Læsetid: 4 min.

EU på polsk

Polen har ingen berøringsangst over for den europæiske Union, og ambitionsniveauet fejler ikke noget. Danmark bør holde sig til, allerede inden det store naboland kommer med i EU
Debat
11. november 2003

INTERNATIONAL
Danmark gør klogt i særligt at interessere sig for Polen. Ikke blot er det et nabo- og Østersøland. Men med knap 40 mio. indbyggere repræsenterer Polen også halvdelen de nye EU-borgere.
Vi ser allerede nu konturerne af Polens rolle som EU-medlemsland under forhandlingerne om den kommende forfatningstraktat for Unionen. Vist er Polens ægteskab med EU ikke papirløst, men det er heller ikke uforbeholdent, at Polen giver sig hen. Under forhandlingerne har Polen en række kontante hovedkrav:
Polens vigtigste ønske er fastholdelse af stemmevægte i Ministerrådet som angivet i Nice-traktaten – dvs. 27 stemmer (med 39 mio. indbyggere i Polen) mod f.eks. 29 til Tyskland (80 mio. indbyggere!). Argumentet lyder, at Nice-traktaten og stærk polsk indflydelse i Unionen, var de helt store slagnumre under folkeafstemningen om EU-medlemskab i foråret. Det kan regeringen ikke løbe fra så kort tid efter, uden at det ville få drastiske konsekvenser for tilslutningen til EU-medlemskabet i Polen.
For det andet bør det i den kommende forfatning fastslås, at kristendommen er en del af grundlaget for det europæiske samarbejde. Det handler altså ikke om fremtiden, det handler ikke om at holde nogen ude – det drejer sig i polsk optik om at slå fast, at kristendommen ligesom f.eks. antikkens Athen er en del af vor fælles historiske arv. Det er den stærke katolske kirke i Polen, der spiller ind. Polens forhenværende EU-forhandler og tidligere minister i en række polske regeringer Jacek Saryusz-Wolski udtrykte det således over for mig: »Hvis ikke kirken i Polen i sin tid havde bakket op bag Solidaritet, havde vi ikke fået et helt og frit Europa«.
Når det gælder forsvarspolitikken, spøger landets bevægede og traumatiske historie lige under overfladen: smertelige erfaringer med Nazi-Tyskland og det kommunistiske Sovjetunionen.
Udviklingen af en forsvarsdimension i EU havde mange polakker formentlig helst været foruden. Den virker alt for kaotisk og tvivlsom. Polens sikkerhed – som reelt står øverst på den politiske dagsorden – varetages bedst gennem NATO-medlemskabet, jf. sikkerhedsgarantien i artikel 5.

Nej til aftale med USA
Der er en udbredt frygt for, at EU-samarbejdet reelt kan komme til at så tvivl om Atlantpagten og skabe en splittelse mellem USA og Europa, som vil kunne udnyttes af Rusland. Polen er imod, at det nuværende oplæg fra Konventet lægger op til, at EU giver sikkerhedsgarantier. De vil kunne svække NATO’s, lyder argumentet. Og Polen er stærkt utilfreds med, at oplægget ikke giver alle medlemslande en ret til at deltage i et forstærket samarbejde på forsvarsområdet på grundlag af klare og objektive kriterier.
Warszawa afviser med stor styrke, at Polen skulle blive USA’s trojanske hest i EU. Polen sagde nej til at lave en særaftale med USA, som kunne sikre amerikanske statsborgere mod udlevering til den internationale straffedomstol. Polen ligger på linje med EU i spørgsmålet om Kyoto-aftalen.
I dag afviser Polen Washingtons ønske om afbrydelse af alle forbindelser til Hviderusland. Ikke af sympati med diktaturet i Minsk. Men fordi der er mange menneskelige, sociale og kulturelle spørgsmål, der skal håndteres i en dialog med nabolandet i Øst. Og vel også fordi Polen føler, at hvis Vesten vender ryggen til Hviderusland, risikerer vi at svække de pro-europæiske og pro-demokratiske kræfter i landet. Kommissionsformand Romano Prodis udtalelser om, at Hviderusland – og Ukraine – ikke vil kunne komme med i EU, tager man afstand fra.
Polen bliver en spændende ny EU-partner. Der er næppe tvivl om, at landet vil kunne tilføre samarbejdet ny dynamik. F.eks. revitalisere Østpolitikken i forhold til ikke alene Hviderusland, men også Ukraine og Rusland. Flere af mine samtalepartnere i det polske Udenrigsministerium fremhævede, at forholdet til Rusland aldrig har været bedre end nu, efter at Polen er forankret i NATO og – snart – i EU. Rusland har nu opgivet de sidste illusioner om, at Polen skulle kunne genvindes. Samtidig betyder forankringen tryghed for Polen til at optræde mere aktivt i forhold til Rusland. Lidt på samme måde som Willy Brandt i Vesttyskland i sin tid kunne indlede sin Østpolitik, da landet var forankret i NATO og EF.

Ingen berøringsangst
Men for Polen handler det ikke om ukritisk at udvikle forholdet til Rusland. »Man ved aldrig, hvor man har Rusland«, som en af mine samtalepartnere udtrykte det. Mange polakker føler, at EU’s kritik af krigen i Tjetjenien bør være langt skarpere.
En anden polsk prioritet bliver at medvirke til at fjerne det ’sølvtæppe’, som kommer i EU med udvidelsen; en voldsom økonomisk og social ulighed i forholdet mellem de gamle og de nye EU-medlemmer. Polakkerne finder her, at ambitionsniveauet i EU er alt for lavt, og at det er EU, der i virkeligheden ikke er helt klar til udvidelsen. Det er vigtigt, at EU ser forholdet til de nye medlemslande som et ligeværdigt partnerforhold.
Ambitionsniveauet fejler ikke noget. Når jeg under mine samtaler spørger til Paris-Berlinaksen, bliver jeg korrigeret – der bliver tale om en Paris-Berlin-Warszawa-akse. Det fremhæves, at hvis Polen ikke var blevet solgt til Sovjetunionen på Jalta, ville det have været med som et af de oprindelige medlemslande af EU ved Messina-mødet i 1955 og Rom-aftalerne.
Polen forestiller sig naturligvis ikke at kunne optræde jævnbyrdigt med Frankrig og Tyskland. Men peger på, at i det gamle EU var fælles forslag fra Frankrig og Tyskland ikke helt ved siden af, fordi disse lande hver for sig afspejler interesser og holdninger hos mange af de øvrige medlemslande. Her vil Polen kunne komme på banen, fordi man et stykke af vejen vil afspejle indstillingen hos en række af de nye medlemslande.
Foran præsident Kwasnievskis embedsbolig i Warszawa vajer ud over det polske flag også NATO-flaget. Og den dag Polen kommer med i EU, vil Europaflaget med de gule stjerner på den blå baggrund blive hejst. Her er ingen berøringsangst over for den europæiske Union.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her