Læsetid: 4 min.

I Miami mødes de miserable

Millionbyens immigrantmiljøer tæller både detroniserede statsledere fra Latinamerika og ofrene for disses ’frihandels’-politik
Debat
25. oktober 2003

INTERNATIONAL
Da massive protestdemonstrationer i sidste uge tvang Bolivias præsident, Gonzalo Sanchez de Lozada, til at træde tilbage, flygtede han til et sted, hvor han vidste han ville blive budt velkommen af lydhøre sympatisører. »Jeg er søgt til Miami for at komme mig over chokket og skammen,« sagde ekspræsidenten til pressen, da han var blevet styrtet ved en revolte på grund af sine planer om at sælge ud af sit lands naturgasressourcer til USA.
Lozada kan blandt Miamis borgere finde flere lidelsesfæller, som ved alt om, hvor chokerende og skamfuldt det kan være at miste magten, når venstrekræfter i Latinamerika revolterer. Faktisk så mange, at den bolivianske ekspræsident måske skulle nedsætte en støttegruppe for sig selv og de mange andre nye eksilkolleger, der som ham er ramt af ’postrevolutionære stresstraumer’.
Selvskrevne må være Venezuelas ekspræsident Carlos Andres Perez, som skiftede bopæl til Miami, da der blev indledt rigsretssag imod ham for korruption i 1993, og hans landsmand, Carlos Fernandez, en af bagmændene bag det mislykkede kupforsøg mod Venezuelas præsident, Hugo Chavez. Også Ecuadors ekspræsident Gustavo Noboa kunne have deltaget, hvis altså ikke hans forsøg på flygte til Miami for at undgå at blive afhørt i en korruptionssag var blevet forpurret.
I årtier har Miami været det foretrukne tilflugtssted for de politiske fallenter fra Latinamerikas højrefløj, som opgylpes fra tid til anden af de latinamerikanske landes befolkninger, der ikke længere vil finde sig i at blive holdt nede i fattigdom. Så magtfuld er ’Florida-faktoren’ i latinamerikansk politik, at João Pedro Stedile, grundlægger af Brasiliens magtfulde folkebevægelse, MTS (Movimento dos Trabalhadores Rurais Sem Terra = De jordløse landarbejderes bevægelse, red.), for nylig, halvt i spøg – halvt i alvor, udtalte, at hvis Brasiliens økonomiske magtelite fortsætter med at underminere præsident ’Lula’ da Silvas reformer, så kan den snart få brug for at undersøge ejerlejlighedsmarkedet i Miamis mondæne South Beach-kvarter.

Skånselsløs højrepolitik
Men Florida er også hjemsted for eksilerede af en ganske anden slags: mennesker, som har måttet forlade deres hjemlande i Latinamerika og Caribien for at undslippe konsekvenserne af den skånselsløse højrepolitik, som flere af førnævnte vanærede politikere stod for.
Den 20. november vil disse to Miamier tørne sammen, når byen er vært for et afgørende topmøde om den påtænkte oprettelse af FTAA – en frihandelszone, der skal omfatte begge amerikanske kontinenter, og dermed vil blive verdens største og geografisk mest vidtstrakte frihandelsområde.
Hvis de amerikanske nationers 34 handelsministre kaster et blik ud gennem de matterede glasruder i deres fæstningslignende konferencecenter, vil de kunne møde talrige landsmænd: Der vil være gode chancer for, at nicaraguanske immigrantarbejdere står for rengøringen i ministrenes hotelværelser, imens sidstnævnte debatterer hvilke ’tjenesteydelser’, frihandelsaftalen skal omfatte. Måske vil en argentinsk tjener tage imod deres bestilling og en haitiansk tallerkenvasker vaske op efter dem, mens de fortsætter med at drøfte ’investorrettigheder’, og en guatemalaner vander den golfplæne, som ministrene skal rekreere sig på, når endnu en slidsom forhandlingsrunde er slut. Der findes næppe bedre indfaldsvinkel til at forstå den ravage, som frihandelspolitikker har skabt i Latinamerika og Caraibien, end livshistorierne for de bølger af immigranter, der har søgt til Florida. For to år siden da privatiseringer og afreguleringer af den finansielle sektor i Argentina udløste et økonomisk krak, der fik så mange som 180.000 argentinere til at flytte til Miami i håb om at finde arbejde her. Argentinerne fik selskab af en ny klasse af mexicanske immigranter: fyrede arbejdere fra Mexicos såkaldte maquiladora-fabrikker.

Fyrede mexicanere
Da Mexico for ti år siden tilsluttede sig Nordamerikas Frihandelsaftale, blev disse særlige eksport- og samlevirksomheder fremhævet som nøglen til at skaffe Mexico ud af fattigdommen. Men inden for de seneste tre år har over 215.000 maquiladora-arbejdere mistet jobbet. Mange af kontrakterne er i stedet gået til Kina, og de fyrede mexicanere har i stort tal sluttet sig til Floridas 700.000 illegale immigranter.
Frihandelspolitikker er kommet under hård beskydning i Latinamerika. Centrumvenstre-kandidater strøget til magten i både Brasilien og Ecuador på løfter om, at de ville tjene de fattiges interesser. I Argentina væltede folkelige protester Fernando de La Ruas regering og blokerede for et comeback for deres gamle plageånd Carlos Menem, som indledte de første katastrofale bølger af masseprivatiseringer og dereguleringer i Argentina.

Støtten rasler ned
De latinamerikanske vælgere har været utvetydige i deres afvisninger af at give flere indrømmelser til multinationale selskaber og långivere. Ikke desto mindre har de politikere, som lovede forandringer, da de var i opposition, haft svært ved at stå ved deres forsætter, så såre de fik regeringsmagt. I Brasilien rasler den folkelige støtte til ’Lula’ ned, efter at hans’‘nul sult’-program har vist sig håbløst ineffektivt. I Ecuador er Gutierrez’ tilslutning styrtdykket, siden han gik med til at svække sine arbejderbeskyttelseslove for at behage den Internationale Valutafond. Og i Bolivia har de bønder og arbejdere, som tvang deres præsident på flugt til Miami i sidste uge, understreget, at hvis den nye præsident bryder sine løfter, vil han heller ikke holde længe.
João Pedro Stedile fra MST betegner Latinamerika som en »ulmende vulkan«. Regionens regerende venstrefløjspolitikere bør tænke meget grundigt over, hvad de går med til ved novembers FTAA-topmøde. Ellers risikerer de snart at måtte gense Miami. Permanent.

(c) The Nation og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her