Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
20. november 2003


Psyko-regering
*Per Stig Møller henholder sig til »psykologiske kendsgerninger«, når han sender Danmark i krig uden om FN. Anders Fogh mener, at landets lærere og pædagoger gør sig skyldige i en »psykologisk rundkreds«. Vi skulle i hvert fald ikke tro, han havde noget imod den fysiske rundkreds ...øøh.. altså det at sidde .. øøh ... jeg mener ikke det, jeg siger .. øøh bøe. Og nu venter vi spændt på Bertel Haarders psykologiske udredning af, hvorfor flygtningene ikke har skabt flere jobs, nu hvor han har gjort dem fattige.

Ib Jensen, Søborg

Uhelbredeligt
*Talebanisme: En kompulsiv trang til, via lovgivning,
at blande sig i andre menneskers private anliggender, såsom skægvækst, ægteskablige forhold, drageflyvning, hovedbeklædning o.a. Af kendte personer som har lidt/lider af tilstanden kan nævnes Ayatollah Khomeni, Karen Jespersen, Enver Hoxa, Bertil Haarder, Kemal Atatyrk, m.fl. Prognose – tilsyneladende uhelbredelig.

Kristian H. Pedersen, Asperup

USA bidrager nok
*Den 6. november skrev SF’s formand Holger K. Nielsen et debatindlæg, at FN ikke havde kunnet løse sine opgaver i Bosnien. Han fremførte, at dette skyldtes, at medlemslandene – især USA – konsekvent udsultede den daværende FN-styrke.
Jeg kan generelt være enig med Holger K. Nielsen i, at mange af FN’s medlemslande ikke bidrog med nok styrker – dog ikke Danmark. De danske soldater løste på fornem vis deres andel af de fredsstøttende opgaver i Bosnien. Det er derimod bestemt ikke på sin plads, når Holger K. Nielsen fremhæver USA som det land, der specielt ikke bidrog. Hermed gives man indtrykket af, at USA bærer skylden for, at FN’s operation i Bosnien ikke kunne løse opgaven.
Holger K. Nielsen tager for det første ikke højde for, at krigen fandt sted i Europa, og europæerne derfor havde et specielt ansvar for at bidrage til dens løsning. For det andet var USA faktisk aktiv i de mange bestræbelser på at finde løsninger på Balkan, f.eks. i UNPREDEP i Makedonien. Man bør heller ikke glemme, hvem der stod for det politiske lederskab, som endeligt førte til en holdbar aftale i forhold til Bosnien. Det gjorde USA i Dayton-processen. Og USA stod i spidsen for den efterfølgende NATO-styrke.
SF’s formand skrev også i sin artikel, at da NATO kom på banen, var der pludselig ressourcer nok. Men, når en række lande var villige til at stille flere styrker til NATO’s indsats, var der en naturlig forklaring. Nemlig, at der i en USA-ledet indsats med brug af NATO’s enstrengede og effektive kommandostruktur var betydeligt større chance for succes og meget mindre risiko for soldaternes sikkerhed end under FN-styrken.
FN-indsatsen i Bosnien – sammen med FN’s indsats i en række andre fredsstøttende operationer – gav desuden anledning til betydelig refleksion internt i FN-systemet. Den såkaldte Brahimi-rapport fremkom derfor efterfølgende med en række klare anbefalinger til forbedring af FN’s kapacitet på det fredsbevarende område.
Nogle gange er der en tendens til at give USA skylden for alverdens ulykker og samtidig kræve en indsats i verdens brændpunkter fra USA, som ligger over den indsats, som det øvrige verdenssamfund selv stiller med. Lad mig derfor afslutte med nogle tankevækkende facts. Der bor knap 300 mio. mennesker i USA, mens der er omkring 500 mio. i Europa. Og ud af verdens befolkning på godt 6 milliarder mennesker udgør USA's befolkning kun 5 procent. Jeg har derfor meget svært ved at se, at det skulle være manglende amerikansk engagement, som især var grunden til, at FN ikke kunne løse opgave i Bosnien.

Svend Aage Jensby
Forsvarsminister (V)

Fogh og kaos
*Troværdighed var det adelsmærke, der skaffede Venstre regeringsmagten. Derfor kom beslutningen om et dagpengeindgreb under stærk kritik i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det var ikke kun oppositionslarm, der rungede i de ministerielle irgange, men også fra vennerne i erhvervslivet og de faglige organisationer, kom der højlydte protester.
Regeringens stærke mand – beskæftigelsesministeren – troede han havde en vinder-sag. Nu skulle der sættes en effektiv stopper for den fidus, som nogle arbejdsgivere og arbejdstagere angiveligt har indladt sig på, når overarbejdsbetaling er blevet udbetalt som bonus. Dermed har de ansatte – når de blev ledige – kunnet hæve dagpenge fra første dag. Og nu skulle det famøse dagpengeindgreb gennemføres under dække af rørende solidaritet med de lavtlønnede.
SF sagde nej til regeringens skumle plan under finanslovsforhandlingerne, men regeringen og Dansk Folkeparti var fortsat stædigt fokuseret på at skaffe penge til mere asfalt og politi.
Hvis Foghs valgløfte til befolkningen – om ikke at røre ved dagpengene – skulle stå til troende, var der ingen anden udvej end at trække forslaget tilbage. Tilbage sad beskæftigelsesministeren med en politisk blodtud.
Med de manglende millioner, der nu skabte ubalance i Danmarkshusholdningsbudget, måtte finansministeren gå den tunge gang til Hypotekbanken og tage af kassen. Pinligt for en borgerlig regering!
Når Fogh er boss, lever Danmark på klods!

Kristen Touborg
MF for SF

Cirklens radius
*I kronikken den 17. november morer Jens Juhl Jensen sig over diskussionen ved et cafebord om, hvor meget man skal øge en cirkels radius med for at øge
cirklens omkreds med 16 cm. Han anfører, at enhver ligning med to ubekendte har uendeligt mange løsninger, men pointen er imidlertid, at det anførte problem kan løses ud fra en ligning med én ubekendt
Hvis en cirkel har radius r, her målt i cm, er cirklens omkreds2 x pi x r cm (Her står pi for tallet 3,1415927..., undertiden tilnærmet med 22/7). Øges cirklens radius med stykket z cm, så cirklens omkreds bliver 16 cm større, må der gælde, at 2 x pi x (r+z) = 2 x pi x r + 16. Denne ligning omformes let til 2 x pi x r + 2 x pi x z = 2 x p ix r + 16, hvilket betyder, at 2 x pi x z = 16, hvoraf man finder, at z = 16/(2 x pi), hvilket betyder, at z med to decimalers nøjagtighed bestemmes til at være 2,55 cm.
Det interessante ved resultatet er, at det er uafhængigt af, hvor stor radius er i den oprindelige cirkel. Det betyder, at hvis man lægger en snor rundt om en fodbold og en anden snor rundt om Jordens ækvator, klipper snorene over og øger dem begge med 16 cm i længden, så kan man trække snorene ud i en afstand af 2,55 cm fra overfladen hele vejen rundt om såvel fodbolden som om Jordens ækvator.
Overraskende, men sandt.
Ofte ser man det aktuelle problem omtalt på den måde, at man forestiller sig, at man forlænger de to snore om fodbolden og Jordens ækvator med 100 cm. I så fald bliver det stykke z, som snorene kan trækkes længere ud bestemt ved z= 100/(2 x pi), hvilket giver z = 15,92 cm, altså rundt regnet 16 cm. Det er nok derfor tallet 16 cm dukkede op i snakken ved stambordet.

Jørn Bærentzen
Højbjerg

Når bolden er rød-hvid
*Selv en ganske ubetydelig og harmløs venskabskamp (med 15 udskiftninger) mod England kan få vores sportskommentatorer til at falde i svime og i alvor at tale om revanche for det beskæmmende 0-3 nederlag ved VM. Og det i et spil hvor begge kunne have ’vundet’. Det er snart for meget, selv for en Holger Danske.

Birk Keller
København

Øjeblikket
*Der kommer til stadighed bøger og artikler om tidens og bevægelsens gåde. Seriøse indlæg, der går ud fra at verden er en sammenhængende håndgribelig og kronologisk virkelighed. Men som overser kvantemekanikken og forudsætter at vi kan iagttage eller på anden måde påvise noget i verden, der har med tid at gøre. Men hverken bevægelse, begivenheder eller varighed findes derude. Time out!
Vi kan se det selv. Vi behøver hverken Niels Bohr eller Einstein for at indse at det at iagttage er tidløst. At vi, som i en biograf eller på en lysavis, ikke kan se, ’kun’ skabe eller indbilde os, og opleve, bevægelse og begivenheder. De siger henholdsvis: enhver iagttagelse sker på bekostning af sammenhængen mellem fænomenernes forudgående og fremtidige forløb. Og: enhver iagttagelse eller måling beror på et sammentræf af to uafhængige begivenheder i det samme rumtidspunkt. De overser den enkle og godt nok kontroversielle kendsgerning, at det er dét, vi ser på; verden, der er tidløs. Med de altomfattende konsekvenser, dét har.
Dín øjebliksoplevelse er den eneste fysisk håndgribelige verden. Øjeblikket sker. Det eksisterer ikke. Hvor længe er klokken 12? Vi kan hverken iagttage, se, høre, føle eller på anden måde påvise det. Det er ’kun’ oplevelse. Det har ingen ydre eksistens.

Ture Andersen
arkitekt

Amerikansk magtarrogance
*Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU har (Information den 13. november) ikke forstået ret meget af mit indlæg om EU’s sikkerhedspolitik.
Jeg er helt enig i, at den ikke-militære sikkerhedspolitik findes i FN. Jeg skrev faktisk at FN skal styrkes, også i forbindelse med fredsbevarende opgaver gennem SHIRBRIG. Jeg har aldeles ikke peget fingre ad FN’s indsats på Balkan – blot påpeget at opgaven blev gjort umulig af ikke mindst amerikansk modvilje.
Denne pointe forholder Folkebevægelsen sig desværre ikke til. Når FN i dag er svækket, skyldes det den amerikanske magtarrogance. Den amerikanske opfattelse af international lov og ret omfatter kun FN i det omfang, FN bakker op bag USA. Gør FN ikke det, går USA alene.
Det nytter med andre ord ikke at ville styrke FN, hvis man ikke samtidig har en strategi, der kan svække USA. I opspillet til Irak-krigen tog »det gamle Europa« udfordringen op – bl.a. med det formål at fastholde FN’s autoritet. Når det ikke lykkedes, skyldes det bl.a. at lande som Storbritannien og Danmark hellere ville gøre sig populære hos George W. Bush end at forsvare international lov og ret.
Hvis FN’s autoritet skal styrkes, forudsætter det, at armen vrides om på USA. Hvem andre end EU vil være i stand til det? Og indtil det sker, har jeg fortsat svært ved at se det venstreorienterede i, at det amerikansk dominerede NATO skulle være et bedre forum for fredsbevarende opgaver end EU.

Holger K. Nielsen
Formand for SF

Mediemagten korrigeret 
*Information bringer lørdag den 15. november nys om Rupert Murdochs lysende tanker efter at have vundet over en mindre prostatacancer:
»Det har overbevidst mig om min egen uddødelighed.« Verden kan således med rette glæde sig til mediekongens snarlige forsvinden.
Jeg takker for nyheden og konstaterer, at håbet lever, mens korrekturlæseren sover ind hele to gange på én linje.
 
Steen Nepper Larsen
Espergærde

Selvtilstrækkeligt
*Lærerforeningens formand Anders Bondo skriver i et svar til min klumme om eksterne læseundersøgelser i folkeskolen: »Vi mener, at når en elev er i stand til at følge undervisningen i folkeskolen, er danskkundskaberne gode nok til et statsborgerskab.«
At følge undervisningen i folkeskolen er med andre ord nok for at lære sig dansk. Sandsynligheden taler imidlertid for, at det ikke er tilfældet, for skolen taber mange elever på gulvet, især drenge og indvandrere. Jeg kan godt forstå, at folkeskolen er træt af de mange eksterne evalueringer, men den må også spørge sig selv, om ikke de er nødvendige for at få ændret på en institution, der i Anders Bondos udlægning forekommer temmelig selvtilstrækkelig.

Jes Fabricius Møller

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her