden, som du, Hanne Reintoft og jeres hundrede år gamle venner aldrig har næret.
Vi gør op med lige præcis den forældede forestilling, du med oksekærrer trækker frem, at velfærd i sig selv skaber trygge, frie og ansvarlige borgere.
Skulle det være tilfældet, hvorfor er Danmark da et af de lande i Europa, hvor flest unge begår selvmord? Hvor gamle mennesker ikke tør gå på gaden men venter i længsel og forgæves på besøg fra deres familie? Hvor der hersker den største frygt EU og for fremmede mennesker. Hvor man nidkært vogter sig mod, at folk udefra skal få del i vores velfærd?
Set fra Laneths hjørne af verden bør disse forhold da undre – set i lyset af, at vi lever i verdens vel nok mest omfattende velfærdssamfund
Det er en hån mod almindelige mennesker i Danmark, at bedrevidende og reaktionære folk som Laneth hårdnakket fastholder, at det er mere mangel på velfærdsstat, der skaber de problemer, vi står overfor.
Hvornår bliver det nok? Hvornår skal de politikere og meningsdannere, der har domineret tre årtiers samfundsdebat stå til ansvar for, at deres opskrift – velfærdsstaten – har spillet fallit?
Pia Fris Laneth bekræfter den mistanke, at velfærdsstaten i dag mest af alt er en lille samfundsgruppes redskab til at bevare magten. Et værktøj til at afskære almindelige mennesker fra indflydelse. Velfærdsstaten er ikke endemålet for al menneskelig udvikling. Tiden er inde til at glemme velfærden og bruge al vores energi på at skabe tryghed, frihed og medindflydelse, så er der al mulig grund til at tro, at fremtiden tegner lyst.

Søren Lippert
journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her