DEBAT

Amerikansk pris
*Som koalitionspartner er det ikke overraskende, at danske tv-serier vurderes højt og positivt. Kærlighed og krig ligger som bekendt ikke så langt fra hinanden.

Ole Kløcker, Kbh. V

Frihed for Henrik og Rasmus
*Frihed er altid frihed for dem, der tænker anderledes. Sådan skrev Rosa Luxemburg.
Den frihed gælder både for mag. art. i filosofi Henrik Gade Jensen og for Information-journalist Rasmus Lindboe.

Mikael Witte, forfatter

Jeg er...
*40 år efter mordet på præsident Kennedy minder hele verden hans berømte ord »Ich bin ein Berliner« i 1963 efter hans besøg ved den berygtede Berlin-mur. Man kan kun gætte,hvad hans ord ville have været,hvis han i dag så den såkaldte israelske sikkerhedsmur, som annekterer palæstinensisk jord og bringer umådelige lidelser til den palæstinensiske befolkning.

Ulla Jessing, Virum

Berufsverbot og dømmekraft
*Der er en aldeles usmagelig tone af ønske om Berufsverbot i Rasmus Lindboes artikler om nu eks-spindoktor Henrik Gade Jensen. Jeg skal derfor spørge, om Information nu går ind for Berufsverbot, hvis vedkommende blot er højreradikal?
Jeg skal for en ordens skyld nævne, at jeg finder HGJ’s holdninger lige så usmagelige som RL’s artikler.
Offentligt ansatte har naturligvis deres fulde ytrings- og holdningsfrihed.

Per Holm Knudsen
psykoterapeut MPF

SVAR: Henrik Gade Jensen er i modsætning til de fleste andre embedsmænd ansat direkte af ministeren og udstyret med den særlige opgave at hjælpe med at profilere regeringens politik og værdier. Det er derfor interessant, at Tove Fergo vælger ham, selv om hans diskriminerende holdninger er velkendte fra den offentlige debat. Hensigten med Informations artikler om den pågældende pressemand er at sætte spørgsmålstegn ved Tove Fergos dømmekraft.
Jakob Elkjær
indlandsredaktør

*Jeg undrede mig, da jeg i sin tid hørte, at kirkeministeren havde ansat Henrik Gade Jensen som spindoktor. Dels fordi jeg genkendte navnet fra hans udgydelser i læserbreve. Dels fordi jeg kendte hans – bevares rimelige, men ikke fantastiske – evner udi formidling fra hans undervisning på RUC i tidernes morgen.
Det må man i øvrigt lade manden; hans besynderlige holdninger skinnede ikke mere igennem end så mange andre underviseres holdninger gør. (Prøv at forestil dig, hvor kedelig en totalt værdineutral undervisning må være...)
Nu har Information så i løbet af forbløffende kort tid fået udvirket, at Tove Fergo har skilt sig af med manden. Uden nogen egentlig begrundelse – hverken fra Fergos eller Informations side. Ikke fordi Gade Jensens holdninger kan komme bag på hende; han kom just fra et job hos Dansk Folkeparti, så hendes tidehvervskolleger dér har sikkert anbefalet ham.
Det alvorlige er, at Information nu har skubbet til den almindelige berufsverbot-myte på højrefløjen: Med Gade Jensens eksempel i hånden, vil de forfulgte uskyldigheder nu mene, at højrenationale, der er kommet ud af skabet, udelukkes fra stillinger her og der.
Selvfølgelig skal man ikke fyre folk på grund af deres private politiske holdninger. Hverken i Kirkeministeriet eller i... skal vi sige Danmarks Radio?
Til lykke med selvmålet, Information.

Ulrik Pram Gad
Kbh. S

*På baggrund af Rasmus Lindboes artikel »Højre-ekstremist er spindoktor for Tove Fergo« (25. november) tog kirkeministerens pressesekretær, Henrik Gade Jensen sin afsked. Men artiklen var fuld af udokumenterede postulater og løse påstande.
F.eks. har Henrik Gade Jensen aldrig skrevet noget for Dansk Samling (DS). Dette siger jeg ikke for at lægge afstand til Gade Jensen – det er der mig bekendt ingen grund til – men for at vise, hvor upålidelige Lindboes oplysninger er.
Endvidere omtaler Lindboe DS som en del af »det ekstreme højrefløjsmiljø«. Men sandheden er, at DS hverken er til højre eller venstre. DS er nationalt. Hvis dette opfattes som højreekstremt, siger det nok mere om vor tid – eller om Information – end om DS.
I øvrigt burde den gamle modstandsavis Information vide, at DS var en særdeles aktiv del af modstandskampen under den tyske besættelse. Måske burde avisen oven i købet være klar over, at DS tidligere end mange andre herhjemme havde set det farlige i nazismens (og kommunismens) religionserstattende ideologi.
Men en journalist med en sag er åbenbart ligeglad med sandheden.

Adam Wagner
landsformand for Dansk Samling

Rigsretssag eller politianmeldelse
*Den 26. november i en artikel af Charlotte Aagaard oplyses, at embedsmænd i det danske Udenrigsministerium har manipuleret i en retsgyldig dokumentation i en sådan grad, at der nødvendigvis må rejses rigsretssag imod de ansvarlige politikere, der har ledet og instrueret embedsmændene – subsidiært politisag imod de embedsmænd, der åbenbart efter direkte eller indirekte anvisning fra politikere har manipuleret med oplysninger, der har kunnet vildlede – og definitivt har vildledt, – Folketinget til at godkende at kongeriget Danmark skulle deltage i en kriminel angrebskrig imod Irak, dengang fuldgyldigt medlem af FN, og under FN’s politiske embargo, og under FN’s økonomiske administration.
Som resultat af manipulation i retsgyldig dokumentation har kongeriget Danmark brudt freden, brudt FN-Pagten, og udsat danske soldate, og den danske befolkning for de farer, der er knyttet til krigsførelse.
Efter Nürnberg-processerne, og de præmisser der blev etableret i Nürnberg-processerne, – kan embedsmænd ikke fritages for ansvar ved at henvise til ordrer eller anvisning fra »overordnede«.
Embedsmænd – militære som civile – har pligt til at afvise at adlyde ordrer eller anvisninger, der strider imod Folkeretten.
At bryde freden strider imod Folkeretten. At bryde FN-pagten strider imod FN-pagtens bogstav og ånd.
Retsstridigt at udsætte den danske befolkning for de farer, der er knyttet til krigsførelse, er en forbrydelse efter almindelig dansk lovgivning.

K.A. Lehnsdal
Valencia

Sandheden om Operation Dagsværk
*Jes Fabricius Møller hævdede 19. november at Operation Dagsværk i sine tidlige indsamlinger i 1980’erne samlede ind til Palæstina og Mozambique.
Det er ikke rigtigt. I 1985 samlede en fællesnordisk Operation Dagsværk-kampagne ind til skolebyggeri for sydafrikanske flygtninge. Temaet var modstanden mod apartheid, og i Danmark var det DGS og LAK, der havde taget initiativ til kampagnen. I den anledning udsendte Konservative Gymnasiaster (KG) en avis, hvor de på forsiden erklærede: ’DGS støtter terrorister’. Terroristerne var ANC. KG modarbejdede på den tid ihærdigt befrielsesorganisationen ANC, mens de støttede den Sydafrikanske regering.
I 1986 blev der udsendt to forslag til projekter til afstemning på de danske gymnasier. I marts 1986 valgte repræsentanter for et flertal af eleverne at samle ind til skolebyggeri i Nicaragua.
I 1988 blev der igen udsendt to forslag til projektindsamling. Efter en urafstemning på skolerne valgte et flertal af eleverne at samle ind til skolebyggeri for Namibiske flygtninge. Namibia var på det tidspunkt besat af Sydafrika.
Inden afstemningen blev et internt notat fra Konservative Gymnasiaster lækket til pressen. Heri hed det: »Der er nok ingen tvivl om, at KG er tvunget til at gå imod Operation Dagsværk under alle omstændigheder. Såfremt vi bare ser passivt til, vil vores rolle være udspillet (som GLO), og vi vil miste vores status som ’godt stof’ for pressen.«

Knud Holt Nielsen
Phd-stipendiat og historiker
Kbh. V

Stabilitetspagten under politisk pres
*Med Frankrig og især Tysklands forsøg på at slippe fri for at følge stabilitetspagten er Euroen et endnu mindre attraktivt selskab at være med i.
Da Grækenland havde problem satte især Tyskland tommelskruerne på og Grækenland rettede ind.
Tyskland var ved oprettelsen af Euroen fortaler for at skille Centralbanken fra politisk indflydelse. Den holdning er altså til ’salg’ nu, hvor den ikke passer ind i Frankrigs og Tysklands kram.
Moral er godt dobbelt moral er dobbelt ....

Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer
Åbyhøj

Er Berufsverbot liberal politik?
*»Frisind er andet og mere end frisind for ligesindede« stod der under Jørgen Schleimanns korte ledelse i Jyllands-Postens kolofon, og det er et motto der er værd at besinde sig på nu, hvor Henrik Gade Jensen ikke længere er i statens tjeneste. Efter at Information den 25 november beskrev Gade Jensens stærkt højreorienterede holdninger, indgav han sin afskedsbegæring til kirkeministeren.
Da Gade Jensen sidste år blev ansat som rådgiver i Kirkeministeriet, var de forhold, der nu kommer frem i medierne almindelig viden for regeringen og dens rådgivere. Man har vurderet – og denne vurdering er helt givet korrekt – at der ikke i Gade Jensens curriculum er noget, der formelt set forhindrer at han indtager et offentligt embede. Hans foreløbige førelse af dette embede kan der ikke sættes fingre på.
Af netop denne grund retter Søren Krarup mod bedre vidende smed for bager, når han giver Information skylden for Gade Jensens afgang. Der har intet uhæderligt været i avisens skriverier, der har faktisk ikke været meget nyt i dem. Det er derfor den regering, som Krarup støtter, der står med et problem, efter at den så åbenlyst har presset en af sine rådgivere til at søge sin afsked.
Spørgsmålet der rejser sig, er jo om man, for at være ansat i offentligt embede, skal abonnere på særlige politiske holdninger? Og er det ikke en del af den såkaldte kulturkamp at håndhæve frihed for Loke såvel som for Thor?
Dette defensorat skyldes ikke at jeg deler Gade Jensens politiske eller teologiske standpunkter. Det gør jeg faktisk ikke, og at det synes nødvendigt at berette om mine egne ligegyldige sympatier viser, hvor lavtflyvende denne kulturkamp faktisk er. Den manglende konsekvens, man ideligt prædiker om, lider man selv af: man vil ikke stå ved en ansættelse, alene fordi andre spindoktorer har regnet på, hvor mange vælgere man ville risikere at miste derved. Opportunistiske og leflende politikeres rundkredspædagogik og mangel på mod.
Der er måske en eller to andre offentligt ansatte uden for den store grå flok af venstrefolk og socialdemokrater, der går og dukker sig nu, ihukommende en politisk ungdomsflirt eller små anløb til anarkisme. Men bare rolig, udrensningen vil helt sikkert ikke ramme pæne mennesker: nu røg der én fra det såkaldt yderste højre, og før spindoktorerne kommer til nogen, vi kender, står der en hel del muhamedanere, homofile og røde lejesvende på
listen.
Kulturkampen var vel egentlig en god idé, men den blev jo bare aldrig til et spørgsmål om at give stemme til det, som er forstummet, at gøre det mangfoldigt som er blevet forsimplet, at gøre kulturen kampdygtig. Kulturkampen handlede alene om at styrke statsmagtens dræbende kedsommelige meningstyranni, hvilket nu er sket igen.
Tiden er ikke ond, dertil er den alt for fattig. Tiden er ussel.

Bent Meier Sørensen
ph.d.-studerende