Kronik

Delstat i EU eller EU’s gode nabo

Folkebevægelsen mod EU ønsker at Danmark bliver EU’s gode nabo samtidig med at vi bliver et ansvarligt og aktivt land i FN
Debat
5. november 2003

Kronik
Informations leder kritiserer den 27. oktober Folkebevægelsen mod EU for at have forsømt at fortælle hvad Danmarks alternative placering skal være, hvis vi ikke er med i EU. Vi synes ikke selv, at vi har forsømt dette. Men vi har intet imod at gøre det igen.
Grundlæggende er vores opfattelse, at EU – med det nye forslag til EU-grundlov – udvikler sig til en statsdannelse. EU gør mere skade end gavn både internationalt og for folkestyret, miljøet og velfærden. Fortsætter Danmark i EU vil vi ende som en delstat. Folkebevægelsen mod EU støtter derfor en dansk frigørelse fra unionen. Vi ønsker at Danmark skal være EU’s gode nabo.
Folkebevægelsen mod EU mener at der er to spørgsmål, som bør besvares, når vi taler om alternativer til EU:
1. Hvordan sikrer vi, at mennesker på tværs af grænser kan handle, bo, studere, arbejde og besøge hinanden, når vi ikke er med i EU?
2. Hvordan sikrer vi, at Danmark udenfor EU kan påvirke den europæiske og globale udvikling?
Danmark bør få en frihandelsaftale med EU ligesom Schweiz og genindtræde i EFTA (det europæiske frihandelsforbund). Som en trædesten på vejen kan en EØS-aftale overvejes, såfremt dette samarbejde bliver mere demokratisk. EFTA består i dag af fire medlemsstater: Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. EFTA er EU’s næststørste handelspartner. EFTA-landene har markeds-
adgang til EU samtidigt med, at de står udenfor EU’s toldunion. EU’s toldunion skader både forbrugerne i EU og producenterne i de fattige lande. I EFTA vil Danmark således kunne fjerne tolden på varer fra verdens fattigste lande og styrke handlen med lande udenfor EU – samtidigt med at vi sikrer vores handel med EU-landene. Schweiz har indgået en række bilaterale aftaler med EU, som dækker et bredt spektrum af områder – blandt andet angående fri bevægelighed for personer. Folkebevægelsen ønsker, at Danmark på samme vis indgår sådanne aftaler med EU. Danmark vil dermed indgå i et større arbejdsmarked med såvel EFTA som EU-landene. Vort erhvervsliv vil få gode muligheder for fortsat at handle med udlandet. Samtidigt sikrer den nye EFTA-konvention også den gensidige anerkendelse af uddannelser. Gennem EFTA får vi også adgang til handelsaftaler med tredjelande (lande udenfor EFTA og EU). Vi kan desuden, se at EFTA-landene har mindst ligeså stor del af deres handel med EU som Danmark. Et forhold til EU, som det Schweiz har, sikrer også det danske folketing indflydelse på nye regler. Der er ingen, som kan påstå at Schweiz er et fax-demokrati. EFTA kombineret med bilaterale aftaler med EU giver os således alle de fordele som vi ønsker. EFTA sikrer, at mennesker på tværs af grænser kan handle, bo, studere, arbejde og besøge hinanden og gennem EFTA bliver vi således en god nabo til EU. Vi undgår at blive en delstat i et EU med præsident, militær, valuta, politi og en EU-grundlov.

Vi skal også kunne påvirke den europæiske og globale udvikling. EU-tilhængerne påstår, at vi mister indflydelse uden for EU. Vi mener det modsatte. Her er Norge et godt eksempel og det gælder indenfor de tre vigtigste områder på den globale scene: Fredsarbejdet, det globale arbejde for menneskerettighederne det globale miljøarbejde
Fredsarbejdet: Norge har vist at landet spiller en stor rolle i fredsarbejdet mange steder på jorden. Et mere vellykket eksempel er Norges centrale rolle i fredsforhandlingerne mellem Sri Lanka og ’de tamilske tigre’ (the Liberation Tigers of Tamil Eelam – LTTE). Norge blev i år 2000 anmodet af Sri Lankas præsident Kumaratunga og LTTE-lederen Prabhakaran om at deltage i fredsprocessen som tredje part. Efter parlamentsvalget i 2001 blev anmodningen genfremsat af den nye regering og LTTE. Begrundelsen for at tage Norge med som fredsforhandler er først og fremmest, at Norge »has no political or economic interests in the region and is considered neutral«. Det kan man ikke sige om EU, der i forskellige konflikter har optrådt meget uheldigt. Lad os bare nævne Balkan-konflikten og i Vestsahara-konflikten, hvor EU indgik fiskeriaftaler om Vestsahara med Marokko på trods af FN’s bestræbelser på at få en folkeafstemning i stand om Vestsaharas status. Nordmanden Terje Rød-Larsen, FN’s fredsforhandler for Mellemøsten-konflikten, har bekræftet at et EU-medlemskab ville begrænse Norges muligheder i at deltage i fredsarbejdet i Mellemøsten. Således sagde han i 1997 i et portrætinterview i Tidens Tegn: »Det, jeg har været med på i Midt-Østen – som en del av et team – er å føre Norge inn i en nøkkelrolle i en av verdens viktigste regioner og vanskeligste konflikter. Dette ville vært vanskeligere dersom Norge var medlem av EU.«
EU-medlemskabet forhindrer således Danmark i at spille en fredsmæglerrolle, som Norge gør det i bl.a. Sri Lanka, Guatemala, Colombia og Mellemøsten. Folkebevægelsen havde gerne set, at Danmark fulgte Norges eksempel på dette område i stedet for blot at følge de store EU-stater.
Norge har også vist, at landet tør opretholde synspunkter om menneskerettighederne som Danmark ikke kan fremlægge, på trods af at Danmark har de samme synspunkter. Norges tidligere udenrigsminister, Knut Vollebæk, har desuden bekræftet at Norge har hjulpet Danmark i sager om menneskerettighederne, når Danmark er begrænset af EU. Vi kan tydeligt se, at Danmark nærmest kryber langs panelerne, når det gælder at indtage et eget standpunkt om menneskerettighederne i FN. Ved den sidste samling i FN’s menneskerettighedskommission var EU en svag aktør. Det skyldes, at EU har andre interesser – ikke mindst økonomiske. At give endnu mere magt til en aktør som EU fører til udvanding af Danmarks arbejde for menneskerettighederne. Således var der ikke nogen større EU-støtte til Danmark, da Rusland kritiserede den tjetjenske kongres i København sidste år. Man valgte i stedet at flytte topmødet med Putin til Bruxelles og konkludere, at det var et dansk-russisk-problem. Da Danmark – før udenrigspolitikken blev cementeret i EU – kritiserede Kinas brud på menneskerettighederne, var støtten nærmest ikke eksisterende fra flere af de store EU-lande. I dag accepterer vi, at Taiwans præsident ikke må få visum til Danmark, fordi det bryder EU’s politik overfor Kina. Folkebevægelsen havde også på dette område gerne set, at Danmark fulgte Norges eksempel i stedet for EU’s. Miljøområdet Norge har desuden aktivt benyttet sig af sin udenrigspolitiske frihed til at kæmpe for miljøet og flere gange har de norske synspunkter ført til succes i FN: Sammen med Schweiz sikrede Norge således ved FN’s Johannesburg-konference i 2002 at miljøregler ikke er blevet underordnet økonomiske regler. Norge og Schweiz sejrede på trods af modstand fra EU og USA. Lige efter den norske sejr i Johannesburg sagde Norges udviklingsminister Hilde Frafjord Johnson:
»Det er flott at små land kan spille en stor rolle. Jeg er veldig glad for at vi ikke er med i EU nå. Da hadde ikke dette vært mulig.«
Malloch Brown, chef for FN’s Udviklingsprogram sagde i den forbindelse: »Jeg skulle ønske at der var flere lande som Norge. I har sammen med Schweiz ført en ekstremt effektiv guerillaoperation«. Norges indsats for Basel-konvention om transport af affald taler et ligeså klart sprog. Her ved vi des-uden at Danmark, Sverige og Finland støttede de samme forbedringer af aftalen som Norge. Men de nordiske EU-lande fik 24 timer til at trække forslagene, ellers ville EU-kommission trække os foran EF-domstolen. Norge som ikke var med i EU opretholdt forslagene og endte med at få dem vedtaget på det globale niveau.
Vort alternativ er at vi bliver EU’s gode nabo samtidig med at vi bliver et ansvarligt og aktivt land i FN. Folkebevægelsen mener dog ikke at en sådan frigørelse fra EU kommer automatisk efter et nej til EU-grundloven. Vi vil ikke fortolke på et nej. Til gengæld betyder et nej, at EU-grundloven bortfalder. På baggrund af dette resultat må der være en dialog om hvordan man udvikler et bedre samarbejde i Europa. I denne dialog skal Folkebevægelsens alternativer naturligvis indgå.

*Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen er talspersoner for Folkebevægelsen mod EU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her