Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

Debat
18. oktober 2003


Tak for kommafred
*Dansk Sprognævn skal have ros for en enkel og salomonisk løsning i fejden mellem nyt og gammelt komma. Forskellen mellem de to systemer beror jo alene på komma eller ej foran ledsætning, og for den forskels skyld må det være i overkanten med hele to systemer. Nu bliver der ét system – med valgfrit komma foran ledsætning. Men bliver der reel valgfrihed – og dermed reel kommafred? Vil de trykte medier f.eks. tillade begge de korrekte varianter? Vil Information?

Karl Bencke, Lemvig

Rene ord for pengene
*Så er det sagt – af vor skatteminister – (hvad er det nu, han hedder?) – i TV-avisen forleden. Ingen floromvunden tale eller olieret stemme her! Grunden til at Regeringen ikke vil støtte den lette diesel med 6 øre pr. liter er følgende: »Vi vil jo helst betale mindst muligt for miljøet!«
Mon det bliver dementeret at miljøministeren?

Inge Hald, Bøjden

Tekst og billeder
*Knapt havde Information fået tørret billede og navn af den formodede – fejlagtigt formodede – Lindh-morder af avisens sider, før den er gal igen. Charlotte
Aagaards udmærkede artikel om den fejlslagne uddannelsespolitik over for unge indvandrere (14. oktober.), prydes af et billede over fire spalter af tre indvandrere, der keder sig ganske alvorligt. Da billedet ikke er benævnt ’modelfoto’, må de ret let genkendelige unge jo være nogle af dem om hvem, overskriften elegant signalerer, ’Haarders pisk ikke er nok’.
Det er selvfølgelig ikke noget problem, at de kan genkendes. Dem, vi normalt pisker: øg, æsler og kameler, kan jo ikke læse, hvorfor de frit og kvit kan hænges ud.
Er disse genkommende ’pædagogiske’ billednarrativer et tiltag over for en læserskare, som redaktionen tydeligvis i stadig højere grad ikke tiltror evnen til at læse indenad? Informations kronik er nu omfangsmæssigt nede i to tredjedele dele af f. eks. Politikens ditto, og en stigende brug (og genbrug) af billeder synes at skulle gøre avisen mere overkommelig. Billedstormen var et mørkt kapitel i reformationshistorien, men i en nutidig kultur, bestormet af netop billeder, må et særligt kritisk blik falde netop her.
Det må være Informations mål bestandigt at værne om teksten, skulle den kun overleve til næste autodafé. Autodaféer, der jo er kendetegnet ved at brænde tekster og erstatte dem med billeder.

Bent Meier Sørensen
Frederiksberg

Bare for meget
*Jeg er oprørt, for efter min mening er regeringen nu gået for vidt i sin spareiver: At der kun er ansat én professor på Danmarks Pædagogiske Universitet (foruden dets rektor) er simpelthen en skandale. Denne ene, professor Niels Egelund, bliver tvunget til at udtale sig om et utal af emner:
Undervisningsdifferentiering, skoleelevers umulige opførsel, den rummelige skole, naturfag i folkeskolen, integrationen af indvandrere i skolen, børns skolestart, de bløde kompetencer,
Pisa-undersøgelsen, effekten af klassekvotient på præstationerne i skolen, skolebygninger, store/små skoler og nu sidst parat-viden og rundkredspædagogik.
Ikke alene skal han sætte sig ind i de mange emner og følge med i den danske og den internationale debat, han skal også forske (ellers også bliver han fyret), og han skal til stå rådighed fra tidlig morgen med interviews i radioen, være klar til at blive ringet op søndage, modtage journalister etc.
Jeg synes, det er synd. Kunne regeringen ikke bevilge bare en enkelt professor mere, så den stakkels mand en gang imellem kunne få fred og ikke hele tiden skulle mene noget?
Med megen medfølelse

Leif Henriksen
lektor emeritus, Gistrup

Hr. Olsens krølleri
*Provinssekretær i Enhedslisten Ulf V. Olsen mener at EU øver mere indflydelse på SF end omvendt. Jo tak. Ellers havde meget set anderledes ud. Uvist af hvilken grund får det hr. Olsen til at tænke på efterløn og børnecheck. Og bevares, det er da også væsentlige emner, men ligefrem ophøje dem til universelle rettigheder er måske lige voldsomt nok. Af alt dette krølleri konkluderer hr. Olsen, at SF ikke længere mener at samfundet skal omfordele værdierne. Det er naturligvis helt ude i hampen. Men det er rigtigt at SF ikke mener at vi samfundsmæssigt bidrager til bedre vilkår for lavindkomstgrupperne ved at give direktørerne børnecheck eller departementcheferne efterløn.
At EU betyder mindre velfærd er selvfølgelig et synspunkt. Dog må det vel siges at Storbritannien vel efterhånden er et af de EU-lande med mindst EU – og mindst velfærd. Hvorimod levestandarden i middelhavslandende og f.eks Irland er blevet markant styrket med EU. Det skjuler naturligvis ikke det faktum at der samtidig findes en neoliberalistisk økonomisk tænkning i både medlemslandende og i EU som sådan. Den forsøger SF så aktivt at dæmme op for – for i stedet at fremme nogle venstreorienterede dagsordener om økonomisk omfordeling (bl.a gennem udvidelsen), skærpede miljø-krav, ligestilling, større kontrol med multinationale selskaber og deres skatteunddragelser, mere demokratiske forretningsgange i EU-systemet etc. De opgaver forsøger bl.a SF’s Pernille Frahm (MEP) at løfte i samarbejde med rød-grønne fra de øvrige lande. Men hvor er hr. Olsen?

Claus Perregaard
ansat v. SF’s folketingsgruppe

I dybets forsøgslaboratorium
*Den københavnske metro har siden sin åbning udviklet sig til et underjordisk forsøgslaboratorium, hvor tusindvis af rejsende hver dag er forsøgsdyr i kampen mod de tekniske børnesygdomme, der ingen ende synes at tage. Hver dag strømmer tusindvis af rejsende således som små forsøgsmus ned ad metroens rulletrapper. Ned til stress og hårde prøvelser. Ned til døre, der ikke vil åbne eller lukke. Ned til tog, der holder stille mellem stationerne i halve og hele timer. Og ned til informationssystemer, der oplyser destinationer, der end ikke findes. Hvis de da overlever selve rulletrappeturen.
Her under byens veje, huse og parker piler passagererne på en tilfældig mandag eftermiddag lidt forsigtigt og forskræmte rundt for at orientere sig i de nye udfordringer, som udvidelsen af metroen til Vanløse har tilvejebragt. En ældre dame spørger forvirret, hvorfor toget ikke stoppede på Frederiksberg, men bare trillede forbi. To turister prøver forgæves at afkode mulighederne for at skifte i Vanløse på togets – dansksprogede – tavler. Og flere banker for anden eller tredje gang snuden ind i glasdøren på perronen, der bare ikke vil åbne synkront med togets døre.
Men sådan må det nu en gang være, når man åbner nye trafiksystemer, fortæller Bjørn Wahlsten, der er passagerdirektør i DSB til MetroXpress. Han har flere gange selv afprøvet passagernes tålmodighed: »Flere af de grå hår, som jeg har i dag, stammer fra de første år med IC3. Sagen er, at transportmateriel i dag bygges med langt større fokus på sikkerhed end tidligere. Og teknikken er beregnet til at slå fra, hvis der er den mindste risiko for sikkerheden, og det giver flere driftsstop«, fortæller han. Og her kan passagerne slet ikke undværes som forsøgsdyr: »Uanset hvor meget man kører testkørsel, vil der altid være forhold, som først kan opdages, når togene indsættes i drift«, fortsætter han.
Metroens passagerer kan således se frem til nye udfordringer af tålmodigheden i metro-trædemøllen, når kommende etaper åbnes i de nærmeste år.
På vejen op ad rulletrappen fra mørkets lidelser kan de dog glæde sig over, at andre medborgere også tager deres del af slæbet. Tænk blot på de nye S-tog, der efter en afsporing måtte tages ud af drift, Øresundstogene, der stadig her flere år efter broåbningen kører som de mest uregelmæssige tog herhjemme, og HT’s nye dobbeltdækkerbussser, der sidste år blev sat i drift uden klimaanlæg.

Sune Prahl Knudsen
København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her