Læsetid: 4 min.

Ungdomseksperterne er de unge selv

Talen forleden af ungdomsdelegateni den danske delegation til de Forenede Nationers 58. generalforsamling
8. oktober 2003

INTERNATIONAL
Verdens unge besidder kvaliteter, som er nødvendige i dagens samfund. Vi har evnerne til at skabe nye idéer og visioner, og vi er født uden de fordomme, som ældre generationer ofte blændes af. Virkeligheden i vores globale samfund i dag er multikulturalisme, socioøkonomisk diversitet og trusler, der går på tværs af landegrænser. Løsningerne til styrket integration, fred og menneskelig værdighed skal findes blandt dem, der påvirkes mest – de unge selv.
Mange ressourcer er allerede blevet sat af til at sikre uddannelse for alle samt bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og hiv/aids. Imidlertid har vi stadig brug for en samlet indsats på ungdomsområdet, der kan sikre et tættere samarbejde mellem FN-programmerne, unge og regeringer. Unge verden over har betydelige ressourcer at bidrage med i forhold til styrkelse af lokalsamfundet, og de unge er en af hjørnestenene i forhold til at skabe forandring (...)
Problemstillinger, der vedrører unge, skal håndteres holistisk, og der er således ikke brug for et separat FN-program. Vi må dog erkende, at det er en illusion at leve op til handlingsplanerne, hvis unges dagsorden inden for FN ikke styrkes.

Evaluering og tilsyn
Udviklingen af effektive retningslinier for evaluering og tilsyn, med henblik på at følge op på, hvor lagt man er nået i forhold til de løfter, der er aflagt angående unge, er højeste prioritet. Vi må udvikle veje til at udnytte den information, der allerede er indsamlet i forbindelse med andre processer, som f.eks. rapporterne om 2015 Målene. Dernæst må der arbejdes for at unge, parallelt med generalforsamlingen, mødes med henblik på at tydeliggøre overfor verdens ledere, hvilke udfordringer unge står overfor. Hernæst er det vigtigt, at der satses på holistiske tilgange ved at styrke samarbejdet mellem ungdomskoordinatorer fra diverse FN-organer, fonde og programmer, og at rammerne for fremtidens samarbejde defineres herigennem.
Overordnet er det mit håb, at vi benytter tyveårsdagen for det Internationale Ungdomsår 2005 til at gennemføre en omfattende evaluering af, hvad der er sket de sidste to årtier, og hvilke problemer vi har været oppe imod, og i denne forbindelse definerer klare mål og retningslinier for tilsyn med fremtidens udvikling.
Millenniumserklæringen er den vigtigste pagt nogensinde mellem rige og fattige lande, og dermed også den mest værdifulde for unge og fremtidens generationer.
Fire mål henvender sig direkte til unge, men samlet set sigter målene mod at forandre livsforholdene for unge og gamle, og derfor er den også en pagt mellem generationer.
I 2005, når FN-medlemmerne evaluerer de fremskridt, der er gjort indtil videre, er det vigtigt at diskutere, hvilken rolle unge kan spille i forhold til opfyldelsen af Millenniumserklæringen. At anerkende unge som ligeværdige og deltagende partnere vil styrke ikke kun udvikling men den bæredygtige og vedvarende udvikling.
Om fjorten dage vil Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med UNDP’s nordiske kontor invitere til den første nationale konference, der sætter fokus på 2015 Målene og unge. Vi føler, at det er vores ansvar at deltage i den danske kampagne såvel som på internationalt niveau. Med henblik på et styrket partnerskabet mellem regeringer, UNDP og unge, vil jeg gerne opfordre alle lande til at organisere lignende konferencer og dele deres betragtninger og erfaringer med UNDP.
Hvor længe har verden råd til kun at betragte unge som en ressource uden at inkludere dem som en ressource? Hvis I spørger mig, så har vi allerede ventet for længe.

Mere opmærksomhed
På trods af de mange unge rettes verdens opmærksomhed sjældent mod de specifikke problemstillinger, unge står overfor, og vi har ikke nok statistisk materiale til at beskrive de problemer og muligheder, unge står overfor.
Kun udviklingen indenfor unges læse- og skrivefærdigheder samt ungdomsarbejdsløsheden er inddraget i ’Human Development Report 2003’, selv om de ikke er lette at få øje på. Der er mange andre afgørende områder, hvor der må rettes særlig opmærksomhed mod unge, hvor hiv/aids er et af de mest presserende områder.
11,8 millioner unge lever med hiv/aids.
Mere end halvdelen af dem, der smittes, er mellem 15 og 24 år.
6000 unge smittes hver dag.
Der er stadig få svar til disse gruopvækkende tal:
Først og fremmest må regeringerne engagere sig i bekæmpelsen af hiv/aids: tale frit om forebyggelsen af disse sygdomme og imødekomme den eksisterende ressourcemangel. Dernæst må unges ret til seksualundervisning i skolen og adgangen til prævention til at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme styrkes.
Sidst men ikke mindst må unge inddrages som eksperter i den konkrete kamp mod hiv/aids. Man finder ikke bedre eksperter på området end unge selv. Ungdomsorganisationer verden over har stor erfaring med, hvordan man inkluderer unge i problemstillinger, der vedrører deres eget liv. Er disse tre ovenstående løsninger for meget at forlange set i lyset af, at vi står overfor en af de største udfordringer for unge? Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra. Dette er ordene fra vores berømte, danske filosof Søren Kierkegaard. Det er mit håb, at vi ikke laver den samme fejl for mange gange, når vi ser tilbage på, hvad reel inddragelse af unge kunne have betydet for demokratiet og den bæredygtige udvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu