Læsetid: 6 min.

DEBAT

Debat
27. december 2003


Rødt kort
*Auschwitz og Dachau. Nu Guantánamo. Der overtrædes skam ingen menneskerettigheder eller andet, siger Per Stig M. og A. Fogh.
Enten har de mistet forstanden, eller også er de fulde af løgn.
Begge dele er diskvalificerende.

Finn Schousboe, Stenløse

Diskriminering
*Hvor er HK uinteresseret i dem, som ikke har vådklæde på?

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Otium paa lokum
*»Travle Mennesker, der kun have Tid at læse det Øieblik de ere paa Lokumet og altsaa i det Høieste kun en Smule otium naar de engang imellem have diarrhoe, maa det overlades Aviser at skrive for.«

Søren Kierkegaard:
’Bogen om Adler’

Væk med fingrene
*Efter et år med flere voldtægter og mere vold må regeringen indse, at fængslingstrusler ikke virker.
I TV-avisen viste svenske sexchikaneundersøgelser, at piger helt ned til 10 år i stigende grad 'måtte finde sig i', at jævnaldrende drenge befølte dem på brysterne, i skridtet og på bagdelen. Seks ud af 10 piger havde lagt krop til dette. Syv ud af 10 piger var blevet kaldt luder, hore eller bitch. Danske eksperter bekræfter tendensen!
Det er overgreb, så det batter.
At TV-avisens danske piger oven i købet var flove over at have været udsat for overgreb, og at danske drenge mente, at de havde lov til at gramse, det gør kun tingene værre.
Hvis piger skal ’finde sig i’ at blive gramset på allerede fra 10 årsalderen, og derved indlæres til, at de godt kan protestere, men at hverken drenge eller omgivelser tager det alvorligt, så skabes grundlaget for et voldtægtsoffer, der ikke protestere vildt, og en voldtægtsforbryder der slet ikke fatter, at det er overgreb, han er i gang med.
Sexchikane handler ikke om sex, men om magt.
Skolerne ved, at mobning sætter spor i mange år og arbejder meget for at fjerne problemet. Det ville være gavnligt, at også sexchikane kom ind i billedet. Hvis pigerne fik indlært, at de skal protestere, når det går ud over dem selv og andre – og drengene fik lært, at et nej er et nej – så fik alle en bedre fremtid.

Eina Berg
medlem af ATTAC-Kvinder
Smørum

Vi ønsker en uforudsigelig Information
*I disse kolde tider, hvor samarbejdsklimaet på Information, ifølge vores fagblad, Journalisten, er på nulpunktet, vil vi udtrykke vores påskønnelse og glæde over, at der findes en avis som Information i Danmark. En avis, som bestandigt gør os klogere, sætter spørgsmålstegn ved vedtagne normer og stimulerer debatten.
En væsentligt bidragende årsag til avisens fremgang er, efter vores opfattelse, chefredaktør David Trads' skarpe pen og journalistiske tæft. En leder af DT er altid læseværdig og højner hele avisens kvalitetsniveau. DT har tilført Information en journalistisk friskhed og uforudsigelighed, som den har savnet i mange år. Et af de seneste, rosværdige initiativer er samarbejdet med The Independent.
Ikke mindst på baggrund af dagens afskyvækkende ’kulturkamp’ behøves Information. Den er en befriende og nødvendig modvægt mod JP, Berlingske, Weekendavisen og de andre regeringsvenlige organer.
Egentlig er det et paradoks, at en avis som Information findes i den danske avisflora, som er karakteriseret ved synkende oplag, svag økonomi og truende lukninger. Ikke mindst på den baggrund bør vi som læsere støtte en avis som Information, der viser, at papiraviser stadig behøves.

Christer Källström og Birgitte Marfelt
Veddinge Bakker

Talentløs journalistik
*Bagsiden d. 20/12 er leveringsdygtig i et billigt grin. Her forsøger Informations Ulrik Dah-lin at tilsvine Venstres Ungdom for at lave en ’Ryd Christiania’-
t-shirt. Det slipper han ikke særligt godt fra. For det første er det jo svært i det hele taget at tage en journalist seriøst, der ikke er i stand til at stave til kasserer, der ikke kan hitte rede i, hvad Jesper Duelund/Dueholm egentlig hedder og staver Christiania på en måde, så man tror, han har trukket lod om, i hvilken rækkefølge bogstaverne skulle stå i.
For det andet forholder han sig jo overhovedet ikke til budskabet, men går derimod voldsomt op i, hvorvidt t-shirten er ulovlig. Det er lidt svært at se, hvordan det skulle kunne være tilfældet. For mener Ulrik Dahlin virkelig, at man kan tage patent på ordet Christiania? Hvis det er tilfældet, så tror jeg egentlig jeg vil registrere ’Nørrebro’ som varemærke…
Og for det tredje – så har VU jo fuldstændig ret i, at det lovløse Christiania burde være ryddet for længst!
Andre aviser har forsøgt sig med morsomme indslag på bagsiden. Det gælder så vidt jeg ved ikke Information. Men det hænder da, at den er (ufrivilligt) morsom alligevel.

Søren Friis Larsen
København N

Max Weber og Franz Kafka
*I en togkupé på vej gennem Mellemeuropa sidder ved midnatstid den 9. marts 1913 to mid-aldrende mænd i deres egne tanker. De ryger, skriver notater, stirrer af kedsomhed ud ad vinduet, og idet de ser hinandens spejlbilleder, kigger de genert væk.
Max: Jeg har rejst med mange tog, da jeg var i USA. For næsten 10 år siden.
Franz: Jeg har aldrig været der... kun i min fantasi.
Max: At rejse er altid bedst i fantasien. Det er under alle om-stændigheder den hurtigste måde at rejse på. (Han kigger ned i sin notesbog, og puster en sky af cigarrøg ud gennem skægget).
Franz: Jeg vil gerne høre om din rejse. Kom du helt til Det Vilde Vesten?
Max: Kun så langt som Oklahoma. Det er en lang tur fra Saint Louis. Jeg tror, jeg var om bord på et tog meget af tiden. Som den handelsrejsende jeg mødte. Sælge hele dagen, køre hele natten.
Franz: Arbejder man virkelig så hårdt i Amerika, som de siger?
Max: Det var mit indtryk. Fra det øjeblik du går i land der, i New York, mærker du arbejdets energi. Jeg kørte over Brooklyn Bridge i et højbanetog. Jeg har aldrig før oplevet noget lignende. Jeg ved, vi har vores egen jernbanebro over Rhinen, i Køln. Både domkirken og lokomotivet. Amerika har tilsyneladende kun lokomotivet. Amerika lærer os, hvad der er moderne.
Franz: Det må betyde, at bestemmelsesstedet, det endegyldige stop for ethvert tog er Amerika. Prag-ekspressen er på vej til Chicago! Er det det, du siger?
Max: (Puster en stor røgsky ud) Ikke et dårligt bud!
Franz: Også i vore dagdrømme fører alle spor til Amerika. Ethvert sporskifte sender os dertil. Vi er blot passagerer, der farer blingt gennem natten. Jeg ved ikke, hvor din billet fører dig hen, men der står Prag på min. Måske ender vi begge i St. Louis.
Max: Lad nu ikke din fantasi løbe af med dig. Nå, hvis ikke det gør noget, jeg har noget arbejde, jeg skal have lavet... (Max vender tilbage til notesbogen. Franz stirrer gennem vinduet ud i sortheden.)

Jonathan Schwartz
antropolog

Ps. Max Weber (død 1920) var i Amerika i slutningen af 1904 og var fascinereret af arbejdsmoralen derovre. Franz Kafka nåede aldrig at komme til USA, men han skrev romanen Amerika, som udkom efter hans død, i 1923. Ligesom Webers var Kafkas Amerika præget af arbejde og disciplin, ambitionen om at blive en 'selfmade man'.
At jeg lader de to personer mødes i et tog, er måske inpsireret af den tyske digter Ernst Stadler, som døde i Første Verdenskrig. Stadler skrev et ekspressionistisk digt om en natlig togrejse over Rhinefloden ved Köln. Han var i øvrigt den, som oversatte Walt Whitman til tysk, ligesom Johannes V. Jensen oversat Whitman til dansk. Der er også en – makaber – amerikansk togrejse i Jensens forfatterskab: En ulykke ved Memphis, Tennessee.
Mange ting hænger sammen. Men ikke alt.JS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her