Læsetid: 2 min.

Kennedys andet Amerika

Ingen symboliserede den amerikanske drøm stærkere end John F. Kennedy med hans vitalitet, ungdom og charme. I dag er det 40 år siden, han blev myrdet i Dallas, Texas
22. november 2003

Kommentar
Det er i dag 40 år siden, at præsident John F. Kennedy blev myrdet. Når man ser på den nuværende amerikanske administration, føles det som om, at det er lysår siden.
Den eftermiddag i november 1963 da Kennedy blev skudt ned i Dallas, Texas, frøs verden til is. Mordet blev reference for en hel generation. Når Jakob Holdt mange år senere besøgte de mest udstødte i det amerikanske samfund, hang der i blikskurene og i slumlejlighederne fotografier af JFK bag blafrende stearinlys.
Myten er intakt. I enhver amerikansk boghandel er det fortsat således, at bøgerne om JFK – og hustruen Jacqueline og andre familiemedlemmer – fylder reolmeter, og JFK scorer skyhøjt, når amerikanerne bliver spurgt, hvilken præsident de ser mest op til. De mest bemærkelsesværdige politikere i vor tid bliver sammenlignet med JFK : J.O. Krag herhjemme, Trudeau i Canada og Tony Blair. Bill Clinton fremviste ofte – og ikke uden stolthed – et fotografi af en Clinton, der som teen-ager på studiebesøg i Washington får lejlighed til at hilse på præsidenten. I sine bedste øjeblikke udviste Clinton som præsident en klogskab i sit politiske instinkt og et intellektuelt niveau, som kunne kalde tankerne hen på JFK.

Romantisk appel
Den amerikanske drøm har en stærk romantisk appel. Ingen symboliserer denne drøm stærkere end JFK med hans vitalitet, ungdom og charme. Da han rykker ind i Det Hvide Hus, får den amerikanske ungdom for første gang en præsident, de kan identificere sig med, og som de finder stimulerende. JFK er intellektuel. Politikernes domæne er magtens verden, men Kennedy er også optaget af ideerne.
Kennedys ’finest hour’ er under Cuba-krisen, hvor det værste mareridt var på nippet til at blive til virkelighed : det atomare ragnarok. Han spiller hovedrollen i bestræbelserne på at få krisen bragt til en fredelig afslutning. I forholdet til Moskva viser han evne til at skære igennem i kraft af styrke og beslutsomhed. Han forstår samtidig at sætte sig i modpartens sted – han forstår Sovjets behov for at redde ansigt. JFK har selv i bogen Mænd af mod fremhævet, at politikere også kan vise mod ved »at acceptere et kompromis, ved at gå ind for forsoning, ved deres villighed til at erstatte konflikt med samarbejde.«
Det hører naturligvis med i billedet, at der også blev begået fejl under Kennedys tusinde dage i Det Hvide Hus : Tænk blot på invasionen i Svinebugten og det begyndende amerikanske militære engagement i Vietnam.

Idealist uden illusioner
Politisk definerede Kennedy sig som en idealist uden illusioner. Han afviste al fundamentalisme, og denne pragmatiske tilgang er ifølge historikeren Arthur Schlesinger forklaringen på det had, som det radikale Højre efterhånden udviklede mod ham.
I dag er Kennedys budskab til os, at der faktisk findes et andet USA end det USA, der tegnes af George W Bush. Politisk stod Kennedy for et åbent, tolerant USA, som arbejder for social retfærdighed og for et USA, som spiller en konstruktiv rolle i den internationale politik. John F. Kennedy bemærkede engang, at der ikke bør være noget mere loyalt medlem af de Forenede Nationer end USA. Det ligger fint i tråd med hans grundtanke om, at USA bør respekteres ikke alene på grund af sin militære styrke, men også i kraft af sin civilisation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu