Læsetid: 8 min.

DEBAT

9. december 2003


Mode
*Er du klædt på til fremtidens vejr?

Tor Jordbo, Odense M

Velkommen
*Er Næsten sur
velsign dette Menneske i dur

Er kirken tom

det er præsten selv ude om

Peter Huss

Autonom pamflet
*Med sidestillingen (2. december) af på den ene side Søren Krarup og Jesper Langballe og på den anden side Lars Hedegaard og Ralf Pittelkow reducerer David Trads Information til en autonom pamflet.

Niels Chr. Sauer
Næstved

Hvad er en trop?
*I artiklen »Koalition på tilbagetog« 15. november står der, at der i Irak er 130.000 tropper fra USA, 420 fra Danmark, etc. Og tre soldater fra Tyskland, der bevogter ambassaden.
De tyske er ikke tropper, men soldater. Hvad er så tropperne?
Engang var en trop en lille gruppe, f.eks. i spejderkorpsene. Og sådan er det stadig ifølge Nudansk Ordbog. Er en trop også noget andet – er det f.eks. slet og ret en soldat?
Hvis det er, hvorfor så kalde en soldat for en trop?

Tom W. Petersen
Frederiksberg

Forvandling af Christiania
*Information beretter 2. december, hvordan Christiania har udviklet sig til en fristad for de velnærede med billige huse på størrelse med gymnastiksale. Man fornemmer en beklagelse over udviklingen.
For mig at se er det et skridt i den rigtige retning. Ikke dermed sagt, at der ikke skal være plads til eksperimenter og skæve eksistenser. Men hele ideen om opgør med ejendomsretten og kampen for den kollektive bevidsthed tilhører en abstrakt verden, som må afvises. Og naturligvis kan børn af christianitter ikke vinde bopælsret til noget, som forældrene ingen ret har til.
Området har én gang – i starten af 90’erne ä været forsøgt normaliseret. Beboerne ønskede det ikke. Normaliseringslovens krav er ikke blevet overholdt og dermed lever christianitterne i en daglig, kollektiv lovovertrædelse. Parkeringspladser mangler, de sanitære forhold er ikke bragt i orden, området flyder med hash – senest illustreret ved politiets beslaglæggelse af 30 kg.
Der er kun én løsning. Pusherstreet ryddes (jeg har fået at vide, at jeg ikke må foreslå bulldozere, så jeg vil nøjes med en gummiged...). Der oprettes en nærpolitistation på området. Og endelig sættes de boliger, der er værd at bevare, til salg på markedsvilkår.
Beboere, som kan påvise afholdte udgifter ved opførelse af bygningerne, skal naturligvis kunne trække disse fra, hvis de byder. Kun sådan kan Københavns skamplet nr. ét blive normaliseret og lovligheden genoprettes.

Morten Messerschmidt
politisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Godt gemt
*Lise Togeby og Peter Munk Christiansen skriver i Information, at jeg ikke har givet mig tid til at bladre i Magtudredningens slutrapport. Jeg har bladret i den version af slutrapporten, som er tilgængelig på Magtudredningens hjemmeside, fordi jeg gik ud fra, at denne offentligt tilgængelige rapport gav et fair resume af forskningen. Og i denne version dominerer pointen om, at »afgivelsen af kompetencerne til EU har svækket Folketinget«.
Magtudredningen fokuserer dermed kun på det negative (Folketinget har tabt »magt«) og ikke på det positive (ny »magt« er tillagt det danske politiske system ved at være med i EU).
Det glæder mig dog nu at kunne konstatere, at forskningsledelsen tilsyneladende er enige med mig i det helt afgørende forhold, at Danmarks medlemskab i EU giver adgang til medbestemmelse på nogle områder, der havde ligget uden for vores rækkevidde, hvis vi havde stået udenfor fællesskabet.
Blot kan det ærgre mig, at denne vigtige pointe er ’gemt væk’ på side 319 og 381 i den længere, ikke-gratis og ikke-tilgængelige version. Det havde været besnærende om man havde turde fremhæve et så positivt budskab i den offentligt tilgængelige sammenfatning af udredningens konklusioner.

Poul Nielson
Medlem af Europa-Kommissionen

Venstre?
*Venstre er ikke et politisk parti. Det er en bande kræmmere.
 
Ole Maigaard
København S

Beskidte Ziadeh
*Integrationskonsulent Hannah Ziadeh har ifølge Information den 4. december følt sig »nærmest snavset« efter en henvendelse, jeg foretog til ham sidste år. Jeg har aldrig kontaktet Ziadeh for at høre, om han ville være med i den pågældende
Giordano Bruno-gruppe, der i disse dage er genstand for pressens opmærksomhed. Hvorfor det i øvrigt fremstilles som noget suspekt, at en gruppe mennesker med islam-kritisk indstilling mødes, debatterer og ønsker at hjælpe hinanden med at præge debatten, er uklart for mig.
Men hvad Ziadeh angår: Jeg har sidste år haft en enkelt, lang telefonsamtale med Ziadeh i anledning af balladen om Sherin Khankan og sharia i Det Radikale Venstre. Jeg ville høre, om Ziadeh, der netop havde skrevet kritisk om sharia, havde tænkt sig at møde op. I så fald kunne jeg også overveje det. På dette tidspunkt var vi, så vidt jeg ved, begge medlemmer.
Det førte til en næsten to timer lang telefonsamtale, der – trods det at vi var ganske på det rene med, at vi så forskelligt på islam-og indvandringsspørgsmålet – forløb i en aldeles venlig atmosfære. Fra Ziadehs side sluttede den med følgende vendinger: »du lyder jo som en sød og rar person« og »det var hyggeligt at tale med dig«. Det har jeg present, fordi jeg glædede mig over, at det var muligt at have en venlig indstilling til hinanden, trods denne uenighed. Fuldstændig som jeg har det med visse øvrige danskere med mellemøstlig baggrund, som jeg med mellemrum taler med.
Jeg synes derfor ikke Ziadeh skal føle sig »nærmest snavset«. Jeg synes, han skal føle sig rigtig, rigtig beskidt.

Helle Merete Brix
København Ø

Den tapre anti-nazist
*Information kan være stolt. Det er lykkedes at få afskediget en politisk ukorrekt spindoktor. Bravo. Jeg vidste ikke, Information gik ind for Berufsverbot.
Men anti-nazisme og anti-racisme er åbenbart så væsentlige hensigter, at de helliger obskure midler.
Der er grund til at skelne mellem nazisme og højreradikalisme. Henrik Gade Jensens skriverier er ikke-nazistiske, men ofte højreradikale. Jeg indrømmer gerne, at han i sin trang til at provokere ofte lægger op til øretæver.
Men højreradikale synspunkter er nødvendige i den politiske debat, hvis denne ikke skal fjerne sig helt fra virkeligheden. Det vil gavne den politiske debat at gå ind i en åben politisk diskussion af dem. Men det er ødelæggende at bekæmpe dem med useriøse metoder som insinuationer og antydninger.
Først skrev Modkraft, at Henrik var begejstret for en tidligere SS-officer Franz Schönhuber. Men Modkraft skjulte, at det handlede om en boganmeldelse, hvor Henrik roste en bog om Tyrkiet af Schönhuber, hvilket ikke er det samme som at erklære sig enig i hans nazistiske synspunkter. Information nævner insinuerende, at Dansk Forum anbefaler to film med racistiske eller nazistiske synspunkter. Men undlader at nævne, at de to film er højt værdsatte klassikere i den vestlige filmhistorie.
Det er sørgeligt, hvis Information ikke blot går ind for Berufsverbot, men også anvender insinuerende og perfidt antydende ’afslørings’-strategier.

Jean Fischer
Sorø

Dagsværk
*Jeg takker for Knud Holt Nielsens korrektion den 28. november til min klumme om Operation Dagsværks tidligste projekter.
Organisationens hjemmeside er ikke selv særlig oplysende på dette punkt. Knud Holt Nielsen bekræfter imidlertid også, at der var tale om typiske venstrefløjsprojekter, der mødte stærk modstand fra især konservative gymnasiaster, der som nævnt ikke havde spor svært ved at komme til orde. Jeg samlede i øvrigt også selv ind til OD i min gymnasietid.

Jes Fabricius Møller

En fornøjelse
*Hvilken fornøjelse det er at abonnere på og læse et dagblad, der har en så markant og velskrivende chefredaktør. Tak til David Trads for den glimrende og veldokumenterede artikel om højrefløjens villige presse. Må vi få nogle flere af slagsen.

Bent Hansen
Gadstrup

Passiv dødshjælp er en mulighed
*Ved høringen om eutanasi kunne man få den opfattelse, at eliten var imod eutanasi (akut dødshjælp). »Etisk Råds medlemmer sad i deres elfenbenstårn på podiet, mens folkets fortalere stod nede i virkeligheden ved tårnets fod og krævede retten til at dø,« mente lederen i Information den 17. november. En tilbundsgående debat er åbenbart påkrævet.
Vi kommer ikke uden om det. Muligheder og redskaber til at holde folk i live er forøget i utrolig grad. I teorien kan man holde en patient i live i månedsvis, ja år. Det er en uhyggelig tanke at skulle havne i en sådan situation, hvor man er ude af stand til igen at få menneskelige relationer. En sådan slutning føles ikke værdig. Lægeløftet kunne måske ændres derhen, at en læge også skal tænke på en patients rimelige afgang fra livet.
Foreningen En Værdig Død samt flere kendte personer har give udtryk for, at hvis livet er fyldt med smerte, og man kun venter på døden, vil aktiv dødshjælp være en rigtig løsning. At et dødsygt menneske med smerter og uden udsigt til helbredelse, håber og ønsker, at det må slutte, er ikke svært at forstå. Vore husdyr og kæledyr hjælper vi jo over denne tærskel. En dansk læge må dog ikke imødekomme et sådant dødsønske. Eutanasi er brud på gældende lov, men der er forekommet tilfælde. At det er blevet lovfæstet i Holland har gjort, at flere har taget spørgsmålet op herhjemme.
Uanset at akut dødshjælp (AD) kan være en rigtig løsning i nogle tilfælde, vil der for mange patienter gives andre muligheder. Hos os kan man få opfyldt et ønske om, at lidelserne må ophøre ved ’passiv dødshjælp’ (PD). Det har dog ikke været ret meget omtalt i medierne, selv om det har været praktiseret de seneste år. PD betyder, at hjælpemidlerne kan stoppe efter patientens ønske. Forskellen mellem passiv og aktiv dødshjælp er i visse tilfælde knivskarp, og resultatet – døden – lige uomtvistelig.
Begrundelsen for AD og PD er faktisk parallel. Begge holdninger er enige om, at dødsyge uhelbredelige mennesker ikke bør holdes i live for enhver pris, men måden at yde hjælp på er forskellig. Ved PD afbryder man en udsigtsløs behandling, ved AD giver man en sprøjte eller medicin, der afslutter livet.
Bliver eutanasi lovliggjort, vil mange almindelige mennesker opfatte dødshjælp som en ret. Der bliver nedbrudt nogle barrierer, og det vil betyde et mere lemfældigt forhold til døden. Livet er ikke alene en gave, men også en opgave. Gør man eutanasi lovligt, vil for mange tage for let på denne opgave og opgive livet uden kamp. I Holland tales der om tilfælde, hvor man – trods intentionerne – har imødekommet patienter, der på grund af akut livslede ønskede at dø. To hollandske læger, uddannet som ’konsulenter i aktiv dødshjælp’, har i et brev til kolleger understreget, at aktiv dødshjælp ikke er en god løsning.

Svend Grundtvig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu