Kronik

Maren og myrerne

Danske forskere skal ikke blot producere nye forskningsresultater og publicere dem i videnskabelige tidsskrifter. Nu skal de også formidle resultaterne til en bredere offentlighed – det kan give myrekrybende medienyheder
Debat
29. november 2003

Kronik
En forskergruppe på tre personer, projektets leder, den schweiziske professor Laurent Keller, chef for Institut for Økologi i Lausanne i Schweiz,
en fransk postdoc og en dansk postdoc ved navn Jes Søe Pedersen arbejdede fra marts 2000 til april 2001 på et projekt om det genetiske grundlag for myrers sociale adfærd. Projektets kerne var et fund af en stor myrekoloni af arten linepithema humile. Myrer af denne art lever i millioner af myretuer fordelt i et langt bælte langs kysterne i Spanien, Frankrig og Italien. Myrerne stammer fra Argentina, og forskerne mener, at de er kommet til Europa med et skib, der har medført planter, omkring 1910.
I Argentina hersker der fjendskab mellem beboere af forskellige myrebo, og hvis to myrer fra forskellige myrebo møder hinanden, opstår der slagsmål på liv og død. Kampene mellem de rivaliserende myrebos beboere holder bestanden af myrer nede, og arten ikke nogen plage i Argentina.
Det bemærkelsesværdige ved myrerne er, at de opfører sig helt anderledes i Europa. Her kæmper de ikke mod hinanden, men arbejder sammen, og denne ændrede adfærd er baggrunden for, at de på knap 100 år har kunnet opbygge et ca. 6.000 km langt myrebælte langs kysterne i Syderuropa.
Det familieagtige forhold mellem myrerne i det enorme myrebælte i Sydeuropa har gjort dem så stærke, at de har kunnet fortrænge omkring 90 procent af de myrearter, som tidligere fandtes langs Middelhavet, og de har udviklet sig til en regulær plage for mennesker i området.
Den videnskabelige artikel beskæftiger sig med overvejelser over, hvilke faktorer – genetiske ændringer eller sociale – der har medført den ændrede myre-adfærd, og forskerne mener at kunne påvise, at alle myrerne i bæltet nedstammer fra samme myrefamilie og på grund af duft genkender hinanden som familiemedlemmer.
Forskergruppens projekt blev afsluttet med en engelsksproget artikel, som bragt i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS) den 30. april 2002.

I forbindelse med hvert nummer af PNAS trækker redaktionen en historie frem og laver et såkaldt tipssheet, som udsendes til videnskabsjournalister og bureauer i hele verden i god tid før udsendelsen af selve tidsskriftet. Historien om myrerne blev bragt i et sådant tipssheet, og herfra kom historien til alverdens medier, herunder Information.
I Danmark var historien ikke ny. Danmarks Radios videnskabelige redaktion havde allerede den 1. december 2001 bragt en udsendelse, hvor Jørn Madsen fra programmet Principia interviewede Jes Søe Pedersen om de argentinske myrer i Europa. Interviewet fandt sted kort før afleveringen af artiklen til PNAS, og det bygger altså på de samme facts og resultater, som den senere mediestorm. Udsendelsen blev genudsendt, men derudover var der ingen genklang i de danske medier. Der var simpelthen ingen af dagspressens journalister, der fandt historien interessant nok til at blive nævnt.
Først da de danske journalister kunne læse om myrerne i de udenlandske medier, fik de interesse for historien, som så til gengæld røg direkte på forsiden af Berlinske Tidende.
Berlingske Tidendes medarbejder Lars Henrik Aagaard læste historien om myrekolonien i BBC News. Her læste han blandt andet sætningen: »The research, by Swiss, French and Danish scientists, is published in The Proceedings of the National Academy of Sciences.«
Her var altså mulighed for at få en international forskningshistorie med en dansk vinkel, og journalisten fandt hurtigt frem til den danske forsker i projektet, og på baggrund af et telefoninterview med ham bragte Berlingske Tidende en version på avisens forside den 17. april.
På Ritzaus bureau blev man også opmærksom på historien gennem den udenlandske dækning, og Ritzaus medarbejder, Nana Vogelbein, ringede til Zoologisk Institut og talte med Jes Søe Pedersen. Hun lavede et nyhedstelegram, som blev udsendt til den danske presse den 16. april, og herefter gik det slag i slag.

Projektet om de argentinske myrer foregik i Lausanne, hvor professor Laurent Keller er ansat, og projektet byggede videre på Kellers forskning, som er påbegyndt i begyndelsen af 1980’erne. I de danske medier er der imidlertid en klar tendens til at overdrive den danske postdocs betydning: »Dansk zoolog opdager verdens største koloni af dyr.« (Berlingske Tidende); »Den danske forskningsadjunkt Jes Søe Pedersen fra Zoologisk Institut har sammen med en schweizisk og en fransk insektforsker kortlagt myrernes imponerende udbredelse.« (DR Nyheder)
Det er interessant at se, at der ikke i f.eks. de franske og schweiziske medier er den mindste tendens til at udråbe nyheden som resultat af henholdsvis fransk eller schweizisk forskning.
Selve emnet vinkles desuden, så de danske læsere – herunder den legendariske laveste fællesnævner, Maren i Kæret – kan føle, at historien om myrernes gener kommer dem ved.
»Specielt i de større badebyer langs middelhavskysten er der stor risiko for at møde den argentinske myre, for den tiltrækkes i høj grad af de samme ting som mennesker. (...) Skal man på ferie i de invaderede områder, kan man foretage en lille test for at afsløre, om stedet gæster de argentinske myrer.
Hvis man lægger en chokoladekiks på jorden, vil man i købet af et kvarter få afsløret, om der er argentinske myrer. Hvis de er i området, vil de nemlig komme marcherende i en lang, lige række.« (Ordret citeret fra Ritzau, Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad)

Der er i den videnskabelige artikel intet belæg for påstanden om, at myrerne specielt udfolder sig i »badebyer«.
I Berlingske Tidende lader man ikke danskerne rejse til Sydeuropa, men prøver at få læseren til at sætte sig i den sydeuropæiske borgers sted: «Den argentinske myre er til stor gene for lokalbefolkningen. Den trives nemlig især nær huse og på dyrket land – som i haver eller parker, og alle mennesker i middelhavsegnene i Italien, Frankrig og Spanien kender den som en daglig og nærmest uudryddelig plage inde i deres huse. Taber man et stykke spegepølse på gulvet, så er den argentinske myre der på stedet.« (Berlingske Tidende)
Disse umiddelbart ret forrykte påstande om, at man kan finde den argentinske myre ved hjælp af spegepølse og chokoladekiks, stammer ikke fra journalisternes frie fantasi. Jeg kontaktede den danske forsker, som fortalte, at »disse udtalelser er særligt udvalgt af journalisterne fra mine temmelig lange interviews (over 20 minutter) med dem«... »Jeg kunne klart mærke, at det var her der »kom noget på blokken«, og jeg begyndte derfor selv at tale om emner mere i den retning.«
Citatet illustrerer kløften mellem forskeren og journalisten. Forskeren snakker i ret lang tid om sin og kollegernes interessante forskning, men føler sig presset af journalisternes spørgsmål og trang til at gøre forskningsresultaterne forståelige og nærværende. Den måske ikke helt medievante forsker kan derfor let ledes væk fra sin faglige viden – her myrers gener – og komme på glatis med nogle betragtninger af ganske underholdende, men ikke særlig seriøs art.

En anden udløber af det journalistisk krav om nærhed er at overveje, hvilken relevans en historie kan have for Danmark, og her er Berlingske Tidende og Danmarks Radio ikke enige:
»Danske havemyrers dage er formentlig talte.« (Berlingske Tidendes forside); »Men vi (= danskere) kan være ganske rolige. Myrerne udgør ikke nogen fare, men de er en plage for de områder, der indtil videre er blevet ramt af invasionen.« (DR-Nyheder)
Som almindelig dansker kunne man godt blive lidt forvirret.

I de udenlandske medier citeres projektets leder professor Laurent Keller igen og igen, men derudover gøres der udstrakt brug af eksperter inden for myreforskningen, der kan sætte historien i perspektiv, og medierne går ofte uden for deres eget lands grænser, når de søger efter autoriteter inden for den zoologisk forskning. I Danmark er der imidlertid ingen medier, der inddrager hverken Laurent Keller eller andre udenlandske eksperter, og det er lidt trist, for disse eksperter er med til at forankre historien i virkeligheden.
I The Times var journalisten inde på en frygt for invasion af hjemlandet parallelt med den som Berlingske Tidende-journalisten forestillede sig, men her hed det: »John Edwards, of the Department for the Environment, Food and Rural Affairs, said: »We would have to see a fairly massive temperature rise for them to survive outside permanently heated buildings. I think it unlikely.« (The Times Online)
Den invaderende myre vil altså ifølge John Edwards af klimagrunde aldrig kunne overleve på vore nordlige breddegrader.
I dag er det cirka halvanden år siden, at historien om myrerne og deres superkolonier dukkede op i den danske dagspresse og forsvandt igen. Dens levetid var kort. Allerede i maj var historien så godt som død i dagspressen, men den har fået evigt liv i og med, at der er blevet optaget en artikel om superkolonien i supplementet til Den Store Danske Encyklopædi.
Jes Søe Pedersen vurderer selv i dag, at historien om de argentinske myrer i Europa næppe havde fået adgang til encyklopædien, hvis der ikke havde været så meget blæst om sagen i de danske medier.

*Lise Bostrup er cand. mag. i dansk og tysk, ekstern lektor på Institut for Nordisk Filologi på KU i faget Formidling under studiemønstret Sproglig Rådgivning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her