Læsetid: 3 min.

Sundhedsoplysning som magt

I det offentliges sundhedsoplysning findes to modstridende ønsker. Appeller til selvstændighed og appeller til lydighed
Debat
10. november 2003

KOMMENTAR
Et påfaldende træk i de sidste årtiers sundhedsoplysning er, at politikere, og de der udformer sundhedsoplysningen, har to tilsyneladende uforenelige ønsker: De vil have selvstændige borgere, som selv kan tage stilling til, hvordan de vil leve. Klarer de ikke det, står et bredt korps af læger, sundhedsplejersker, jordemødre, socialrådgivere, skolelærere o.a. til rådighed for at hjælpe dem til at finde egne ressourcer og øge deres såkaldte handlekompetencer. Samtidig præsenterer politikere og myndigheder i stigende grad borgerne for påbud om, hvordan de bør opføre sig, med henblik på at undgå sygdom og blive mere sunde. Påbuddene er typisk formuleret i bydemåde og appellerer til folks autoritetstro og lydighed, d.v.s. til helt andre egenskaber end dem, der formodes at karakterisere den selvstændige borger. Dette er ikke mindst tydeligt i sundhedsvejledningen af forældre.

For at kunne være en god forælder skal man være selvstændig og have handlekompetence, det er egenskaber myndighederne ikke altid kan regne med, at de vordende forældre har. Jordemødrene skal derfor i forhold til de gravide »stimulere hende selv og familien til aktiv medvirken under svangerskab, fødsel og tiden efter fødslen«. Det er nødvendigt fordi kvinderne skal kunne tage ansvar og vælge: »for at kunne tilrettelægge graviditeten bedst muligt, skal du træffe en række beslutninger«, skrev Sundhedsstyrelsen i år 2000. Valg og aktiv medvirken er således ikke kun en mulighed, men en forpligtigelse. De ressourcestærke, kompetente forældre skal ifølge oplysningsmaterialet selv afgøre, hvilken adfærd, der er den rigtige: »Følg din egen lyst til hvad du og dit barn godt kan lide.« »Her gælder det om, at de voksne bruger deres fornemmelser for og kendskab til barnet og deres fantasi.« Uden selvstændige valg og tillid til egen dømmekraft kan man således ikke være en god forælder. Man kan med den engelske sociolog Nikolas Rose sige, at »mennesker har ikke kun ‘frihed til at vælge’, men er forpligtet til at være frie, til at forstå og forme deres liv i form af valg«.

På trods af disse appeller til forældrenes selvstændige stillingtagen indeholder også oplysningsmaterialet mange påbud, som giver forholdsvis præcise handlingsanvisninger: »Fra Sundhedsstyrelsens side anbefales det, at børn og unge i skolealderen dagligt skal dyrke mindst en times fysisk aktivitet, mens voksne anbefales en halv times daglig fysisk aktivitet.« »Sundhedsstyrelsen anbefaler amning.« Ved at skrive »Sundhedsstyrelsen anbefaler« regner man givetvis med, at folks autoritetstro får dem til at lytte lidt ekstra. Nogle råd går stik modsat af tidligere tiders, men bliver ikke af den grund formuleret mindre håndfast. Det gælder f.eks. amning, hvor man er gået fra faste tider til det modsatte. »Læg uret væk! Det er ikke nødvendigt at bruge faste ammetider til fuldbårne raske børn.« Påbuddene i oplysningsmaterialet handler også om, hvad forældrene skal føle og tænke: »Betragt måltidet som en rar måde at være sammen på.« »Acceptér dit barn som det er, og fortæl og vis barnet, at du elsker det.« Påbud appellerer til folks autoritetstro og lydighed.

Det kan se ud, som om politikere og sundhedsoplysere har det som Peter Plys, da han blev bedt om at vælge mellem honning eller marmelade. De siger ja tak til begge dele, de vil have selvstændige, selvstyrede borgere, og de vil have lydige borgere, hvis liv de kan lægge til rette. Appeller til selvstændighed og appeller til lydighed bruges i det omfang, de ses som egnede til at nå målet om bedre sundhedsadfærd. Borgere, som ikke bruger deres valgfrihed til at vælge det rigtige, bliver genstand for en meget mere direkte styring i form af opsporende og opsøgende virksomhed med henblik på at hjælpe dem til at ændre adfærd. Det viser, at det er den rigtige adfærd, der er målet, ikke valgfriheden. Humlen er, at politikerne og andre, som vil forbedre befolkningens sundhed, nok ønsker selvstændige borgere, men kun så længe de handler fornuftigt, d.v.s sådan som de styrende finder det rigtigt.

*Kommentaren bygger på bogen »Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige 1930 til i dag«, der udkommer i 4/11 på Aarhus Universitetsforlag som en del af Magtudredningen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her