Læsetid: 7 min.

DEBAT

Debat
16. december 2003


Jeg skifter navn
*Som en følge af alle de mange nye konserverende kulturpolitiske initiativer vil nærværende kunstproducerende ælling i fremtiden lyde et mere passende navn. Et navn som i årene fremover skal være selve indbegrebet af dansk kunst og kultur. Med håbet om mange medaljer, rettidig omhu og stor velstand i tiden fremover.

H.C. Andersen (førhen omtalt som Sternberg)

Thor P.’s fornemmelser
*Samme dag som de afviste irakiske asylansøgere, der ikke frivilligt vil rejse hjem – som UNHCR fraråder – bliver sat på »madkasseordningen«, opfordrer Thor P. til at nu skal forbrugsfesten starte. Dansken skal betragte det som en solidarisk handling at kaste sig ud i materiel ekstravagance!
Hvor er den mand dog bare skarp til at sætte regeringens politik i relief.

Peder Hvelplund, Hjørring

Terror i Rusland
*Informations Ruslandskommentator, Per Dalgård (PD) må have haft lidt for travlt i sin nyhedskommentar 6. december om en tog-bombe i Rusland. PD refererer til en 'pressemeddelelse' fra Støttekomiteen for Tjetjenien, hvori PD påstår, at vi »antyder«, at det »kan være det russiske sikkerhedspoliti, der står bag«.
Fakta er, at jeg til de danske medier videresendte en udtalelse – ikke fra Støttekomiteen, men fra den tjetjenske præsident Aslan Maskhadovs udenrigsministerium, hvori man i skarpe vendinger fordømte togbomben og »vold, der direkte eller indirekte retter sig mod den civile befolkning«.
I stedet for at gengive blot en enkelt linje fra denne fordømmelse fra Maskhadov af al terror rettet mod civile, kalder PD i stedet mine private følgebemærkninger vedrørende Maskhadov-erklæringen for en »pressemeddelelse
fra den Dansk-Tjetjenske Støttekomite«.
I de medfølgende bemærkninger skrev jeg bl.a.: »Uanset, hvilke mørke bagmænd, der ligger bag denne usle bombesprængning, skal man ikke være en stor Rusland/Tjetjenien-kender for at vide, at dén slags kun vil gavne én – og kun én part (...) Putin – og ’hans’ parti.«
Dette er ikke »antydninger« om, at FSB står bag, men en vurdering af, hvilke kræfter den slags terrorhandlinger fremmer. Punktum.
Belært af Ruslands historie udelukker Støttekomiteen for Tjetjenien ingen skyldige, hverken tjetjenske terrorister eller russiske sikkerhedstjenester. Men vi har ikke selv som organisation eksplicit placeret noget ansvar.

Thomas Bindesbøll Larsen
fmd. Støttekomiteen for Tjetjenien

Dovne skiderikker
*Da folketinget fredag 21. marts besluttede at sende danske soldater i krig stemte 61 for og 50 imod. 68 folketingsmedlemmer var tilsyneladende af den opfattelse, at spørgsmålet om Danmarks krigsdeltagelse var så ligegyldig, at de ikke engang gad møde op for at deltage i debatten. Disse 68 folkevalgte burde Information interviewe, så de kunne forklare vælgerne, hvorfor de ikke mødte op for at stemme efter deres overbevisning og samvittighed, ( – hvis de ellers er i besiddelse af sådanne størrelser).
Avisen kunne oprette en speciel klumme (»Dovne skiderikker«) til dette formål og bringe interviewerne med foto som en føljeton, ét om dagen, indtil alle 68 har fået lejlighed til at forklare sig. Det undrer mig i øvrigt, at stemmeprocenten i Folketinget ved en sådan vigtig beslutning var lavere end vælgernes stemmeprocent ved f.eks. et EU-valg. – De burde skamme sig.

Ivar Quistgaard
Stege

Næsten sandt
*’Fogh med i fyring’ og ’Statsministeren havde kontakt med Fergos eks-spindoktor inden fyringen’ står der på forsiden af Information den 11. december. I artiklen på side 2 citeres statsministeren imidlertid for at erklære (og det var vist i Folketinget): "Jeg har ikke overværet samtalen" (mellem de to spindoktorer).
Havde han så kontakt med Fergos spindoktor? Er de to overskrifter redelig journalistik? Jeg synes det ikke, men det kan jo være ligegyldigt, så længe David Trads synes det. Jeg tror dog næppe, der vanker Cavling-priser for hele denne historie, som efter min ringe mening ikke har været Information til ære.

Eigil Balling
Lyngby

Berufsverbot-sludder
*Der har været flere forargede læserbreve angående Informa-
tions artikler om Tove Fergos spindoktor Henrik Gade Jensen. Der tales om Derufsverbot, fordi spindoktoren tog sit gode tøj og gik – eller blev gået – efter den første artikel. I mine øjne skudt helt ved siden af. F.eks. Skriver Jean Fischer den 9. december: »Det er lykkedes at få afskediget en politisk ukorrekt spindoktor. Bravo. Jeg vidste ikke, Information gik ind for berufsverbot.«
Begrebet Berufsverbot blev aktuelt i 1970’ernes Vesttyskland, hvor embedsmænd, universitetsansatte, skolelærere m.v. blev politisk/holdningsmæssigt testet inden en ansættelse eller blev afskediget, fordi de ikke havde de rette politiske holdninger eller havde ’ukorrekte’ politiske forbindelser eller tilknytninger.
Henrik Gade Jensen var ikke ansat som almindelig embedsmand eller anden neutral stilling, hvor hans politiske synspunkter eller tilknytninger måtte være irrelevante for offentligheden, hvis de da ikke påvirkede hans udførelse af sit arbejde. Han var derimod en af Tove Fergo politisk udvalgt spindoktor og rådgiver, der netop havde til opgave at lægge kirkeministerens politiske linje over for offentligheden, hvorfor det er legitimt at belyse hans politiske linje, synspunkter, sympatier og tilknytninger. På denne baggrund er henvisningen til Berufsverbot rent sludder.
Der er derimod tale om en enten inkompetent eller politisk meget betænkelig kirkeminister, der har valgt en spindoktor med tilknytning til en yderliggående kirkepolitisk minoritet, Tidehvervskredsen og tidligere tilknytning til Den danske Forening.

Jens Guldager
Kbh. Ø.

Ubåde eller fred
*Med mellemrum siges det i dagspressen, at det er bydende nødvendigt at få diskuteret, hvad vi vil med det danske forsvar. For enhver kan se, at det ikke dur som det er, men diskussionen udebliver. Men hvordan starter egentligt en folkelig diskussion uden reel og grundig oplysning? Er det ikke befolkningen, der betaler 18-20 mia. kroner årligt i skat, der har krav på at deltage kvalificeret og komme med bud på, hvor vi vil gå hen? Hvordan fås de informationer, der skal til, for at kreere et forsvar befolkningen kan være tryg ved?
Forsvarsministeren vil købe fire ubåde til 1,1 mia stykket. Kunne det ikke vente, til Danmark har bestemt, hvilket forsvar vi vil have? Er det søværnet, vi skal satse på, så må der argumenteres for det ved åben debat. Det skal ikke aftales i lukkede udvalg eller påvirkes af våbenfabrikanterne. Kunne vi få mere for pengene ved at disponere anderledes? Politikerne skylder en forklaring og må i hvert fald offentliggøre deres tanker, før der bevidstløst bruges løs af næsten fem mia. kroner.
Kunne man forestille sig, at fem mia blev brugt til et humanitært indsatsberedskab, som beskrevet i en ny bog af Preben Bonnén og Poul Dahl Krigens nye klæder, som foreslår en tværfaglig gruppe på 4.000 mand, soldater, redningsmandskab, politi, læger, sygeplejersker, der uddannes til at sættes ind på steder, hvor en krig netop er ophørt, eller hvor en krig kan opstå, og som stabiliserer et område og forebygger uro? Jeg tror, der ville være stor folkelig forståelse for et sådant beredskab.
Det er destruktivt og udsigtsløst at investere i flere våben. Vi må styrke den krigsforebyggende indsats meget mere og kun bruge krigen som sidste udvej.

Ruth Dalsgaard
forsvarsordfører for Grønne Demokrater

Bagvendt Bruno
*En række personer der gør sig bemærkede i den offentlige debat, har ifølge Information den 4. december oprettet en islamkritisk loge, som de har opkaldt efter renæssancefilosoffen Giordano Bruno.
Bruno var en radikalt nytænkende filosof, der kombinerede et nyt kosmologisk verdensbillede med en antidualistisk filosofi. Hans panteistiske metafysik var kritisk i forhold til kirken, og han blev brændt på bålet som kætter i år 1600.
Ved at vælge dette navn fremstiller disse mennesker sig som kættere: repræsentanter for en uortodoks tænkning, der står i opposition til det gældende ’paradigme’ eller den herskende ideologi.
Dette eksempel på en ublu demagogiske forvridning af begreber og sagsforhold fra det yderste højre, er i forlængelse af traditionen fra 1930’erne. Også dengang benyttede man sig af en bevidst manipulation af problemstillinger og indholdsmæssige konsistens. Ligesom forsøget på at fremstille Lomborg som den lille dreng i Kejserens nye klæder der taler autoriteterne imod, søger højrefløjen at bilde befolkningen ind at de er de progressive, der taler den herskende orden imod. Bruno ville formodentlig rotere i sin grav ved denne omklamring fra etnochauvinister, der xenofobisk klamrer sig til et verdensbillede, der er under forandring.
Der er fornyet interesse for Bruno, fordi hans filosofi giver inspiration, dels til et holistisk videnskabssyn, der har betydning for en fremtidig miljøetik og dels fordi han åbner op for et gudsbegreb, der ikke er begrænset til dogmatisk religions udlægning, men netop kan bygge bro mellem religionerne.
Der går en idehistorisk linie fra den muslimske filosof Averröes (Ibn Rushd), hvis Aristoteles- kommentarer har haft stor betydning, over Bruno til den kætterske jødiske filosof Spinoza. Fælles for disse tre er at de, fra hver deres gren af den samme tradition; islam, kristendommen og den mosaiske tro, var i opposition til de herskende dogmatikere, som derfor søgte at undertrykke deres budskab. De bekendte sig til en religionsopfattelse, der brød med fundamentalismen og repræsenterede en tolerance, som intet har til fælles med denne alliance af postulerede ’brunoister’. Domineret af nationalkonservative og højreliberalister, fastholder disse en tankegang der var ’mainstream’ i begyndelsen af det forrige århundrede.
Den koordinerede kampagne som de iscenesætter, skaber angst og fjendebilleder, en i værste fald selvopfyldende profeti om etniske spændinger og ’balkanisering’ af nationen. Tiltag der er direkte kontraproduktive i forhold til tidens globale fordelings- og miljøproblemer.
Omvendt mener jeg, at en ny læsning af Bruno, kan være med til at løse disse problemer, og kættersk gøre op med denne verdens virkelige magthaveres manglende forståelse og respekt, for naturen og jorden som en manifestation af en immanent Gud.

Bendt Ulrich Sørensen
cand. mag. filosofi,
billedkunstner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her