Læsetid: 4 min.

Sex på hjernen

Theodore Roosevelt, USA’s præsident for 100 år siden, så det som en trussel mod nationen, når ægtepar hengav sig til kødets glæder, uden at der kom nye soldater og borgere ud af det
6. oktober 2003

INTERNATIONAL
Indimellem kommer jeg på afveje, når jeg søger på internettet. Det bliver man lejlighedsvis klogere af, og man kan føle trang til at dele oplevelsen med både venner og fjender. Denne gang drejede det sig om en rejse ind i den amerikanske angst for de fremmede. Det kan synes underligt, at det USA, vi opfatter som en »smeltedigel af racer og folkeslag«, har haft sine perioder med frygt for at blive rendt over ende af indvandrere, og hvor de allerede fastboende har måttet se i øjnene, at de sidst ankomne ikke lige med et slag blev som de mere etablerede. At integrationen med andre ord lod vente på sig. Og tanken er nærliggende – send Pia K. på sommerferie i cyberspace. På en lærerig og horisontudvidende ferie, som sagtens kan holdes uden at hun lige behøver blande sig alt for massivt med de fremmede.
Turen kan for eksempel gå nøjagtig 100 år tilbage til den tid, hvor Theodore Roosevelt var præsident i USA. På internettet kan man lytte til hans taler, og i 1903 var han en skræmt mand, der frygtede noget så eksotisk som »race-selvmord«. Hans problem var, at den etablerede, hvide angelsaksiske middelklasse holdt op med at få store børneflokke. Så han så et USA, der var på vej til at blive overbefolket af fremmede, der formerede sig som vanvittige og havde sære religiøse tilbøjeligheder. Og datidens fjendebillede af fremmede i USA var blandt andet fra Polen, der var leveringsdygtig i fattige, formeringsvillige familier.
Roosevelt havde set, at et præventionsspøgelse gik gennem verden. Desværre var spøgelset temmelig selektivt og kom mest i ægtesengen hos de klassiske hvide familier af den mere velstillede og dannede type. Og han havde et lidt specielt ord for deres adfærd: »wilful sterility«.
For at få tonen i sproget kunne det måske bedst oversættes med »overlagt sterilitet«. Præsidenten så for sig et folk, der på det ægteskabelige plan hengav sig til kødets glæder uden at fællesskabet fik fornøjelse af det i form af kommende soldater og borgere.
Roosevelt havde ikke lige gjort sig helt klart, at det ikke havde noget at gøre med, at amerikanerne af den gamle, hvide, traditionelle magtgruppe havde fået sex på hjernen. Der var helt andre motiver: De havde ganske enkelt fundet ud af, at børn havde et selvstændigt fremtidigt liv uden for hjemmet, og at børn ikke var forældrenes arbejdskraft men egne projekter for social mobilitet. Derfor gjorde middelklassens forældre det eneste fornuftige: De tilpassede erotikken og fødslerne til den opdragelsesmæssige kapacitet – så man holdt op med at få store børneflokke.
Projektet lykkedes. I USA glemte man, at Polen var det helt store problem, for en generation senere havde også de polske immigranter fundet ud af fidusen og kunne nu snakke med om den helt sindssyge formering blandt andre grupper af indvandrere.

Men Roosevelt havde et problem. Han agtede ikke at vente på udviklingen og ville se resultater med det samme. Han stolede ganske enkelt ikke på, at de nyankomne ville opføre sig som hans egne forfædre, og han stolede slet ikke på, at de kunne finde ud af at tilpasse sig den moderne verden, som hans egen familie havde gjort det. Han kunne ikke gå åbent ud og drive propaganda for prævention. Det forhindrede både traditionen, diverse kirker og hans almindelige moral om at erotik hørte ægteskabet til. I middelklassen florerede alt fra afholdenhed over afbrudt samleje til kondomer og pessarer, men middelklassen kunne ikke drive propaganda på dette felt. Dels manglede man organisationen, dels var det sin sag at gå ind for erotik som glæde uden konsekvenser. Så man holdt det for sig selv, mens den tilgængelige viden langsomt men sikkert spredte sig ad uformelle veje. Omkring Første Verdenskrig sørgede blandt andre Margaret Sanger for, at den individuelle praksis blev til et offentlig anliggende.

Hørt i bagklogskabens lys er det naturligvis ikke præventionsaspektet ved Roosevelts taler der er afgørende. Det er hans afsindige utålmodighed.
Han ser ikke et samfund, hvor normer breder sig langsomt men sikkert. Han har ikke den ringeste ide om, at selv polske forplantningsvaner og religiøse tilbøjeligheder lader sig påvirke ved omplantning til et nyt samfund og nye omstændigheder. Og her kan Pia K. muligvis med fordel bruge bakspejlet og lidt aktiv lytning til de gamle taler fra den amerikanske præsidents mund. Og måske kan hun nå frem til den konstruktive konklusion i integrationsdebatten, at indgreb med krav om øjeblikkelig synlig adfærdsændring er godt, bedre er motivering med henblik på fordele for børnene, men bedst er dog ingenting at gøre, kombineret med en enkelt generations tålmod og afventen ud fra den betragtning, at folk sjældent opfører sig uhensigtsmæssigt i mere end en generation.

I Kina har man den såkaldte et-barns-politik. Som man naturligvis (hvis den virker efter hensigten) er nødt til på et tidspunkt at lave om til en tilskudskrævende »2,2-barns-politik«, hvis man ønsker en stabil befolkning. Imens kan man så kigge på de kinesiske samfund uden for Kina. For eksempel Singapore, Hong Kong og Taiwan, hvor der nu bliver født så få børn af ’egen avl’, at det er ved at være et seriøst problem. Industrielle samfund synes at have utrolig stor indflydelse på det enkelte menneskes adfærd. Det tager lige en generation, så er børnene blevet investeringer frem for arbejdskraft, guderne er blevet tilpasset højhusmiljøet, og nye guder i form af uddannelse og pensionsopsparing er kommet til.
Fortiden er god at tage på ferie i. Også for Pia K. Og en af de bedste souvenirs, man kan tage med fra sådan en rejse, er en pose med blandet tålmodighed. Tag lidt ad gangen fra posen i det kommende år, og lad venner og bekendte smage med.

*Henning Høeg Hansen er forfatter og bosat i Hong Kong

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu