Læsetid: 9 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. november 2003


Flyvende panser
*Efter morgenmaden er drukket, og jeg har vasket mig med én finger, hælder jeg hovedet mod klædeskabet. Finder et ansigt fra den gamle samling, tænder det og trasker syngende ud. Skal lige til at flyde med strømmen, da en hylende politibil pludselig blokerer min bane. Ud træder en betjent med løftet pegefinger. Der står han osende af autoritet og ligner mig mere, end jeg kan klare. Jeg mærker raseriet bruse over, ansigtet krakelerer. Hans dyt får en ordentlig tåhyler.

Rolf Steensig

Shit
*Forleden hørte jeg i radioen en sang med refrænet »Hippie-freaky people need not apply«, underforstået den opslåede stilling. Sangen minder om den diskrimination, som unge langhårede mænd i 1970’erne blev udsat for overalt i verden, også i Danmark (en lokal singaporeansk skik dengang var at stemple SHIT i passet: Suspected Hippie In Transit). I en nutidig dansk version af den nævnte sang kunne refrænet passende være »Muslimske piger med tørklæder behøver ikke ansøge«, igen underforstået den opslåede stilling.

Anders Johansen, Humlebæk

Historisk mine-Feldt
*Jakob Feldt tager den 7. november med ideologisk skudsalve sigte mod Omar Shah, idet han anklages for historisk ideologisering og mytologisering.
Udfald mod Israel er legitime nok, mener Feldt. Det er den retoriske indpakning og historiegengivelse, som er problematisk. Der efterlyses tilsyneladende en kritik indpakket i akademisk gavepapir med henvisning til brud på FN-resolutioner og menneskerettigheder. Havde Shah udtalt sig på ’rationel’ vis med konkrete henvisninger til disse, ville Feldt givetvis acceptere hans kritik af Israel uden indvendinger.
Feldt fastslår, at udsagn fra ’anti-zionister’ som Shah, ikke godkendes: De er irrationelle, emotionelle og mytologiske. Men man kunne jo ligeledes sætte Feldt i bås med tendentiøse orientalistiske historikere, der nægter at acceptere muslimsk kildemateriale, fordi det er muslimsk. Er det mindre tendentiøst at reducere Shahs kritik til sentimentalt islamistisk mytologi.
Abstrakt set kan man betegne historiefortolkning generelt som et ideologisk minefelt, især indenfor det mellemøstlige felt. Den israelske historiker Ilan Pappé pointerer, at historieforskning er ideologisk og politisk betonet.
Spørgsmålet er: hvem skal afgøre, hvilke historiske kilder, der er korrekte? Hvem skal afgøre, hvorvidt jøder stortrivedes eller ej under datidens islamiske styrer? Er det ikke i sig selv en historisk ideologisk blindgyde.

Noura Akhiat
arabiskstuderende

Afhængighed
*Robert Lund blev kendt, da han anlagde retssag i Norge om erstatning mod tobaksindustrien, fordi han havde udviklet lungekræft på grund af sin rygning. Under retssagen var han stadig ryger, og døde i øvrigt under den indledende retssag.
Tobaksindustrien anerkendte, at han havde udviklet lungekræft på grund af rygningen, men fik i retten medhold i, at Robert Lund kun havde sig selv at bebrejde, når han ikke var holdt op med at ryge, således som han i 1953 havde sagt til en avis, at han ville.
Sagen har været anket til højesteret, og den har igen frikendt tobaksindustrien. Tobaksindustrien fik medhold i, at det var vigtigt for folkesundheden at signalere, at hvem som helst når som helst kan holde op med at ryge. Synsvinklen er kendt fra de amerikanske retssager under sloganet ’blame the victim’. Retten underkendte derved, at rygning skaber nikotinafhængighed, og at det for de fleste rygere er svært til umuligt at frigøre sig fra denne afhængighed.
Afgørelsen går imod lægevidenskaben og henviser begreber som forbrugerbeskyttelse, og forbrugerinformation til al uvæsentlighed. Ikke så underligt, at Norge nu i massekampagner gør opmærksom på dels, hvor farlig nikotinafhængigheden er, dels hvor kynisk det er, at tobaksindustrien til stadighed benægter, at den findes.

Finn Edler von Eyben
Odense M

De forstår ikke regnestykket
*Så kom regeringens tilbagetog i dagpenge-sagen. Der er dømt 03 til en regering, der har så ringe styr på den økonomiske politik. En ting er, at både Fogh Rasmussen, Thor Pedersen og Claus Hjort har udtalt sig arrogant om indgrebet i dagpenge-reglerne – og lad os nu lige minde om, at Fogh Rasmussen også selv nåede at hovere om, at ’satserne’ skam ikke var ændret – så statsministeren kan altså ikke klare frisag ved, at ministrene tager skylden. Men det værste er, at hele sagen udstiller regeringens manglende kendskab til almindelige menneskers vilkår.
Krisen ser ud til at være drevet over for regeringen, men for de mange, der har mistet deres job i løbet af de sidste to år – eller ikke er kommet i gang efter endt uddannelse – er hverdagen den samme.
Dagpengene rækker ikke langt, hvis du går arbejdsløs i over et år, som det er tilfældet for masser af nyuddannede. Uanset, på hvilket tidspunkt i livet man ryger ud, er tiden som ledig en tid uden penge og med ringe selvværd. Og det har regeringen nu vist, at den ingen som helst føling har med. Beskæftigelsesministeren har endda fremturet med, at hans egen jobsikkerhed heller ikke var for god.
Hvordan mon han tror, virkeligheden ser ud for folk, der har kompetencer inden for miljø og u-landsbistand? Det lyder unægtelig, som om han ikke har begreb skabt om det – eller har regnet på, hvad samfundet og den enkelte har af omkostninger ved ledighed og meningsløs aktivering i stedet for job?
Og hvad værre er: hvis der blev regnet på det, ville hverken han, Thor Pedersen og Fogh Rasmussen forstå regnestykket.

Thomas Køhler
folketingskandidat (R)

Mere aktivt Danmark i FN
*Informations leder (BJM) giver et godt billede af FN’s problemer (7. november).
Men på et punkt synes vi, at lederen er uretfærdig. Det gælder kritikken af FN på menneskerettighedsområdet. BJM henviser til, at lande som Cuba og Libyen har kuppet FN’s menneskerettighedskommission. Dette er en halv myte.
Det er rigtigt at disse lande f.eks. har haft formandsposter. Men Menneskerettighedskommissionen kan ikke kuppes.
Når man forholder sig til FN er det afgørende, at skelne mellem den side af FN hvor staterne bestemmer f.eks. FN’s menneskerettighedskommission og den side af FN, som ud fra vedtagne principper er effektiv f.eks. FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
Problemet i kommissionen er i høj grad, at mange vestlige lande mangler viljen til at prioritere menneskerettighederne. Ved den sidste samling i kommissionen holdt EU sig fra, at lave forslag om Kina og Iran. EU stillede godt nok en resolution om Tjetjenien. Men EU mangler viljen til at stille virkelige krav til Rusland. EU-formanden Berlusconi er et eksempel på de kræfter i EU, der svækker Danmarks muligheder for at stille resolutionsforslag til gavn for menneskerettighederne. Danmarks mulighed for at være en af de drivende kræfter i FN begrænses af vort EU-medlemskab. Vi kunne ønske os et mere aktivt Danmark.

Poul Gerhard Kristiansen
og Lave K. Broch
Medlemmer af FN-forbundets
repræsentantskab

Stakkels fans med mørkeskræk
*I en begejstret omtale af (egen-)opfindelsen Nedre-C-krati fortæller Peter Dexters os (Inf. den 12. november) om, hvordan systemet sætter FCK’s fans i stand til at koordinere deres fælles indsats for at gøre verden til et bedre og festligere sted. Det er i sandhed et interessant perspektiv!
Måske systemet kan bruges til at forhindre, at Øster Allé bogstavelig talt sejler i pis (og papir) før, under og efter FCK’s kampe? Eller til at opmuntre de stakkels fans, der i åbenbare anfald af mørkeskræk nødvendigvis må skråle hele vejen hjem efter værtshusets lukketid? Eller til at stoppe fangruppens udbredte vildfarelse om, at et blå-hvidt flag i cykelhjulet er en ærefuld skæbne?
Eller til at forhindre flyvende flasker over hegnet, til fare for folk og fæ (men ikke fans)? Indrømmet, som nabo til Parken kan jeg kun ønske forandring, og måske Nedre-C-kratiet virkelig gør individet »solidarisk og medansvarlig for fællesskabets skæbne«?
Jeg vil så gerne tro det, og derfor bakker jeg helhjertet op om hr. Dexters afskedssalut: »vi må afslutte den tragiske komedie, hvor vi alle går rundt og tror, at vi er de eneste...«

Stine Gotved
Brumleby

Ministeren lyver på skærmen
*I DR’s Profilen kunne man opleve Hjort Frederiksen fortælle, at statsministeren ikke vidste noget om, at de ville trække det omstridte understøttelsesforslag tilbage. Dog have han talt med Anders ( Fogh Rasmussen ) søndag aften om at det var et problem – og at de skulle trække forslaget tilbage – udsagnet om hvad samtalen søndag aften præcist havde drejet sig om er – fra beskæftigelsesministerens side – noget uklar, måske på baggrund af den senere pressemeddelelse der skulle fortælle os, at statsministeren intet viste?
Mandag blev regeringen så enig om at trække forslaget tilbage, tirsdag morgen går Hjort Frederiksen – vel vidende at forslaget ikke bliver til noget – på Morgen tv for at fastholde, begrunde og forsvarer indgrebet, det gør han – siger han – for at give Thor (Pedersen ) lejlighed til at trække forslaget »da Finansloven er hans værk«.
Vel vidende at forslaget halvanden time efter, at han har optrådt på tv, vil forsvinde fra finansloven.
Ministeren sætter sig på skærmen og lyver for den danske befolkning. 
Hjort Frederiksens begrundelse for at trække forslaget tilbage var, at der ikke skulle være tvivl om regeringens troværdighed.
Så er det jeg spørger: Kan man fastholde troværdighed gennem løgn?

Kjeld Ammundsen
2100 Ø

Fra markedsøkonomi til planøkonomi
*Det er efterhånden klart at konkurrencen ikke har det så godt i Danmark.
Arla bruger sin monopolmagt og realkreditten fusionerer. Danske Bank sidder tungt på den finansielle sektor og er iøvrigt kontrolleret af A.P. Møller, der dominerer den produktive sektor i dansk erhvervsliv.
Men Danmark er ingen undtagelse, heller ikke når det drejer sig om myndighedernes manglende vilje til at stoppe monopoliseringstendenserne. Den danske konkurrencepolitik er en joke, men det er EU’s også. Det sidste tal, jeg har, er fra 1999, hvor EU iflg. Financial Times godkendte 99,5 procent af de fusioner og overtagelser, der blev forelagt.
På globalt plan ser vi den samme tendens. Dette fremgår af UNCTAD’s årlige rapporter.
En tredjedel af verdenseksporten – den er på 7.500 milliarder dollars – er på markedsvilkår, dvs. underlagt fri konkurrence.
En anden tredjedel er ’handel’ inden for de 65.000 multinationale selskaber, hvor der sendes halvfabrikata osv. mellem moder- og datterselskaber; disse priser bestemmes suverænt af selskaberne, gerne således at overskuddet lægges i de lande, hvor beskatningen er mest lempelig. Dette er planøkonomi i et omfang, der kan måle sig med den sovjetiske, og den er lige så udemokratisk.
Den sidste tredjedel af verdenseksporten beherskes også af de multinationale selskaber, men her går eksporten ’ud af huset’, til andre selskaber eller til importører. Så her er der vel konkurrence? Svaret er at vi indenfor næsten alle brancher – og især indenfor it, medier og bioteknologi – har set en eksplosiv vækst i antallet af fusioner og overtagelser; stadig færre ’spillere’ bliver stadig større, så de nu afgørende kan påvirke priserne. Det er ikke markedet, der bestemmer vilkårene for selskaberne, men selskaberne der har magt over markedet. Samtidig er antallet af strategiske alliancer mellem selskaberne syvdoblet på 10 år, så de nu giver de større amerikanske selskaber 18 procent af deres indtjening. Samarbejde og planlægning træder i stedet for konkurrence og marked.
Lad os slå et slag på tasken og sige, at denne sidste tredjedel af det globale marked er halvt planøkonomi, halvt markedsøkonomi. Dermed får vi, alt i alt, at 50 procent af det globale marked er baseret på markedet og dets konkurrence, mens 50 procent er underlagt selskabernes planøkonomi. Enten indenfor selskabet, i form af aftaler mellem selskaberne, eller ved at selskaberne manipulerer markedet og dets priser.
Og tendensen er at den egentlige markedsøkonomi skrumper. I 1990 udgjorde den godt 40 procent af det globale marked mod – som nævnt – cirka 33 procent i 2001.
Nyliberaliseringen har svækket markedet, fordi den har styrket kapitalens magt over markedet. Eventuelle modstandere af planøkonomi og tilhængere af frihandel – statsministeren? – står overfor en stor udfordring.

Anders Lundkvist,
medlem af Attac

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her