Kronik

Uhyggeligt tæt på

Danske tv-nyheder sætter et skarpt skel mellem en lille hyggelig dansk hjemme-identitet og et stort uciviliseret og lovløst ’udenfor’
27. oktober 2003

Kronikken
Verden føles mindre. Det geografisk afgrænsede rum er blevet til »flows« af ikke kun information og billeder, men også af mennesker. Hvad der engang var langt væk er nu både fysisk, og især symbolsk, gennem massemedierne, uhyggeligt tæt på. Afstand bliver derfor kulturel. Når traditionelle sociale og geografiske grænser nedbrydes, dannes nye symbolske grænser, og verden bliver i stedet inddelt i kulturelle territorier, der bliver tillagt værdi og mening gennem medierne.
Hvor ligger Danmark så henne på dette kulturelle verdenskort? Danmark ligger, ifølge danske tv-nyheder, dér, hvor en dansker føler sig hjemme. I DR1 og TV2’s nyheder bliver danskerne forenet igennem en familiemetafor. ’Danmark’ er her en ’privat offentlighed’; en familie omgivet af et hyggeligt hjem med sofaer, som man kan sidde i og hyggesnakke om og i øst og vest. I tv-nyhederne bliver den politiske sfære gjort familiær. Vores politikere portrætteres som en familie med dagligdags kævlerier, familieudflugter og fester, og der bliver ligesom ved enhver anden ’stor national begivenhed’ taget familiefotos af Danmarks nye regering, som en ivrig voice-over formulerede det i TV2-nyhederne efter valget 2001. Den offentlige sfære bliver altså personaliseret i tv-nyhederne.
Vi kan se og høre, at der i Folketinget sidder en familie, og vi kan relatere til den. For der er personligheder, der bare ikke kan sammen. Personligheder, der drikker. Personligheder med ambitioner, der overskygger den fælles sag. Personligheder med sjove måder at klæde sig på eller se ud på. Personligheder, som vi kan se, cykle gennem København – ligesom os – og som ikke synes, at de behøver livvagter – ligesom os.
Tv-nyhederne forener symbolsk en fragmenteret dansk befolkning gennem en familiemetafor, som samtidig tildeler os de referencerammer af ord og billeder, som vi i fællesskab kan forstå mediernes ellers så kaotiske ’output’ udfra. Og det er alt sammen meget hyggeligt. I dansk fjernsyn naturaliseres en atmosfære af hygge, som man enten føler sig hjemme i eller ikke gør det. For den danske nation er i fjernsynet en containermetafor: Et hjem med vægge, der skiller mellem det som værdimæssigt er indenfor, og det som er udenfor det kulturelle hjem.
Det har altid været opfattelsen, at specielt elektroniske medier nedbryder, i højere grad end de skaber, grænser, og den traditionelle opfattelse af et fysisk forankret rum bliver således i det globale samfund meningsfuldt på nye måder. Det er sandt, at de globale medier, som for eksempel internet og sattelitfjernsyn, strækker det kulturelle områdes grænser ud over dets geografiske grænser, som dermed nedprioriteres.

Men den usikkerhed, som denne gradvise nedbrydelse af velkendte grænser forårsager, skaber samtidig nye og måske endnu skarpere aftegnede kulturelle og symbolske grænser. Det er ofte de nationale medier, der med ord og billeder beskriver det globale samfunds symbolske territorier. Her skærer grænserne mellem det, som er indenfor (det nære, det hjemlige; det, som vi kender), og alt det, som er udenfor, det vil sige det anormale. Det som er nært, som den polske sociolog, Zygmunt Bauman, siger det, behøver i det globale samfund ikke at være geografisk nært.
Nærhed er snarere en relation, eller et sted, hvor man kan føle sig hjemme. Nærhed, siger Bauman, betyder sikkerhed og selvsikkerhed, mens det som er symbolsk langt væk er noget, som man ikke helt forstår, noget, som man er utryg ved og derfor ikke ønsker at forstå. Det, som er udenfor det symbolske hjem, som dansk fjernsyn konstruerer, er heller ikke nær så hyggeligt og rart som det velkendte indenfor.
Derude kører politikere ikke på cykel, men sender derimod jagerfly efter hinanden. Og der kommer billeder derudefra af en kaotisk, usikker og lovløs verden. Derude er målet »at dræbe alle vesterlændinge«, som en speaker i TV2 nyhederne den 6. oktober i en feature om talebanere i Afghanistan gysende siger det.
Eller også er der bare lidt pjanket og useriøst derude, som når den californiske lidt skæve befolkning – dem som holder »Homosexual Day« og som har store udstoppede stof-penisser og transvestitter, alle med glade påmalede ansigter, løbende rundt på gaderne (TV2 nyhederne den 6. oktober) – vælger Terminator som guvernør. Så det er altid med en vis lettelse i stemmen, at nyhedsoplæseren vender tilbage til de danske nyheder med kommentaren »Og vi skal hjem til Danmark igen« eller »og herhjemme«. For »herhjemme« er der hyggeligt. Her bliver kronprinsen forlovet med sin Mary, kunstfotografer kan vise deres billeder frem til kyndige og få udstillet dem på Fyn, herhjemme er den danske odder reddet fra at uddø (TV2 nyhederne 6. oktober). Hurra! Her bor der praktiske, solidariske, ’grundtvigiansk nede på jorden’-mennesker.

