Læsetid: 3 min.

Dansk minimalstatsforskning

Videnskabsministeren mener, at forskerne kan lære nøjsomhed af hans bagland på Herningegnen. Man kan her tænke på manden, der ville lære sin hest at arbejde uden foder, og lige som det var ved at lykkes, døde den
21. november 2003

Kommentar
Der er bekymring over de svagt faldende forskningsbevillinger, specielt over den kraftige beskæring af specielle forskningsområder i den kommende finanslov. Generelt ligger Danmark bevillingsmæssigt under de mål, som er blevet ansat som minimum for EU-landene.
Principielt er forskning et udsat område ved den politiske budgetlægning, fordi forskningens tidshorisont er betydelig længere end en regeringsperiode, og resultaterne af uansvarlige nedskæringer viser sig først meget senere, ligesom for undervisning og uddannelse. Uansvarlige nedskæringer vil derfor kun have ringe effekt på valgresultatet og opinionsundersøgelserne.
Tal alene kan være vildledende. Kun ca. 10 procent af forskningsbevillingerne gives via forskningsrådene, de resterende 90 procent er baseret på beregninger, som er behæftet med stor usikkerhed. Det er således meningsløst at tale om svagt faldende eller stigende tendenser. Den lave satsning på forskning i Danmark sammenlignet med Finland og Sverige må dog anses for at være signifikant. Ser man på forskningsmiljøerne og deres udvikling er situationen mere dyster end tallene viser.
For det første er mange forskningsmiljøer grundet de mange års besparelser bygget op om en enkelt forsker af international standard. Går denne forsker på pension, hvad der sker i disse år, forsvinder ekspertisen, og forskningsressourcerne, som ligger i området, går tabt. Dette selv om forskningsrådene nu prioriterer penge til nye forskere højt (og derved nedprioriterer de erfarne forskere grundet de knappe ressourcer), idet der i mange år ikke har været tilstrækkelige ressourcer til at uddanne nye forskere. De forskere, der går, repræsenterer mange års forskningsindsats og forskningsviden, tabet for samfundet ligger i en uantagelig størrelsesorden, men figurer ikke i nogen budgetter.

Satsning gik tabt
For det andet er de politisk skiftende prioriteringer af forskningsområder destruktive for forskningen, som skal strække sig over lange tidsrum, betydeligt længere end de politisk skiftende holdninger, for at være effektiv og nå et internationalt niveau. Den satsning på miljøforskningen, som fandt sted i 80’erne og 90’erne, må for en stor del nu anses for at være tabt. De forskningsprofessorater, som man satsede på, er ofte bevillingsmæssigt ikke blevet fulgt op efter de fem års løbetid. Der er eksempler på afskedigelser eller ansættelse i gymnasieskolen, og det var næppe hensigten. Og grundforskningen, der er grundlaget for den anvendte forskning, har i mange år haft svært ved at få støtte, da dens tidshorisont er lang og dens nyttevirkning ikke umiddelbar. Det var Bo Bojesen, der lod finansudvalgets formand udtale under et besøg på forsøgsstationen Risø: »Er det fra dette rør, vores bidrag kommer ud som atomer?«
For det tredje er de danske forskningsråd stort set gået væk fra at bevilge løn til fastansatte forskere og gæsteforskere. Det betyder, at disse midler til forskningsprojekterne skal findes i institutternes basismidler, som for sektorforskningen beskæres kraftigt og for læreanstalterne for en stor del bruges på undervisningen. Og det fører til, at institutionerne ikke har råd til at ansøge om de midler, som forskningsrådene har.

Pengene går til ansøgninger
Det er beklageligt, at en ikke ubetydelig del af ressourcerne bruges på at søge nye bevillinger. Succesraten for ansøgninger til forskningsrådene er så lav som 15 procent. Dette skal sammenholdes med, at ofte to-tre gange så mange ansøgninger bedømmes som støtteværdige. Som eksempel kan anføres nanoteknologiprogrammet under EU’s sjette rammeprogram. 180 projektansøgninger blev vurderet som støtteværdige, der var kun penge til at støtte 60. Da kravene til at blive erklæret værdige til støtte er skrappe, kan antages at i al fald 350 ansøgninger er blevet indsendt. Det blev for 10 år siden skønnet at det kostede 200.000 kr. for at udarbejde en ansøgning, i dag er det snarere 300.000 kr. De 350 ansøgninger andrager således ca. 100 mill kr. Til de 60 projekter blev uddelt ca. 140 mill euro, ca. 1.000 mill kr., d.v.s et beløb svarende til ca. 10 procent af ressourcerne i programmet blev anvendt til ansøgninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu