Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

7. november 2003


Før Advent
*Hvorfor hedder det Dumme-Peter, når vi har Peters Jul og Højt for træets grønne top...
Hvorfor hedder det flyveblade, når vi vil sætte fodspor i sne...

Peter Huss

Utåleligt syn
*Er der mon en mulighed for, at Information kunne undgå de deprimerende daglige fotos af medlemmer af regeringen, og i stedet erstatte dem med billedsymboler som i Doonesbury?
Jeg ved, at I vil kunne gøre det fremragende.

Henning Dreyer, kunstmaler

Arlas malkepige
Arla-talskvindens (bort)forklaring: Lignende vrøvl har man da ikke hørt i mands, undskyld, kvindes minde. Længe leve kønskvoteringen!

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

November
Regn i striber
Tanker falder
suger til i muld.
Fugl drikker ord.

Ann Mari Urwald

Venstre og retsfølelsen
*På kredsgeneralforsamlingen i Venstre i Kalundborg den 18. marts 2002 udtalte Kredsformand Lundsgaard (ifølge Holbæk Amts Venstreblad den 19. marts 2003.) under overskriften: ’Farten er et vildskud’: »Hvorfor i alverden skulle man ændre den tilladte hastighed til 130 km i timen på visse motorveje? Det kører vi jo i forvejen.«
Af avisen fremgår det at Bertel Haarder deltog i mødet.
Nu kunne jeg godt tænke mig et råd fra Bertel Haarder: Skal jeg køre som Venstres tillidsmand udtaler eller skal jeg overholde landets love og dermed være til ’unødig gene’ for de fleste (Venstre)trafikanter?

Søren Ploug
en tvivlrådig trafikant
Jyderup

Bendt Bendtsen og Anders And
*Dengang jeg var lille og troede på Anders And, da troede jeg også, at ’de kriminelle’ var Et Folk, let genkendelige, fordi de altid gik rundt med sort maske for øjnene eller med et tørklæde for munden. De var født slemme og kunne ikke helbredes.
Når Hr. Bendtsen ifølge Information 29. oktober udtaler: »Vi ved jo, at det ikke er hr. og fru Danmark, der render og laver ulovligheder, men en lille kerne«, så får det mig til at tro, at også han har læst Anders And, og at han stadig gør det.
Et DNA-register kan helt sikkert være en stor hjælp ved opklaring af nogle typer kriminalitet, for eksempel ved grov vold og voldtægt, men i så fald mener jeg, et sådanne register burde indeholde hele befolkningens DNA.
Loven er jo, i teorien, lige for alle, så hvis nogen på forhånd skal mistænkes for en forbrydelse, så burde vi måske lave grundsætningen om, fra: Uskyldig, til det modsatte er bevist, til: Mistænkelig, til det modsatte er bevist?

Sofie Jørgensen
Kbh. NV

Om Information og sure opstød
*Gennem nogen tid har det været spændende at følge med i, hvordan Information har udnyttet sine ressourcer for at fastholde bladets position som journalistisk velfunderet systemkritiker af fremherskendende magt-konstellationer og disses gerninger i dansk og international politik.
Bl.a. har det kunnet iagttages, at avisen gør stigende brug af Ritzau som fuldt kompetent leverandør af nyheder; en opgave, bureauet gennem generationer har løst og stadig løser med journalistiske resultater, der aftvinger respekt for velskrevet saglighed og troværdighed. Lignende held har Information med trækket på bl.a. Dagbladenes Bureau og – på den udenrigske front – engelske The Independent.
Med disse komponenter i den redaktionelle linje er Informa-
tions egen kapacitet til udvikling af holdningsjournalistik i både
reportager, kommentarer og ledere tydeligt styrket – fra David Trads’ ledere over hele resten af staben til og med Georg Metz, hvis knivskarpe munterhed ugentligt skærer igennem et ellers stedse voksende politiske mulm.
På den veloplagte journalistik, det dagligt lykkes Information at fremtrylle med et for lille oplag i forhold til den distribuerede kvalitet, skulle sure opstød nødigt få udslaggivende indflydelse. Avisen bør fortsat tilbydes interesserede som et kvalitetsprodukt med vid og velorienteret horisont; ikke som et vidløst menighedsblad.

Jørgen M. Andersen
Risskov

Fogh støtter Thule-fangerne
*Statsministeren vil nu kræve, at USA rømmer Thulebasen. I interviewet med Information den 3. november udtaler statsministeren: ».... hvis man mener noget alvorligt med grundlæggende værdier som frihed, fred og folkestyre, så må man yde et aktivt bidrag til at sikre disse værdier.«
Eller ligger vores aktionistiske statsminister under for tidens stormagt – som den danske regering efter hans mening gjorde under besættelsen?

Ib Jensen, Søborg

LO’s kongres og fagforeningerne
*En hilsen til den unge generation: I forbindelse med LO's kongres dukker det gamle stridsemne atter op: Hvad skal vi med fagbevægelsen? Er det hele ikke bare nostalgi og forældet klassekamp?
De unges skepsis er ikke noget specielt for vor generation. Allerede på min først båd stred vi med uorganiserede, som brugte de samme indvendinger. Heldigvis havde vi nogle garvede sømænd i blandt os, som forstod sammenhængen mellem fagligt og politisk arbejde. De henviste til de mange forbedringer, som var sket ad lovgivningens vej.
Sådan er det stadig. Den sidste arbejdsskadereform kom på plads, fordi arbejderpartierne pressede regeringen, og loven omfatter nu ikke kun arbejdsskader, men også nedslidningen af helbredet.
Sygeforsikringsloven af 1973 gjorde de borgerlige partier rasende. Hvorfor skulle folk gå på arbejde, når de kunne hygge sig derhjemme med 90 procent af arbejdslønnen?
Arbejderbeskyttelsesloven blev også indført ad politisk vej. Således også love om arbejdsmiljø, ferieordninger og efterlønsordningen. I dag er den under voldsomt pres fra den politiske højrefløj.
I fagforeningerne ved man, hvor skoen trykker og stiller forslag til lovgiverne. Derfor må den faglige og politiske arbejderbevægelse arbejde sammen, hvis der skal resultater på bordet.

Bjarne Gårdsvoll
seniormedlem af Metal
afd. 1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu