Læsetid: 5 min.

DEBAT

21. november 2003


Bamsen og en kylling
*Ser man nøje på et foto af ham, og når nu selv ombudsmanden er efter noget, er det åbenbart, at
inden i Hans Chr. Schmidt (billedet) gemmer sig Saddam Hussein. Ligesom Nixon er inden i Anders Fogh.

Ivan Gullev, Frederiksberg

Hemmelig stråling – også himmelsk
*Borgertårnet i Ribe Domkirke råder over en mobilmast som er skjult i flagstangen (Inf. den 15.-16. november): Er det grådighed eller uvidenhed som har været menighedsrådets vejledning i denne sag? Hvis Martin Luther levede i dag, ville han måske have sat et par passende ord på Domkirkens dør.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Davidsens raid mod kulturradikalismen
*Som svar på min kronik (29. oktober) fortsætter Mogens Davidsen den 12. november sit raid mod kulturradikalismen i dansk kunstkritik. Hensigten er at fremdrage de angiveligt metafysiske og okkulte facetter af tidlig dansk modernisme (hos Giersing og Lundstrøm), som blev undertrykt i den materialistiske udlægning hos Otto Gelsted og PH.
Jeg tror ikke, Davidsen her har nogen god sag, og når han hævder, at Giersings tidlige opbrud fra naturalismen var påvirket af tysk metafysisk kunst, røber det et ringe kendskab til emnet. Påvirkningen kom fra fransk flademaleri, som forblev grundlaget for den tidlige modernisme, herunder Lundstrøms særlige figurstil og kæmpekvinder. Herom skrev Gelsted indsigtsfuldt bogen Ekspressionisme (1919).
I stedet for at gå i dialog med det værk driver Davidsen retorisk rovdrift på det faktum, at Gelsted i 1920 oversatte Freud, og at PH i 1930 synes at påberåbe sig indsigt i Lundstrøms ’ubevidste’ vilje med kæmpekvinderne. Lundes abstrakte figurstil var resultatet af et nok så bevidst opgør med sentimentale skønhedsidealer i det gamle akademimaleri, som gik igen i samtidens massemedier. Det vidste PH selvfølgelig godt. Hans ’indsigt’ her begrænser sig til at sige, at grebet også havde et afledt politisk potentiale. Og er det helt galt?
Det er al ære værd, at Davidsen fra sin base ved Syddansk Universitet ønsker at rokke ved vaneforestillinger i dansk kunsthistorie, men det ville gavne troværdigheden i foretagendet, hvis han samtidig ydede sine modparter lidt mere fair play end hidtil. Avisen er måske ikke stedet, men alligevel.

Torben Jelsbak, cand.mag.

Ingen retfærdighed på jorden
*Det er sært, at Georg Metz den 13. november har så svært ved at forstå mennesker. Hos GM eksisterer det enkelte menneskes helt frie valg til hver en tid og under alle forhold. Men GM glemmer, at der er noget, der hedder gruppepres og gruppetænkning, og at mennesket har brug for at tilhøre en gruppe for at fungere. Måske skulle GM læse The Wave.
Vi kan her og nu når vi ser os omkring konstatere: at ingen standser Bushs Irakkrig eller Sharons Berlinmur på Vestbredden. Ved en skilsmisse vil de fleste af det skilte pars venner lade sig rive med af den part, der ser ud som vinderen: den, der hurtigt lægger et nyt parforhold på skinner og dermed har tid, råd og energi til at holde fester for vennerne.
Retfærdighed er en stjerne i det fjerne, og findes ikke her på jord.

S. Jensen
Kbh. Ø

Folkebevægelsen mod virkeligheden
*Ditte Staun (DS) og Karina Rohr Sørensen (KRS) fra Folkebevægelsen mod EU, kritiserer 13. november SF for at ville styrke EU’s sikkerhedspolitik frem for det upartiske FN.
Den påstand virker ualmindelig virkelighedsfjern, for det er jo netop ønsket om et styrket FN, der får SF til at arbejde for et EU med mere udenrigspolitisk fodslag. Kan EU ikke fremstå med samlet styrke i FN, vil USA til stadighed have held til at svække FN, og dermed vil Bushs verdensorden fortsat dominere. FN’s råderum vil altid afspejle den verdensorden, der er på det givne tidspunkt, så derfor er der mere vision i at se EU’s udfordring til USA’s forkvaklede udsyn som et redskab til at styrke FN.
At fremstille forholdet mellem FN og EU som værende et enten/eller for SF, er direkte misvisende, og svaret vil i tråd med partiets nylige retningsangivelse være et tydeligt både/og.
Som VK-regeringen så eftertrykkeligt har vist det, afhænger virkeligheden af øjnene, der ser, men DS og KRS har i dette tilfælde ladet øjenlågene foretage tæppefald.
 
Balder Mørk Andersen,
medlem af SF-Frederiksberg

Anti-semit og voldsmand?
*Hvis ikke man har dokumentationen i orden, er det klart injurierende at beskylde nogen for at være antisemit og voldsmand. Det er ikke desto mindre, hvad Erik Skyum-Nielsen gør i sin anmeldelse af T.S. Høegs Samtid (18. november). Han dokumenterer beskyldningerne med, at T.S. Høeg udtrykkeligt skriver, at nok er han modstander af statens Israels optræden over for palæstinenserne, men at han ikke af den grund går ind for at smide brosten gennem den jødiske synagoges vinduer eller foretage voldelige overgreb mod overrabineren.
T.S. Høeg advarer altså ganske klart mod de tendenser, Skyum-Nielsen beskylder ham for at rumme, men forbeholder sig samtidig ret til at kritisere både Sharons Israel og de danske jøder, der sympatiserer med Israels voldspolitik. 
Hvordan kan man på det grundlag gøres til antisemit og voldsmand?

Christian Braad Thomsen
forfatter og filminstruktør
København K

Shah på det irrationelle overdrev
*Noura Akhiat, du har i et læserbrev den 17. november misforstået min kritik af Shah og andre ’anti-zionister’. Min kritik af Shah beror på, at han bestræber sig på at være rationel og ’afmytologiserende’, når det kommer til det, han kalder, ’den antisemitiske myte’, men samtidigt er han og ’anti-zionismen’ storproducent af ’modmyter’, som serveres ukritisk. Shah forfaldt desværre til det, du selv benævner sentimentalt islamistisk mytologi.
Din misforståelse handler om, at du tror, at det, Shah udøvede, var kritik. Det var ikke den ægte vare. Shah havde en simpel strategi. Først argumenterne mod den ’antisemitiske myte’ samt en afvisning af irrationalitet inklusive racisme, så en forsikring om sit fine forhold til jøder, og til sidst en irrationel kritik af Israel som kun kan være mod bedre vidende. Jeg betragter ikke Shah som en ’muslimsk kilde’(!), men som en række ord lige efter hinanden med en betænkelig me-ning. At sætte mig i bås med orientalistiske historikere svarer til at kalde dig kristen zionist – så det vil jeg tage som drilleri. Historiske kilder er ikke korrekte eller ukorrekte, men historier er bestemt ideologiske. Historier er også etikker, og det er også på det punkt, jeg vil dømme Shah ud på det irrationelle overdrev.

Jakob Feldt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu