Döner
Nikolai Thyssens anmeldelse af Döner, »magasinet til nye danskere med attitude«, er fuld af citater fra et interview jeg gav til Kommunikationsforum på nettet. Fint nok, bortset fra at han kun har samplet de passager, der giver det forkerte indtryk, at Döner udelukkende er sat i verden for at tilfredsstille min egen nysgerrighed angående målgruppen. For eksempel bed han ikke mærke i følgende replik: »Og hvis man skal være lidt idealistisk, så er jeg ret sikker på, at hvis man giver dem deres eget blad, så vil de få mere selvtillid og større status i samfundet.«
Hvid bagmand
Det er én af årsagerne til at Döner er på gaden. En ligeså vægtig årsag er mit samarbejde med Döners chefredaktør Ali Mohamad, som deler min begejstring for bladet. Ham nævner jeg flere steder i interviewet, men det finder Thyssen heller ikke relevant, selvom jeg aldrig havde været i stand til at realisere Döner uden Ali.
Thyssen vil død og pine fremstille mig som den onde, hvide bagmand, og derfor bliver jeg også skudt i sko-ene at jeg vil gøre grin med 2Gere. Dokumentationen er, at jeg har sagt at »ligesom man kan læse Se&Hør på flere måder, kan også læse Döner på flere måder. For eksempel som målgruppen læser det, eller som en magister i sammenlignende litteratur læser det.«
Kikset analyse
Thyssens kiksede analyse af Döner bekræfter kun, at mit banale udsagn er sandt, og det siger mere om Thyssen end om Döner, at hans egne fordomme forhindrer ham i at frydes over billederne af kioskejerne i deres baglokaler og de stolte ejermænd af de stylede biler. Hvor jeg ser en festligholdelse og en anerkendelse af en sprudlende subkultur, ser Thyssen udelukkende stereotyper, og hermed gør Thyssen sig selv til en stereotyp på en anmelder hos Information. »Enkelt er det,« som Poul Thomsen siger i Telia-reklamerne.
Måske kommer Thyssens idiosynkrasier i vejen? I hvert fald antyder Thyssen noget suspekt i, at jeg har medvirket i adskillige »kortvarige projekter«, hvorefter han opremser magasinet Virus, dagbladet Dagen og det engelsksprogede blad Black Box. Virus varede fra 1996 til godt ind i det nye årtusinde, Dagens død var jeg ikke selv herre over, og Black Box lever altså i bedste velgående.
Jo, alt hvad man siger, kan bruges mod en. Og når man har at gøre med en anmelder som offentligt vedkender sig at han læser Nynnes Dagbog, og hertil kan citere fra Nynnes Dagbog, så er spørgsmålet om det egentlig ikke er positivt at Nikoline Thyssen har misforstået Döner så graverende, som tilfældet er.