Medierne har en næsten magisk evne til at skabe et værdiladet rum afgrænset af kulturelle grænser sat op som barrikader mod det, som er symbolsk langt væk. Og især danske tv-nyheder spiller en betydningsfuld rolle i opretholdelsen af denne kulturelle geografi. I informationssamfundet, og specielt i det danske, har man altså på ingen måde bevæget sig ud over det moderne perspektiv, som en stor del af det vestlige akademi, anført af den franske filosof Michel Foucault, har brugt årtier på at bekæmpe: det dualistiske ’indenfor-udenfor’-perspektiv. Det er et problem. For det symbolske rum, som aftegnes i medierne, har også, hvad man kunne kalde virkelige konsekvenser for den måde vi handler på. Det erkendte USA for eksempel, da de bombede tv-stationen al-Jazeeras hovedkvarter under krigen i Afghanistan, fordi det mentes, at der foregik en eller anden form for »military activity« derinde. Det symbolske rum har indvirkning på nogle meget virkelige relationer; på den måde vi handler og organiserer på – både på et politisk, men også på et dagligt plan. Når vi gennem medierne får beskrevet et rum, et territorium, omgivet af nogle skarpt aftegnede kulturelle grænser, så
bliver der samtidig også sat grænser for og retning på vores handlinger.
For eksempel fik verdenshistorien efter den 11. september 2001 af de fleste vestlige medier tildelt en ny tidslinje, hvor den markante tidsenhed – den 11. september – skar mellem en harmonisk og fredelig fortid og en kaotisk og usikker fremtid. Som Salman Rushdie i et interview med TV2 i 2001 foran ruinerne af The World Trade Center sagde »This is the beginning of the 21st century, it did not begin at the turn of the century, it started right here«. Gennem medierne kan vi altså aflæse, hvilke forudsætninger vi nu i samlet trop skal handle ud fra, eftersom vi pludseligt og brutalt er blevet kastet ud i en helt ny verden af usikkerhed og terror (og din nabo kan jo pludseligt og umotiveret vise sig at være terrorist!) – en helt forkert atmosfære, som ikke var karakteristisk for verden før – i det mindste ikke den vestlige.
Vi bliver gennem medierne tildelt en retning på vores færden, et udgangspunkt og et synsfelt. Vi får kort sagt sat ord og billeder på det, som er hjemligt, normalt og ikke mindst hyggeligt, og vi får sat ord og billeder på det, som vi ikke er helt sikre på; det som er anormalt, uciviliseret; det som rent faktisk er lidt småuhyggeligt og ikke hører til ’herhjemme’. Det vil sige det, som befinder sig udenfor det danske hyggelige kulturelle territorium eller det vestlige civiliserede territorium (vores kulturelle hjem) – men som måske stadig er indenfor det geografiske? Og så opretholder vi måske netop derfor en kulturel afstand? Og det er alt sammen blot mediernes tegning af et symbolsk territorium. Dog en symbolsk tegning med virkelige konsekvenser. Og netop derfor burde man måske også bestræbe sig på at bevæge sig ud over det traditionelle territoriale indenfor-udenfor-perspektiv og især i medierne, som jo i høj grad har skabt forudsætningerne for et stort og pluralistisk rum, forsøge at skabe sådan et rum.

*Gry Hasselbalch er cand. mag i dansk; Master of Arts i Media and Communication Studies og Communications and Cultural Studies fra Goldsmiths College, University of London

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu