Læsetid 6 min.

DEBAT

5. december 2003


Fynboens stille undren
*Søster under bror/lillebror under storebror
storebror under far/far under onkel
onkel under sheik/sheik under mullah
– det er ik’ så sært det er svært at hitte ud af
Fattig under rig/grim under smuk
det ik’ så mærkligt folk ik’ fatter et muk
gud under konge/konge under dronning under aktie-kapital/sådan er frikadelleland
– alle er på røven og hver anden er splittergalClaus Ankersen

En stilfærdig revolution
*En ny verden bryder frem, den dag alle er lige så godt et menneske som jomfru Maria – Britney Spears eller som the fool on the hill med de tusinde stemmer.

Peter Huss

Gage og penne
*På Informations hjemmeside ser jeg, at David Trads i en artikel den 2. december, hvori han slår vildt omkring sig, påstår, at regeringen betaler størstedelen af min årlige gage. Gid det var så vel. Foranlediget af den hidsige mand har jeg regnet ud, hvor meget mit bruttohonorar som medlem af Kunstrådet og formand for et af dets fagudvalg udgør af min årlige bruttoindtægt, nemlig nøjagtig 12,3 procent. Som David Trads ville vide, hvis han gad sætte sig ind i sagerne, får Kunstrådets udvalgsformænd 11.344 kr. og 19 øre om måneden, hvilket for mit vedkommende betyder en månedlig udbetaling på kr. 4.130,19. Dette er, hvad jeg har ud af at bruge mindst 10 dage om måneden på Kunstrådet/udvalget, hvoraf turde fremgå, at man skal være temmelig velhavende for at kunne påtage sig et job som dette.

Claes Kastholm Hansen

SVAR: Claes Kastholm refererer forkert fra min artikel den 2. december, når han skriver, at jeg skrev, at »regeringen betaler størstedelen« af hans årlige gage. Jeg skrev »en stor del«. Er 11.344,19 kr. om måneden en stor del? Det kan diskuteres. Jeg beklager, at jeg ikke vidste, at Kastholms årlige samlede gage er på 1.106.750,24 kr. – og at de 136.130,28 kr., som VK-regeringen årligt bidrager med derfor ikke udgør så stor en del, som jeg troede.
Hans Hauge kommenterer i et læserbrev bragt her i avisen i går ligeledes min artikel fra den 2. december. Hauge er netop tiltrådt som skribent på Jyllands-Posten. Hidtil har han fast leveret indlæg i Berlingske Tidende, hvori han bl.a. har kaldt undertegnede for ’venstrefascist’ og repræsentant for ’den yderste venstrefløj’. Jeg burde måske have nævnt, at hans skriverier om højrefløj og indvandring ret beset mest har stået i Berlingske Tidende.

David Trads

Demokratisering
*Mens jeg er enig med en del af Birthe Hansens idealer så føler jeg, at løsningerne er for overfladiske. De tager ikke højde for de enormt store problemer og her fokuserer jeg udelukkende på Irak. Tænk blot på Saddam Hussein og sunnimuslimerne. De havde indflydelse ved hjælp af Husseins ’jernnæve’. Ved et ægte demokrati vil de blive marginaliseret eftersom shiamuslimer udgør cirka 70 procent af befolkningen. Blod vil komme til at flyde. Det helt store problem for amerikanerne er, at væbnede styrker er ufattelig dårlige til at skabe stabile forhold i irakernes daglige liv. (Selvsamme styrker var ansvarlige for at cirka 10.000 soldater/civile blev dræbt da ’krigen sluttede’ 1. maj i år.) FN’s fredsbevarende styrker har tidligere været med til at løse konflikter i forskellige brændpunkter; de kan ikke bruges i Irak da de er tæt forbundet med det tidligere forhadte ’mad for olie’-program med barske konsekvenser for irakerne. FN’s image er i det hele taget enormt blakket, særligt da det blev afsløret at våbeninspek- tørerne ’gemte’ et antal CIA-spioner.
De største problemer for amerikanerne er, at de endnu ikke har læst på historien og at de ikke besidder den fornødne tålmodighed. (Valget i efteråret 2004 hjælper ikke; der er mulighed for at ting forandrer sig med enorm hastighed). En påmindelse: Danmark havde enevælde i knap to hundrede år (1660 – 1848) hvor kongen følte, at han var hævet over alle på nær gud. Så kom Grundloven i 1849. Alligevel tog det 66 år før Danmarks kvinder fik retten til at stemme!

Niels Bjørn Christensen
København K

Fordrejninger
*I en artikel i Information den 27. november udråbes Henrik Gade Jensen (HGJ) til gennem Dansk Forum at have været tæt på det nazistiske miljø. Artiklen baserer sig vist på beskyldninger fra en vis René Karpantschof (RK). Samtlige påstande om Dansk Forum er fordrejede eller forkerte. Dansk Forum og Dansk Forums Studentergruppe (DFS) har således ved flere retssager fået rettens ord for hverken at være nazistisk, holocaustbenægtende eller sligt.
I artiklen påstås det, at DFS’ tidsskrift, Alætheia, blev forbudt på Københavns Universitetet (KU). Som daværende redaktør af Alætheia kan jeg afvise dette. Efter en episode, hvor medlemmer af DFS under uddeling af Alætheia på KU blev overfaldet af bøller fra RK’s bagland, blev der udstedt generelt forbud mod aktiv uddeling af materiale på KU’s grund. Forbudet gjaldt alle studentergrupper og ikke kun DFS. Det er stadig tilladt på KU at fordele også Alætheia i brochurestandere, på borde etc.
Det er mig ubegribeligt, at Information kan påstå, at jeg som medlem af Dansk Folkeparti (DF) var en af HGJ’s kontakter. Jeg havde under mit virke som bl.a. næstformand i DF Ungdom Kbh ikke kontakt med HGJ. At jeg skulle have været HGJ’s kontakt i partiet virker lige ud idiotisk, idet HGJ mig bekendt allerede da var ansat af DF.

Anette Ladefoged
NV

Få nogle flere børn!?
*Antallet af børn pr. familie blandt vore medlemmer er 2,61 (1,72 er gennemsnittet i DK) så vi gør som statsministeren beder om. Samme familier har måtte holde for, når Regeringen & Co. enedes om finanslove. Med indførelsen af den nye barselsorlov på op til et år, fjernede man muligheden for orlov til børnepasning: familierne betalte med tiden (en oplysning, der sikkert vil undre mange, uden kendskab til flerlingefamilier, er at man faktisk ikke får barselsorlov pr. barn, kun pr. fødsel) Med en vedtagelse af finansloven 2004, betaler de økonomisk, da man vil fjerne en del af flerbørnstilskuddet! Vores spørgsmål er – kort og godt: Hvor meget mere skal de børnerige familier belastes, økonomisk og tidsmæssigt, i fremtiden? Kunne hr. statsminister Anders Fogh svare på det?
Vi må give statsministeren ret: »At få en families liv til at fungere i det daglige kræver organisationstalent, som i høj grad er værdifuldt« og der må vi tilføje ’det gælder i særlig grad i flerlingefamiliernes dagligdag’. Så en ansøgning til en stilling, fra en trillingmor- eller far, må være det bedste, der kan ske for en arbejdsgiver, for er der noget de er gode til, er det økonomiske krumspring og planlægning med kalender og ur, for at få både økonomi og tid til at hænge sammen!

Kristina Terp
Formand for Dansk
Flerlingeforening FREJA

Fodring af krybdyret
*Fogh har fået skovlen under videnssamfundets eksperter og smagsdommere. Men også på fjernsyn er ’de kunstneriske eksperter’ på tilbagetog. Vi får serveret tyndslidte travere i Stjerne for en aften eller Hit med sangen, og resten af ugen står den på hverdagsdanskernes udskejelser i Pop Stars, Idols, Big Brother eller Robinson.
Vi hører sjældent jungletrommerne annoncere Love Shops nye CD, Peter Adolphsens nye miniroman eller Kaleidoskops nye forestilling.
Originale kulturindslag finder kun vej til hurtig morgen- og aftenkaffeunderholdning i TV 2’s Go’ morgen og Go’ aften Danmark eller DR1’s teenagerudsendelse Boogie. Og på DR bliver al kulturliv henvist til DR2’s Viva, Deadline, Bestseller eller Filmland; programmer, som flertallet enten ikke kan modtage eller bare ikke ser. I den gode sendetid møder professionelle kulturpersonligheder med noget på hjertet simpelthen lukkede døre.
Problemet er, at hvis den danske normalitet i medierne defineres af få gentagne melodier sunget af sprøde leverpostejsfarvede danskere, jo mere stikker de grupper ud, der ærligt prøver at udvide repertoiret; og jo nemmere bliver disse grupper at pege fingre af.
Samme tendens er dominerende politisk. Ved konstant at fremhæve og problematisere ’skæve’ minoriteter (indvandrere, P1, eksperter, folkeskolelærere, Christiania osv.) pirker især regeringen og Dansk Folkeparti til menneskets latente angst for det sære.
Kunst- og kulturlivet inddeler ikke mennesker i vindere og tabere, men nedbryder grænser og stiller spørgsmål. Som de mest magtfulde fjernsynskanaler i Danmark er DR1 og TV 2 forpligtiget – også af deres status som public service-organer – til at støtte minoriteterne og bidrage til at udvide danskernes horisont. Lige nu er det de reklamefinansierede stationers ensidige sendeflade, der sætter dagsordenen.
DR og TV 2 bør ikke støtte op om regeringens tendens til at polarisere samfundet, men være et mødested for forskellige menneskesyn.
Fredag og lørdag aftens flimmerkasse skal vise, at sangbogen sagtens kan udbygges, og at den rent faktisk bliver det i høj fart for tiden, hvor eksempelvis den danske musikverden spytter den ene succes ud efter den anden: Mew, Raveonettes osv.. Den nuværende sendeflade hylder – bakket godt op af stereotype reklamer og jævne film – guldjægernes ensidige amerikanske drøm.
Hvis politikerne og fjernsynet kun fodrer den magthungrende del af hjernen, den del, mennesket har til fælles med krybdyrerne, så vil intolerancens tåge indhylle Danmark og – for at benytte Ulla Dahlerup-lignende skræmmebilleder – heksene hurtigt komme ud af kosteskabene til en ny jagt på ofre til bålet.

Mikkel Lumbye Andersen
musiker og stud. mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu