Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

10. oktober 2003


Integration
*Bare du er som os er du bare som os du er som os bare du os er som bare du er os som bare er os bare som du bare er os som du som bare du er os bare du er som os.

Sternberg

De sande værdier
*Jens Rhode maner til »respekt for skatteborgernes penge«. Aldrig er Venstres menneskesyn udtrykt så præcist.

Claus Heinberg, Brumleby

Hvordan Fogh fik ret
*»Den test, vi fik gennemført, viste, at vi havde ret i vores vurderinger,« udtaler statsministeren om meningsmålingen angående retsforbeholdene. Vurderinger af hvad? Af hvad der er til landets bedste? Nej, såmænd blot af, hvad tjener til regeringens overlevelse. Og det er så åbenbart at have ret.

Jørgen Elbek, Odder

Psykolog Nyborg
*Jeg har læst at dumme blondiner er gode i sengen.
Skal de nu afskaffes?

Niels Ljungberg, Ribe

Økologi er sund fornuft
*Martin Ågerup fortsætter i Inf. den 2. oktober sin krig mod økologien.
I den artikel om fusarium gifte, som MÅ har læst abstractet af og jeg det hele, står der til slut (min oversættelse) »MON (gift) koncentration i (naturligt resistente) majs var ikke højere end hos Bt genmodificerede majs ved ECB infektion ( ECB er vektor for fucarium der producerer MON giften).« Det betyder på jævnt dansk, at forskerne konkluderer, at naturlig resistens er ligeså effektiv mod gifte i majs som sprøjtemidler og genmodificering.
MÅ læser den artikel, som fanden læser bibelen.
Om forskellen i indhold af flavenoider og antioxidanter i økologisk og konventionel kost og i blod hos forsøgspersoner, vil jeg blot citere fra Fødevareministeriets hjemmeside www.fvm.dk:
»Økologiske grønsager producerer mere af deres kampstoffer og har en lidt højere forsvarsevne over for insekt- og svampeangreb end konventionelle grønsager. Undersøgelsen viser, at planternes kampstoffer også optages i kroppen hos mennesker.«
»I virkeligheden får vi altså små portioner af planternes kampstoffer, når vi spiser frugt og grønt, men i de rette mængder tyder meget på, at de kan have en sund virkning på længere sigt,« siger Lars O. Dragsted. Citat slut.
Påstår MÅ at Fødevareministeriet og forskere lyver, når de konkluderer det modsatte af ham på deres egen undersøgelse?

Carsten Markussen
cand. agro.

Hverken fattigt eller festligt
*Wilfried Schuhmacher læser (2. okt.) min klumme (26. sept.) om DDR som et skønmaleri, et stykke ’ostalgi’. Jeg beklager meget at have givet det indtryk, for det var bestemt ikke meningen. Jeg har med vilje brugt meget af den afmålte spalteplads på at beskrive landet som et trøstesløst STASI-diktatur. Det interessante i sammenhængen er, at DDR ikke var et fattigt diktatur, sådan som Ulla Dahlerup påstår. DDR var notorisk et af de mest velstående lande under kommunistisk styre. Klummen var også et forsøg på indirekte at sammenligne DDR med Dansk Folkepartis visioner for Danmarks fremtid: statsgaranteret velfærd, sindelagskontrol og lukkede grænser.

Jes Fabricius Møller

Kæft, trit og retning
*I undervisningssystemet er det ikke kun demokratisk autoritet der er brug for. Der er situationer, hvor kæft, trit og retning -pædagogik er adækvat. I kampsituationer som i sportens verden eller i katastrofesituationer er der ikke tid og plads til rundkredsmøder. Man afgiver for kollektivets skyld sin stemmeret for at løse en opgave. At lære at forstå autoritet i denne forstand som en nødvendighed for i nogle situationer at overleve og at vinde, må være en af uddannelsessektorens opgaver.
Så givet er det, som statsministeren er bannerfører for, at denne side må ind i skoler og andre institutioner i uddannelses -og opdragelsesøjemed.
For mig er det en lise at opleve min søn på ni år blive kommanderet til at holde kæft, når træneren taler og sat i rette på såkaldt mandfolkemaner. Han og hans kammerater elsker det, for de har aldrig mødt det i de børnehaver, skoler og fritidshjem, hvor de har gået indtil nu. Her er det rundkredspædagogikken, der hersker, og den er også vigtig, men børn i tre-ti års alderen kan på mange måder sammenlignes med det, vi kalder primitive kulturer. Det er evnen til at overleve i bandekulturer, i magt-hierarkier optaget af magiske og mytiske tegn, der tæller.
I denne periode i livet tager barnet kæft, trit og retning- pædagogikken ind som en naturlig del i sin indre verden og vision. Jeg taler ikke om magtmisbrug eller korporlig afstraffelse, men hvis kæft, trit og retning- pædagogikken skal virke, skal der være adækvate repressalier, hvis den ikke respekteres.

Ib Hørlyck Jensen
Hornbæk

Ældre Sagens kampagne
*Ældre Sagen har for tiden en reklamekampagne: store og dyre annoncer, som foregøgler, at helt små børn tænker som Ældre Sagen foregiver: »Hvem passer på min far, når han bliver ældre?«
Det har intet med virkeligheden at gøre. Men et stort smukt barneøje sælger godt og meget bedre end rynket hud, ikke sandt? Hvorfor ikke sælge medlemskaber med bryster og baller (ikke rynkede)?
I teksten nævnes de overfyldte hospitaler. Børnene må tage sig af det, når politikerne ikke gør.
Men hvad har det med Ældre Sagen at gøre? Ældre Sagen anfører i sit reklamemateriale, at de gentagne gange har påpeget over for politikerne, at forholdene over for ældre mennesker er blevet overset. Men der er intet tegn til, at Ældre Sagens bestræbelser har hjulpet en pind.
»Meld dig ind i dag – også selv om det ikke er dig, der får noget ud af det« skriver de, men hvorfor i alverden skulle man det, når andre åbenbart heller ikke får noget ud af det, andre end organisationen Ældre Sagen.
Reklamekampagnen har et godt resultat: den gør det lysende klart, at det ikke er en forening jeg kunne drømme om at melde mig ind i.

Peer Jansson
læge

*I weekenden fulgte en folder med girokort fra Ældre Sagen med Information. Tilfældigt kastes et blik på teksten: »I næsten to ud af tre senge på de medicinske afdelinger ligger i dag et ældre menneske. Så problemet er til at få øje på.«
Hallo – hvad er I ude på? Skulle det hellere være børn og unge der lå i sengene? Ville ’problemet’ gå væk af det?
Resten af folderteksten er præget af følelsesladede påstande uden nogen form for dokumentation: »Stopfyldte hospitalsafdelinger, utilstrækkelig behandling og politikere, som tilsyneladende ikke deler omsorgen for dine nærmeste.«
Hvis ’problemet’ om underprioritering af de medicinske afdelinger vitterlig er så stort, så giv os da nogle gode argumenter for det. Hvor er det der er skåret ned, og hvor meget overbelægning er der? Hvor er der utilstrækkelig behandling, og hvilke politikere deler ikke omsorgen for mine nærmeste? At der generelt skulle være »politisk uvilje« mod at hjælpe ældre, er ikke det indtryk, man for tiden får gennem pressen.
Folderen opfordrer alle til at melde sig ind i Ældre Sagen – men på hvilken måde vil det ændre på ’problemet’? Man kan ikke fortænke Ældre Sagen som lobbyorganisation i at markedsføre sager, der særligt er til fordel for én gruppe i samfundet. Men vi må da i det mindste kunne forlange argumenter for sagen, hvis man fra en anden gruppe skal gå ind og støtte sagen. Hvis ikke de kommer, er det nok, fordi der ikke er nogen god sag.

Sebastian Horst
København S

Apropos Geografi
*Hvorfor hidser folk sig så gevaldigt op over, at gymnasieelever ikke kan svare på en geografitest, når de gymnasiale uddannelser står over for meget større problemer. Amterne rundt om i Danmark sparer pga. regeringens skattestop. Besparelserne rammer gymnasierne hårdt. Nogle amter indfører brugerbetaling (kopiafgift) på op til 1.000 kr. om året. Klassekvotienterne forhøjes, så der i stedet for 28 elever kommer til at sidde 30, 31 elever i lokaler bygget til 24. Lektiecafeer, studieture, den tredje idrætslærer bliver sparet.
Alle disse forringelser er uacceptable.
Besparelserne vil ramme skævt, idet elever fra trange kår vil blive ramt hårdest.
Hvor er den ens-, gode- og gratis uddannelse, når kvaliteten afhænger af social og geografisk placering.

Anne Sofie Kiil
Kbh. K.

Venstres to principper
*Hvilke principper bygger Venstre egentlig på?
I miljøpolitikken er det cost benefit-princippet. Vi skal have mest miljø for pengene. Derfor skal vi afværge eller lappe på varmeforureningen, alt efter hvad der bedst kan betale sig (det sidste iflg. Lomborg).
Men samtidig sættes farten op til 130 km på motorvejene og spiritusprisen ned, skønt det synes svært at begrunde at ’benefittene’ vil opveje de større større omkostninger for især sygehusvæsenet.
Denne modsætning kan forklares ved, at Venstre i forbindelse med hastigheden og spiritussen aktiverer et andet princip, nemlig den personlige frihed, uanset omkostninger.
Det man ikke kan lide – miljøet fratages status som absolut værdi; dets værdi relativeres, hvorefter det jordes med regnestykker. Det man kan lide – at køre hurtigt og at drikke fredes med henvisning til den personlige frihed.
Sådan er liberalismen åbenbart.
Hvorfor ikke vende det om? Hvorfor ikke anlægge cost benefit-beregninger på fart og spiritus og acceptere at den personlige frihed her har en grænse? Og samtidig betragte miljøet som et uvurderligt gode, som ikke kan sælges for nogen pris?

Anders Lundkvist
medlem af SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu