Læsetid: 6 min.

DEBAT

Debat
2. december 2003


Arbejder sig hjem
nIgen knækker himlen sig, hælder mørke over skyer. Luften knitrer som papir. Månen ikke større end en negl. Jeg har virket og svedt hele dagen, og trækker nu min krops tyngde med og presser mig gennem gadernes tomhed, gennem søvnige trafiklys, forbi svajende bygninger og døde butikker.

Rolf Steensig

Historien om Henrik
*Den 27. november kunne man i forbindelse med Henrik Gade Jensen-sagen læse en stupid og underlødig leder, hvori der bl.a. stod: »(der) kan ikke ligge noget injurierende i at bruge betegnelsen svinehund. For tre år siden skrev han i et debatindlæg i Politiken, at han som en oprørshandling gerne lufter »min svinehund, vedstår mit fremmedhad, dyrker diskriminationen og plejer mine fordomme«’.
Om det er injurierende er heldigvis ikke noget lederskribenten afgør. I Danmark fritager dumhed som bekendt ikke for skyld; man kan med andre ord godt være dummere end politiet tillader, og læser man hele HGJ’s artikel med overskriften » Vi er alle forhærdede tidselgemytter« fra Politiken, må man sige, at det af Informa-tion bragte citat er brugt så groft manipulerende, at avisen – om ikke i juridisk forstand (det må tiden vise), så i moralsk forstand – har gjort sig skyldig i injurier.
Hele HGJ’s artikel er et langt opgør med de kun alt for rigtige og selvgode meninger, der netop i deres selvoptagethed og selvgodhed er alt andet end gode, og derfor skriver han – som en understregning af hele artiklens pointe – at han som en oprørshandling mod og en afsløring af denne godhedens ondskab gerne lufter sin svinehund. Denne pointe har Information ikke fattet, men det ændrer ikke ved, at Information har gjort sig skyldig i et karaktermord på en hæderlig og tænksom person.
Føj for fanden.

Henrik Frost
Åbyhøj

*Information satte den 25. november gang i en mediestorm, da avisen lancerede historien om kirkeminister Tove Fergos højreekstreme spindoktor. Det var en god historie, synes jeg, ikke mindst fordi jeg selv skrev den en måned tidligere, og offentliggjorde den på www.modkraft.dk.
Inden jeg gjorde det, havde jeg imidlertid forsøgt at sælge historien til – Information. Men avisens indlandsredaktør kunne i slutningen af oktober ikke se nogen grund til at bringe den og afslog derfor høfligt tilbuddet.
Hvorfor historien mindre end en måned senere pludselig forekommer tilstrækkeligt relevant til, at Information vil bringe den på forsiden, kan man kun gisne om, og havde den pågældende journalist haft anstændighed nok til i det mindste at skrive, hvorfra historien kom, havde det nok været mindre provokerende. Enhver der har arbejdet som freelance-journalist ved, hvor hårdt det er at slippe gennem nåleøjet og få solgt sine historier. Og ofte er der gode grunde fra redaktionerne til at sige nej. Men at et dagblad ligefrem tillader sig at stjæle en historie – godt nok efter at have syltet den i en måned – det er direkte undergravende for alle freelancere. Hvis man ikke kan have tillid til, at dagbladene ikke bare render med de artikelforslag, de præsenteres for af freelance-journalister, ender vi et sted, hvor advokater og kontrakter skal med op på redaktionen hver gang man præsenterer en synopsis. Det er der umuligt nogen, der kan være interesseret i.

Martin Lindblom
journalist på Mediesyndikatet Monsun

*SVAR: Kære Martin Lindblom. Jeg afslog i oktober dit tilbud om at købe en artikel om Henrik Gade Jensen, fordi din artikel ikke for alvor kom med noget nyt i forhold til Kristelig Dagblads tidligere behandling af emnet. Desuden ønsker vi af principielle grunde om muligt at høre den kritiserede part i en sag. Eller i det mindste at give tilbuddet om at blive hørt. Du havde ikke talt med kirkeminister Tove Fergo (V) om hendes valg af presserådgiver. Henrik Gade Jensen fik heller ikke lov til at forklare sig.
Jeg sendte dit forslag retur uden at drøfte det med nogen på eller uden for redaktionen. Senere kastede vores Christiansborg-medarbejder Rasmus Lindboe sig over emnet efter et tip fra en Christiansborg-kilde. Det resulterede i en artikel baseret på omtale på to hjemmesider, artikeldatabasen og syv mundtlige kilder, hvoraf flertallet kritiserede kirkeministerens udnævnelse af Henrik Gade Jensen. Blandt kilderne var biskop Kjeld Holm, ekspert i holocaust-benægtelse Mikkel Andersson, næstformanden i Folketingets kirkeudvalg Karen Klint (S) og formanden for kirkeudvalget Birthe Rønn Hornbech (V). I artiklen medvirkede Henrik Gade Jensen også med den kommentar, at hans synspunkter »er mainstream i dag«. På baggrund af den solide research fandt vi, at den allerede i vide kredse kendte historie kunne prioriteres, fordi den kunne fremme en tiltrængt diskussion af kirkeministerens valg af medarbejder til at promovere regeringens holdninger og værdier.

Jakob Elkjær
indlandsredaktør

Kvalificeret flertal for miljøet
*Fra de grønne organisationers side vil vi opfordre regeringen til at give en høj prioritet under EU’s regeringskonference til indførelse af kvalificeret flertal ved beslutninger om minimums-miljøafgifter i EU. Kravet er allerede med i Danmarks forhandlingsmandat, men vi fornemmer, at regeringen ikke prioriterer det højt.
I dag gælder et krav om enstemmighed ved indførelse af miljøafgifter, hvilket hidtil har gjort EU næsten handlingslammet på dette felt. EU har således ikke kunnet gennemføre en fælles CO2-afgift, som er helt afgørende for at leve op til EU’s forpligtelser over for Kyoto-aftalen om reduktion af drivhuseffekten. Dette kan i praksis kun opnås, hvis der indføres flertalsafstemning.
Vi er klar over, at Danmark har begrænsede muligheder for at ændre i traktatudkastet under regeringskonferencen. Netop derfor har vi valgt at fokusere. Vi finder det dog vigtigt, at Danmark støtter Østrigs forslag om en særlig regeringskonference, som skal beslutte en udfasning af den dybt forældede Euratom-aftale. Men dette berører ikke forhandlingerne om den nuværende tekst.
Vi tager som miljøorganisationer ikke stilling til forfatningstraktaten som helhed, men vi vil opfordre regeringen til at overveje, om ikke den har brug for en konkret landvinding, som der kan henvises til ved den kommende folkeafstemning.

Christian Ege, Det Økologiske Råd; Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening; Lars Georg Jensen, Verdensnaturfonden WWF; Mads Christensen, Greenpeace-Norden

Den beskedne styrke
*At Rune Lund (25. november) ikke ved, hvad krisestyring betyder, vanskeliggør debatten. Måske hjælper det at tænke på, at 60.000 soldater ikke er meget at føre krig med, for det er jo, som Rune Lunds partifælle Ulf V. Olsen (24. november) så rigtigt skriver ’en beskeden styrke’. Ja, det er en krisestyrke.
Men Olsen klager over, at han ikke har kunnet finde den beskedne styrke på nettet, og antyder, at jeg nok har hentet tallet ud af den blå luft. Men det har jeg ikke, han kan finde tallet bl.a. på Det europæiske Råds hjemmeside, hvor han kan læse formands-skabets konklusioner fra Helsinki-topmødet i 1999, pkt.28. Her er styrkemålet fastsat til 50.000-60.000 mand, der skal kunne gøres rede i løbet af to måneder og holdes inde i op til et år.
Det er logisk med henblik herpå – altså de specifikke krisestyringsopgaver – at medlemsstaterne gradvis skal forbedre deres militære kapacitet. Den paragraf, som sætningen herom indgår i (art. 40.3), handler nemlig om, hvad staterne skal gøre af hensyn til den politik, som er defineret i art. 40.1 og III-210.1, og som altså forudsætter en styrke på maksimalt 60.000 mand.

Gert Petersen
tidl. formand for SF

Eurostat-sagen kræver reformer
*I Information den 20. november sættes der fokus på sagen Om EU's statistik kontor, Eurostat. Sagen er et kedeligt eksempel på en sag, hvor der beviseligt er sket grove overtrædelser af gældende praksis.
Kommissionens interne revi-
sor har fået så mange beviser på bordet, at det mest naturlige ville være, at den ansvarlige kommissær, Pedro Solbes, tog sit gode tøj og gik af. Det vil han ikke.
Han hævder hårdnakket, at han intet kender til sagen, trods det, at hans eget kabinet har modtaget revisionsrapporter, der påviser uregelmæssigheder i Eurostat.
Hvis det stod til den Liberale Gruppe i Parlamentet, var Solbes blevet fyret. Men som reglerne er i dag, kan Parlamentet kun vælte den samlede Kommission. En anden udgang kunne være, at kommissionsformanden beder Solbes om at træde tilbage. Det har Romano Prodi dog valgt ikke at gøre.
Som systemet er i dag, dækker kommissærerne sig altså bag et kollektivt ansvar, og det er nærmest umuligt at placere et politisk ansvar. Den ansvarsforflygtigelse skal der gøres op med.
Jeg skrev derfor i sommer til den danske statsminister og opfordrede ham til at arbejde for, at kommissærerne kan gøre politiske ansvarlige for deres eget ressortområde. Dermed ville kommissærerne stå til ansvar over for et folkevalgt Europa-Parlament.

Ole B. Sørensen
medlem af EU-Parlamentets
Budgetkontroludvalg(V)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her