Læsetid: 3 min.

Hvis løgn var latin

»Jo højere uddannelse, jo mere lyver man«, konkluderer en engelsk undersøgelse, der forklarer de veluddannedes hang til løgnagtighed med, »at uddannelse giver et bedre ordforråd og en sikkerhed, som gør det lettere at lyve.«
Debat
6. november 2003

Kommentar
Uddannelse skal der til, alle vegne og på alle niveauer. Uden yderligere uddannelse af høj som lav kan Danmark ikke klare sig i konkurrencen, og kvinderne i u-landene ikke få et anstændigt liv, for blot at tage to eksempler, som ingen sætter spørgsmålstegn ved, fordi vi har set, hvor vidt først almen skolegang siden en stadig udvidelse af uddannelsessystemet har bragt vor del af verden – alt i tråd med Oplysningens store tanke om, at uddannelse til alle fører til viden og derfra videre til indsigt, som nødvendigvis vil resultere i en bedre verden.
For så vidt, vi har fået en tilværelse, som er rigere, sundere og i den grad behageligere end for bare 50 år, for ikke at tale om for 100 eller 200 år siden, da oplysningsprojektet blev søsat, er verden vitterlig blevet bedre. Men hvad der er det springende punkt i den bølgende debat om Oplysningens følger, er jo om den også er blevet bedre i moralsk henseende. Har forståelse, tolerance og – tillad mig at bruge det store ord – kærlighed vundet terræn i takt med uddannelsessystemets svulmen? Spørgsmålet kunne også lyde: følger moralen, sådan som Oplysningsfilosofferne tilsyneladende mente, uddannelsesniveauet, således at vi i dag, generelt og gennemsnitligt, er bedre mennesker end dem, der levede før os?
Svaret må nødvendigvis blæse i vinden, men derfor kan den enkelte godt have sin fornemmelse af vindretningen, som jeg for mit vedkommende vil lokalisere ud fra et par eksempler.

Intriger og benspænd
Lad os tage universiteter og andre højere læreanstalter, hvis stab af undervisere til enhver tid repræsenterer det højeste uddannelsesniveau. Hvad der på disse steder foregår af bagtalelser og udøves af intriger i kampen om forskningsmidler, stillinger og prestige, overgås ikke noget andet sted i samfundet. Er der et sted, man kan opleve livslange fjendskaber med daglige gensidige benspænd og destruktive blokeringer af andres arbejde, så er det her.
Til det andet eksempel vil jeg tage udgangspunkt i et af de ordsprog, som Peder Syvs samlede i 1680’erne: »Hvis løgn var latin, var der mange lærde folk«, lyder det, en sandhed om den almindelige løgnagtighed, som – om jeg så må sige – anses for god latin.
Men tøv en kende, for sådan hænger det ikke sammen. Det er lige omvendt: jo mere latin, man kan, dvs. jo højere uddannelse, folk har, desto mere lyver de.
Beviset foreligger i en engelsk undersøgelse, som ved offentliggørelsen for godt fire år siden vakte en kortvarig, meget kortvarig, opsigt. »Jo højere uddannelse, jo mere lyver man«, konkluderede den og forklarede de veluddannedes hang til løgnagtighed med, »at uddannelse giver et bedre ordforråd og en sikkerhed, som gør det lettere at lyve.« Årene siden har ikke ligefrem dementeret undersøgelsens resultat. I mellemtiden er det som bekendt blevet et endog særdeles vellønnet – og i vide kredse misundt – job at formulere løgne, så de tager sig ud som halve sandheder. Spindoktor er titlen på dette job, der som minimum kræver en bachelorgrad.

Metz’ kreativitet
Hermed er jeg omsider fremme ved mit egentlige anliggende, som er Georg Metz’ Intermetzo på bagsiden af i2 den 31. oktober. Når man skærer igennem Metz’ kreative sprogbehandling, er substansen i hans klumme nemlig, at viden og godhed er forbundne. »Betydningen [af et svar Bertel Haarder har givet] er formentlig«, skriver han, »at det er slemt at ville noget godt med en slags professionel baggrund. Altså at vide, hvad man taler om som afsæt til at gøre noget, som man mener er godt, dét er for Haarder slemt.«
Med afsæt i ovenstående vil jeg hævde, at så enkelt er det ikke, og når man forenkler på denne vis, ender man uundgåeligt om ikke i Gulag og Auschwitz så i en foragt for den anseelige del af danskerne, som kun er blevet benådiget med enkelte dryp af uddannelsens grøderegn. Første skridt er at reducere dem til bodega- og klaphatdanskere med en elendig smag på alle områder; det næste, som for længst er taget, er at gøre dem til moralske undermålere, der ikke er værdige til at udtrykke deres mening.
Det er ikke min hensigt at ophøje uvidenhed til en dyd. Men det kunne være, vi skulle sætte os i rundkreds og diskutere, om der med dannelse kan følge tab af dyder, for, som Fanden sagde, »løgn er også en videnskab – han hørte forelæsninger i Kiel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her