Læsetid: 3 min.

At dræbe kongen er næsten at være konge

Back to basis på etikkens hard disc
Debat
27. november 2003

Kommentar
Den der skriver en væsentlig bog om Hitler og herunder nedgør forgængernes værker, ’dræber’ hermed ikke alene disse, men priser i sit stille sind Herren for at have skabt emnet for hans afhandling. Kun hans hustru ved det, og hun spiller fornuftigvis idiot – vel vidende at kvinder sjældent høster udelt lykke ved selv at stikke snuden frem.
Fristelsen til at dræbe en berømthed for på den måde at tilrane sig dennes aura og offentlige persona kan ulykkeligvis for nogle fremstå som en magisk vej til samme slags mål. At dræbe kongen (eller udenrigsministeren) opleves som det tættest mulige på selv at være konge – og er den patologiske og irrationelle variant af de fadermord, der dagligt sker inden for lovens rammer. I disse tilfælde er det snarere offeret, der føler sig fristet til lovløshedens desperate selvtægt – men på den anden side er mangen faderfigur selv begyndt på samme vis, så spar på tårerne: Salt er en værdifuld handelsvare.
Psykopatiske drab kan vi ikke gardere os mod, men jo flere desperat fortvivlede mennesker der løber omkring i verden, desto mere irrationel vold vil der være. Og denne rammer oftest uskyldige syndebukke – for lige over for den magt der kuer en, bliver man trods alle tilløb blød i knæene og bøjer af. Men som altid i arvelighedsspørgsmål må vi her tage højde for vor natur og gøre desto mere ved de ting vi faktisk kan påvirke.
Og faktisk kunne vi godt opføre os bedre i hverdagen, også der hvor det ikke kan afregnes over repræsentationskontoen. Men at foredrage om etik bliver let dødkedeligt og derved allerede i sig selv næsten uetisk. Dertil kommer at vi næppe ved formaninger kan ændre vor natur eller afstedkomme, hvad 2.000 års kristne moralprædikener ikke har formået.

Fornuftige svin
Men til gengæld kan vi noget andet. Vi kan være praktiske og sige: Hvilket samfund, hvilken verden vil vi selv leve i, og hvilket scenario ønsker vi for vore børn og børnebørn? For selv om vi er nogle svin, er vi ganske som disse ret fornuftige, og dertil bekymrer vi os i det mindste for vort eget afkom. Kald det karma, nemesis eller feed back – tingene kommer retur, og opfører vi os som svin, så må vi regne med om ikke sandhedens time, så i hvert fald den ophobede virkning af et scenario med konsekvent forrået omgang. Jeg har ikke forstand på film, men min umiddelbare oplevelse af Triers film Dogville var, at den så langt fra at handle om USA eller kapitalismen illustrerer det, de gamle kaldte arvesynden. Og ganske rigtigt ender filmen med at offeret forvandler sig til hævner.
Her kan også vi trøste os med en næsten ejendommelig nemesistanke. Etikkens nødvendighed og hele relevans beror på det elementære forhold, at vi faktisk kan skade vore medmennesker og forarme deres liv. Hvis vi alle sad i hver sin autonome ’virtual reality’-boble omtrent som filosoffen Leibnitz’ såkaldte monader, ville al etik være irrelevant og i det scenario selv være reduceret til ’virtual reality’: »Tænk engang hvis vi ikke hver især blot kunne hive stikket ud, men var i hinandens vold!«
Til gengæld er det så også sådan, at ganske som vi kan skade vor næste, så har denne en tilsvarende mulighed for at slå tilbage – og kan derfor også nøjes med at true med at gøre det. Næstens eneste realistiske forebyggende modtræk mod det uetiske beror således på den selv samme påvirkningsmulighed, som også det uetiske selv beror på. Og den sammenhæng illustrerer Dogville netop med en sin skematiske enkelhed.
Vor iagttagelse må De gerne kalde elementær – hvis De dermed blot mener, at vi vel ikke af den grund partout skal oprette et ’center for etik’ for med EU-støtte at ævle emnet til sin egen parodi. Men netop det zen-buddhistisk enkle er et godt afsæt for det praktiske synspunkt på det etiske som vi her har slået til lyd for. Et synspunkt som tillige er i realistisk og god forståelse med vor natur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her