Læsetid: 2 min.

Det er prisen værd

14. november 2003

Irak
Madeleine Albright, tidligere udenrigsminister i USA, har udgivet sine erindringer. Avisens mand er på pletten og slår fast overfor Madam Secretary, at det er ham, der stiller spørgsmålene. (Information, 6. november). Desværre er der et centralt spørgsmål, der ikke bliver berørt.
Albright bryster sig i interviewet af, at hendes og præsident Bill Clintons inddæmningspolitik over for Saddam Hussein var succesrig, underforstået, at det er den nuværende præsident, den udvalgte George W. Bushs, ikke og resultatet er, at »nu har vi mistet adskillige menneskeliv«.
Nu har vi mistet adskillige menneskeliv. Det er amerikanske liv, Albright mener. For der var mistet adskillige liv i det hun med sans for historien kalder ’inddæmningen’ af Irak. Inddæmningen var den FN-sanktionspolitik, som kan have kostet op mod en million irakere livet.

De døde børn
Før Madeleine Albright blev udenrigsminister, var hun USA’s ambassadør i FN. I denne egenskab blev hun i 1996 på tv-programmet ’60 Minutes’ spurgt om de døde børn i Irak. Journalisten Lesley Stahl spurgte: »Vi har hørt, at op mod en halv million børn er døde. Jeg mener, det er flere døde børn end der døde i Hiroshima, og ved du, er det prisen værd?«
Ambassadør Albright svarede, at det var et svært valg, »men prisen, vi mener, det er prisen værd.« Dette iskolde svar forhindrede hende ikke i at blive godkendt som udenrigsminister.
I sine erindringer er hun forbandet over sit svar. »I must have been crazy«, skriver hun. Hun føler, hun faldt i en fælde. Hun ville ønske, at hun havde påpeget Husseins medskyld, og at han kunne have hindret børnenes lidelser, hvis han blot opfyldte sine forpligtelser.
Sheldon Richman fra The Future of Freedom Foundation, der citerer erindringerne i artiklen ’Albright ’Apologizes’’ (7. november) peger på, at dette ikke er korrekt. Sanktionsmyndighederne lagde gang på gang hindringer i vejen for, at Irak kunne få leverancer af nødvendige varer under påskud af at de kunne bruges til krigsformål. Således var Irak for eksempel ikke i stand til at anvende et indkøbt og meget behøvet rensningsanlæg, fordi man ikke kunne få lov at købe den generator, der skulle drive det. Masser af børn døde, fordi de drak urenset vand.
Sanktionerne blev gennemført så nidkært og brutalt, at to af FN’s humanitære koordinatorer i Irak opsagde deres stillinger i protest. En af dem, Denis Halliday, har kaldt sanktionerne for et folkemord.
Nok er Madeleine Albright nu træt af sit svar, men som Richman skriver, tog hun ikke sine ord tilbage mellem 1996, hvor hun fremsatte dem, og den 11. september 2001.
Richman antyder, at fortrydelsen først kommer nu med tanke på hendes eftermæle. Men en ting er sikker, mener han, hendes følelseskolde svar var været kendt i hele den arabiske verden. Sikkert også blandt 11. september-terroristerne.
Var det prisen værd?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu