Læsetid: 2 min.

Vejle-modellen på landsplan?

Debat
1. november 2003

Opposition
Det er da interessant, at min medkandidat i Søndre Storkreds, Kamal Qureshi fra SF, i lørdagens Information udnævner Socialdemokraterne til SF’s nye fjende. Måske ligefrem hovedfjende?
Nu er regeringen snart midtvejs, det politiske solhverv nærmer sig med udsigt til lysere tider. Men for Qureshi er det åbenbart hip som hap, om den nuværende regeringsblok af højrepartier – den første siden 1929 – erstattes af en regering, båret af Socialdemokraterne, venstrefløjen og midterpartierne, først og fremmest Det radikale Venstre. Qureshi er klar til at fastholde de borgerlige ved magten, så ved vi det.
Tanken er for så vidt ikke ny, men praktiseret spredte steder i det kommunale landskab i alliancer mellem SF og de borgerlige, vendt mod Socialdemokraterne. Mest kendt er vel Vejle-modellen, hvor SF-borgmesteren og boligudlejeren, Flemming Christensen, med stor energi demonstrerer den folkesocialistiske idépolitik i praksis!

Apati i SF
Nej, jeg ved godt, at Qure-shi trods alt ikke forestiller sig en sådan magtfordeling på Christiansborg… Interviewet er tværtimod et åbent opgør med ’den gamle garde’ i SF, som han mener er mere optaget af fordelingspolitikken end værdikampen. Så er Holger K. Nielsen og Aage Frandsen forberedt.
Og jeg vil godt medgive, at oppositionen – og dertil medregner jeg måske fejlagtigt fortsat SF – ikke har været nogen stærk stemme i værdidebatten. Jeg er også bekymret over udviklingen i rets- og udlændingepolitikken. Men jeg mener til gengæld ikke, at SF har det mindste at bryste sig af på det område. Der er mile-langt fra SF’s daværende udlændingepolitiske ordfører, Anne Baastrups, daglige, uforpligtende angreb på den daværende SR-regering, og til den apati, som har grebet SF i disse centrale humanistiske spørgsmål.
For sagen er jo, at SF ved sidste valg blev ramt næsten ligeså hårdt af den højrepopulistiske bølge, som Socialdemokraterne blev. De to partier har normalt været som forbundne kar, når det ene gik tilbage, gik det andet frem, og omvendt. Men ved novembervalget i 2001 faldt begge tilbage. Og lytter man til især udlændingedebatten, er der påfaldende mange aktører, som kan føres tilbage til SF, trods synspunkter, som er mere inspirerede af Dansk Folkeparti, end rart er.
Jeg er til gengæld enig med Qureshi, når han siger, at »der er en stor gruppe af moderne, progressive mennesker, der har internationalt udsyn og er værdiorienterede.« Over for dem har vi en fælles forpligtelse nu, hvor SF efter mange års tilløb synes at have afklaret sin EU-politik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her