Læsetid: 8 min.

LÆSERDEBAT

Debat
2. oktober 2003


1. g burhøns
*På Vestre Borgerdyd Gymnasium sidder 28 elever klemt ind i lokaler, der er bygget til 24. Undersøgelser viser, at den ideelle klassekvotient er på 22 elever. At hæve den til 31 er fuldstændig uacceptabelt. En udbygning af gymnasierne vil koste omkring 15 mio. Pengene kan hentes enten på kommunens gældsafdragning, der i år er på 165 mio. kr. eller i kommunekassen – hvor der i år er overskud! Hvorfor skal vores uddannelsessystem, der er enestående i verden, nedskæres til ukendelighed?

Aslak Christensen 1. x, Vestre Borgerdyd

Foræring til Mærsk
*Før regeringens aftale om Nordsøolien med Mærsk stod den danske befolkning til at kunne overtage Nordsøolien om otte år. Nu har regeringen foræret olien og gassen væk til olieselskaberne i 40 år. Staten øger godt nok sit provenu med to milliarder mere om året – men det er småpenge sammenlignet med olieselskabernes gevinster. Olien er samfundets, og indtægterne bør selvfølgelig gå til skoler, hospitaler og plejehjem – ikke til olie-koncernerne.

John West Nielsen, Kbh. V

Verdensmestre i drukkenskab
*Inden Information og alle danske medier og skolepædagoger med ukritisk slubren af Ritzaus hundekiks går i selvfede selvsving over danske unges angivelige verdensmesterskab i politik og økonomi, var det måske en idé at se på, hvilke landes unge, der ikke er omfattet af IEA’s undersøgelse: f. eks. Frankrig, Tyskland, England, Holland, Finland, USA, Canada, Singapore? – alle stater med ekstremt selvbevidste uddannelsestraditioner. Jow, da. Men danske gymnasieelever har kun banket 14 nationer, heriblandt portugisere, chilenere og estere.
Og det eneste verdensmesterskab danske unge med ubestridt selvfølgelighed scorer er – drukkenskab. Her arbejder skole og hjem da også seriøst sammen. Skål!

Jan Knus
Knebel

Æresdrab handler slet og ret om magt
*Christina Jørgensen mener, at æresdrab, ligesom andre drab på egne børn, ikke blot bør anskues religiøst og kulturelt, men også psykologisk og socialt (Inf. 27.-28. september).
Men der er forskel. Ifølge den norske antropolog Unni Wikan (hvis bog Fadime – ære og drab i oktober udkommer på dansk) forudsætter æresdrab først og fremmest en kultur, hvor mænds ære afhænger af kvinders ærbarhed, og hvor mænd kan opnå applaus hos andre mænd ved at dræbe, når æren bliver krænket. Der er altså både et kulturelt og et socialt aspekt ved æresdrab, hvorimod individualpsykologiske forklaringer ikke spiller den store rolle; drabsmanden behøver end ikke være den person, der føler sin ære mest krænket.
Æresdrab er overlagte forbrydelser. Ofte foretages de efter rådslagning blandt familiemedlemmer. Det vurderes, hvem der skal betale den mindste pris for at dræbe, og valget falder f.eks. på ganske unge mænd. Det vurderes, hvor i verden drabet mest fordelagtigt kan udføres. I Norden ses æresaspektet som en skærpende omstændighed, andre steder forholder det sig modsat.
Unni Wikan påpeger, at en familie, hvis ære bliver krænket, taber i anseelse – og markedsværdi. Det kan genoprettes ved drab. »Gevinsten er genvunden anseelse, prestige som igen kan omsættes i penge og andre materielle værdier: Familiens værdi på børsen stiger så at sige.«
Æresdrab er ikke et spørgsmål om religion, men et spørgsmål om patriarkalske traditioner, om mænds ejendomsret over kvinders seksualitet og om simpel opretholdelse af magt.

Nanna Gyldenkærne
forlagsredaktør

Velkommen Mary
*»kns«s leder latterliggør Marys kommende livsopgave. kns har en pudsig tro på at et indholdsrigt liv indeholder elementer som (rigtigt) arbejde (ligesom alle vi andre ikke glamourøse har), stresset morgen med at få ungerne ud af sengen, fodret og af sted til institution, købe ind, lave mad... Er det virkelig bedre end det, der venter Mary?
Hvor mange almindelige mennesker har et job de er glade for, og fylder deres liv med kunst og kultur og andre lødige interesser? Rigtig mange af dem dulmer stress og dårlig samvittighed med smøger og sprut og flader ud foran fjernsynet, hvor de lulles i søvn og drømmer om ’Dollars’ og hvad serierne hedder nu om stunder, eller tror kns de nyder deres socialrealisme?
At bringe prinsesse Diana på banen er helt ude i hampen. Charles giftede sig jo kun proforma med hende.
Her er vist tale om to unge mennesker, som elsker hinanden. kns minder mig om en en far (eller mor) der i bryllupstalen til de nygifte nævner alle de andre, de unge kunne have valgt, og udtrykker bekymring for det valg de har truffet, det er smagløst.

Birthe Bræstrup
Frederiksberg

Dejlige Stasi
*I en avis som bringer Jes Fabricius Møllers ’ostalgi’-kommentar om dejlige DDR (Information den 26. september) savner man desværre samtidig noget om Stasis killer-kommandoer, som lige var blevet afsløret (som også skulle stå bag døden af den svenske journalist ’Cats’ Falck i 1984 bl.a.) – småting naturligvis sammenlignet med nydelsen af en kop ’kaffe’ på Alexander-Platz i DDR-tiden...

Wilfried Schuhmacher
Gadstrup

Sprøjte eller ej
*Carsten Markussen skriver den 13. september, at en undersøgelse omtalt i min kronik 8. september slet ikke beskæftiger sig med økologiske afgrøder. Faktum er, at undersøgelsen viser 4,5 gange højere svampekoncentration i korn, som ikke er sprøjtet. Med andre ord taler dette for at købe sprøjtet – altså ikke-økologisk – korn.
Knud Erik Sørensen (KES) fra Økologisk Landsforening skriver den 16. september, at det bedste svar på min kronik er at henvise til en undersøgelse fra Fødevareministeriet fra den 10. september, som viser, at økologiske grøntsager har en højere koncentration af en bestemt type antioxidanter. Men de af KES omtalte antioxidanter (flavonoider) udgør kun er en lille del af en meget kompleks helhed, som tilsammen afgør fødevarernes sundhed. Undersøgelsen viser faktisk, at personer, der spiser økologisk kost, totalt set har færre antioxidanter i deres blod og flere skader på deres proteiner. Det er netop disse skader, som antioxidanter ellers skulle forhindre. Ifølge undersøgelsen er den mest sandsynlige forklaring, at der er andre kemiske forskelle mellem den økologiske og ikke-økologiske kost, som samlet set giver en negativ sundhedseffekt fra økologiske grøntsager.

Martin Ågerup
fremtidsforsker

Brug DNA som fingeraftryk
*Når politiet efterforsker alvorlige forbrydelser så går man efter et DNA-spor. Ligesom man går efter fingeraftryk og andre spor. Problemet er bare, at lovgivningen siger, at man ikke uden videre kan gemme DNA-profilen fra tidligere mistænkte.
Bekymringen er, at vi skal få et overvågningssamfund etc. Men man kan jo med god ret spørge, hvorfor politiet kan gemme fingeraftryk og til dels også fotografi af de mistænkte. Ved enhver sigtelse som kan give op til 18 måneders fængsel, så tages der fingeraftryk og fotografi som herefter gemmes. Selv om der måske er 5 millioner potentielle gerningsmænd til alle forbrydelser, så er det jo erfaringsmæssigt nemmest at rette søgelyset mod de få tusinder som står for det meste af virksomheden.
Vi skal ikke sætte alle borgere i et DNA-register fra barnsben. Derimod skal vi registrere dem der er i risikogruppen. Når man bliver sigtet for et alvorligt forhold, så burde man fremover aflevere ikke alene sit fingeraftryk, men også sin DNA-profil.
Denne meget beskedne ændring vil medvirke til at forbrydelserne hurtigere bliver opklaret. Forbryderne ved, at det bliver mange vanskeligere og selv banale ting som indbrud etc. bliver en meget risikabel affære for en tyv. Man risikerer at give sig, når det går stærkt og alarmen lyder, man taber en hårsæk og derefter er det jo direkte i fængsel.

Flemming Oppfeldt
MF – Venstre

Vær som du vil, bare du er som os
*Forsidens leder 27.-28. september handler om Fereshta Ludin (FL), en muslimsk lærer, der i Tyskland har fået rettens ord for, at hun må bære tørklæde, mens hun underviser. Det er hendes eget valg, og hun støtter i øvrigt kønnenes ligeret og vil ikke missionere. Lederen konkluderer:
»Hvad end FL’s motiver er til at bære tørklæde, hører det ikke hjemme i klasseværelset. Staten skal holdes fri af religionen. Men eftersom religionerne er ligeværdige må dette også gælde for det kristne flertal. Skal tørklædet holdes ude af skolen, må det samme gælde for korset i sølvkæden om den katolske lærerindes hals.«
Det argument fører i sin naturlige konsekvens til stupid ensretning. Hvis læreren ikke missionerer, spiller det ingen rolle, hvad hun har på; at forbyde ethvert individuelt særpræg med religiøs karakterer er en ikke-løsning. Vi vil i Danmark sikre individets frihed og har fornuftigvis love mod f.eks. tvangsægteskab. Og det må derfor også være sådan, at når vi møder et voksent individ, som af egen fri vilje vælger at bære tørklæde, så skal hun have lov til det! Alt andet er arrogant vi-ved-bedre-holdning. Vi skal respektere, at der findes muslimer, der vælger at gå med tørklæde og udøver deres grundlovssikrede rettigheder på en måde, vi ikke forstår og måske ikke er enige i. Den skjulte dagsorden, som man ofte finder under danskernes tilsyneladende individfriheds apoteose, er: du må være som du vil – bare du er som os.
 
Jakob Fredslund
adjunkt
Århus

Nordsøaftalen skal gøres midlertidig
*Regeringen og Dansk Folkeparti vil forære Nordsøens sorte guld til olieselskaberne helt frem til 2042. Vi mister 80 procent af hele herligheden. I denne lange periode skal politikerne sættes fra bestillingen og love A.P. Møller ikke at røre ved beskatningen – på ære. Stærk tobak! Derfor er det vigtigt, at hverken venstrefløjen eller Socialdemokratiet lader sig svinebinde til denne katastrofale aftale, som indebærer, at dansk energipolitik også efter 2012 hviler på Mærsks præmisser for olieproduktion – med en samfundsandel af profitten langt under den norske, med en oppumpningstakt dikteret af kortsigtet profit, beskeden samfundsindsigt i oliereserverne og en fortsat uanstændig politik for arbejdsforhold og miljø i Nordsøen.
Der er grund til at tænke langsigtet. Lad os slås for en fremtidssikret energipolitik. Ryst ikke på hånden, Mogens Lykketoft og Svend Auken, tænk langsigtet, tænk også på tiden efter næste valg.
Om fornødent vil vi anbefale, at der udskrives en folkeafstemning om olieaftalen, så befolkningen kan få mulighed for at tage stilling til, hvordan vi skal udnytte Nordsøolien efter 2012. Midt i moradset vil vi godt fremholde to perspektiver.
For det første. Staten bør i 2012, hvor Mærsk eneretsbevilling udløber, beslutte at lade denne hjemfalde 100 procent til samfundet. Herefter kan statens selskab DONG – i dag et markedsgjort selskab, som bør reformeres til behovsstyret produk-
tion og demokrati – overtage al oppumpning og efterforskning. Mærsk kan herefter om fornødent supplere det nye DONG’s indsats, hvis de vil underkaste sig samfundets præmisser for olieudvinding.
For det andet. Vi foreslår, at mindst 25 procent af statens årlige indtægter fra Nordsøen i forbindelse med en øget beskatning – og altid mindst 3,5 mia. kr. – overføres til en ny oliefond, hvis midler øremærkes til indfrielse af en treleddet plan for holdbare, bæredygtige jobs inden for vedvarende energi (ikke mindst på solcelleområdet), miljøvenlig transport (sporvogne i storbyerne) og ny offentlig, deltagerstyret produktion med tilknytning til både græsrøddernes og de offentlige institutioners forskning.
Hvis olieselskaberne frem til 2012, hvor eneretsbevillinger udløber, truer politikerne med investeringsboykot – godt bistået af villige ’analytikere’ – kan statens selskab DONG umiddelbart anvendes til at øge det offentlige engagement.

Keld Albrechtsen
energiordfører for Enhedslisten
Søren Kolstrup
fhv. energiordfører for Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her