Læsetid: 8 min.

DEBAT

18. december 2003


En bue
*Badmintonketsjeren på væggen i mit gamle værelse. Dengang var jeg kød og blod og blå mærker. Fødselsdagsbordet i min mave. En åben mund. Badeværelsets romantiske cementgulv.
En væltet krukke med smør. Papirhvide bukser. Dagenes navne gemt væk. Tryllestav. Lyden af pauser. Modigt vandrende i minder.

Rolf Steensig

Etymologi
*Spindoktor. Af: ’spinat’, jvf. ’at træde i spinaten’.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Hul
*Irakerne kan nu endelig lægge frygten for Saddam Hussein bag sig, siger Anders FFogh Rasmussen.
Nu har de nemlig kun Bush og de øvrige koalitionspartnere at frygte!
Saddam fundet i hul... hvornår mon Bush finder sit?

Ole Kløcker, Vesterbro

Gardners syv intelligenser
*Angående Gardners syv intelligenser, som nogle kommunalbestyrelser mener, de kan kanonisere ved at kommandere skolerne til at arbejde efter bestemte læringsprincipper: Historien viser masser af eksempler på, at bestemte spekulative, filosofiske anskuelser påduttes og knæsættes som det rigtige.
Hvad angår folkeskolen har folkeskoleloven hidtil sat rammerne for værdisætningen. Der står f.eks. i paragraf 1: »Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.« Men endnu vigtigere og mere præcist i denne sammenhæng står paragraf 18, der siger: »Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.«
Hvordan kan en kommunalbestyrelse da gå ind og dekretere en bestemt metode for undervisningen? Noget sådant må betegnes som klart lovbrud.
Jeg har selv hørt flere undervisningsministre udtale sig om metodefriheden. En har sagt: »Det er ikke blot lærerens ret, men pligt, at finde den rette undervisningsmetode.« Eller som Margrethe Vestager sagde i 2001: »For metodefriheden forpligter. Den forpligter til at vælge den metode, der giver det enkelte barn og de enkelte børn de bedste muligheder for at nå målene. Og det er jo her, at lærerens professionalisme kommer til sin sande udfoldelse.«
Kommunerne bryder folke-skoleloven, når de vil pådutte undervisningen en bestemt metode.

Mogens Clausen
lærer

Nazi eller ej
*Jeg er vildt uenig med Henrik Gade Jensen om mange ting. Men Information skylder ham en undskyldning. Mindst! Uanset om man nu sympatiserer med ham eller ej, så er han ikke nazisympatisør, og jeg tvivler stærkt på, Information har belæg for at han nogensinde har været det.
For eksempel havde han (hhv. den 8. og 15. april i år) i Berlingske Tidende et par artikler om antisemitismen. Den første af dem indledtes med ordene: »Er det virkelig kommet så vidt? Et halvt århundrede efter nazismen og holocaust har antisemitismen tilsyneladende fået ny vind i sejlene. Synagoger udsættes for hærværk i Frankrig.« Skriver en nazisympatisør sådan?
I den anden af artiklerne advarer han mod udbredelsen af nazistiske ideer i den arabiske verden og tendenser til at forklejne holocaust. Gør folk med nazisympatier det?

Villy Søgaard
Ribe

SVAR: Information skriver ikke, at Henrik Gade Jensen er nazisympatisør.
Rasmus Lindboe

Ukristeligt
*De kristne værdier er igen poppet op. De skulle vel ligge til grund for især europæernes holdninger og adfærd over for andre mennesker, hvad ellers? Man kunne stille sig det spørgsmål hvor specifikt kristne og europæiske, disse holdninger er.
Til syvende og sidst, når vi ser igennem fiflerierne, kirkemøderne og stridighederne efter Jesu død, så grunder de sig på en jødisk mand og hans sekt, der i bund og grund baserede sig på jødiske traditioner og skrifter. Hvor specifikt jødiske var de så?
Hvis nu jøderne var i Ægypten, trællede de så allesammen hele dagen? Moses gjorde f.eks. ikke. Et og andet kunne vel have fæstnet sig hos dem af ægyptisk oprindelse. Og da de var i det babyloniske fangenskab, så sad de nok ikke alle og sang deres hjemlands vemodige sange ved Babylons floder. Mon ikke der var nogle der sugede til sig af de erfaringer, myter og den visdom som de mødte der. Da den gryende nye religion fik sine skrifter, især Det nye Testamente, blev hvert ord heri skrevet på græsk. Uden at hellenistisk tankegods kom til at præge indholdet? En af heltene heri er Den barmhjertige Samaritaner. Var han kristen?
Var det ikke rimeligere at tale om almenmenneskelige værdier, som der stadig arbejdes på at holde i hævd ved menneskeretserklæringer, konventioner og tribunaler for at dæmme op for menneskelig griskhed, magtbrynde og råhed, så det bliver nogenlunde tåleligt at være her.

Hans Thomassen
Korsør

Aktiv dødshjælp
*Niels Peter Agger med flere taler stærkt for at lovliggøre aktiv dødshjælp: Ikke noget med etisk råd, der »stikker hovedet i busken«. Nu må det lovliggøres.
Så er tiden til at fortælle en historie fra et Københavnsk Hospital for snart 10 år siden.
Den gang fandt vi min mor på 84 år bevidstløs i sit hjem og vi fik hende indlagt.
Ud over alder var hun også svækket efter mange fødsler og svær sygdom i de yngre år, som hun med stor vilje overvandt som 40-årig. Den gang tog hun med rasende energi en ny uddannelse, Frasagde sig invalidepensionen og arbejdede til hun blev 70.
Jeg var hos hende et par døgn, hvor der på skift blev sagt, at det kunne gå både den ene og den anden vej. Min mor var af og til ved bevisthed, desorienteret, men kendte mig. Hun havde tilsyneladende mistet synet. Og i forvejen havde sygdom berøvet hende det meste af hørelsen. Så kontakt var vanskelig. Men hun jamrede ikke, og virkede ikke mere forpint end hun havde været de sidste par år, hvor hun havde haft svært ved at trække vejret og ved at få mad i sig.
Anden dags morgen kom en læge ind og fortalte mig venligt, at det nok gik mod enden. Jeg sagde at det ikke kom bag på mig. Så sagde lægen, at nu skulle hun køres ud og have en noget morfin. Egentlig reagerede jeg ikke på det ud over at sige at jeg ikke syntes hun var så forpint. Men det mente han åbenbart. De kørte hende ud. Og først da fik jeg en underlig fornemmelse, mere end egentlig en tanke. Jeg gik ud og fandt lægen og forsøgte at finde ud af om der var sammenhæng med vores samtale og morfinbehandlingen. Han beroligede mig lidt. Og et kvarter efter kørte de hende ind. Indenfor en halv time var hun død.
Resten af mit liv må jeg bære på en nagende frygt for, at jeg har været medskyldig i et mord på min egen mor. Hver gang denne debat kommer op, vender historien tilbage for mig. Og jeg ser det som tvingende nødvendigt, at vi tager stilling til den slags historier, før det er muligt at tage stilling til at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Agnes Brabæk
Ruds Vedby

Brækfornemmelser
*Ikke for på nogen måde at ville forsvare eks-diktatoren, men ærlig talt: Den fremvisning der af den ynkeligt tilfangetagne Saddam Hussein, der for øjnene af verdensoffentligheden uvasket og uredt bliver indgående medicinsk undersøgt i munden af en amerikansk taras-bulba-wrestling-type. Det må da vist være hidtidig verdensrekord i dårlig smag. Den gav i hvert fald undertegnede brækfornemmelser.
 
Søren Blaabjerg
Hørning

Knibtang
*Statsministeren sagde, at forbeholdene er til skade for Danmark, fordi vi mister indflydelse. Men hvad er det for en indflydelse? Hvorfor skal menige danskere bestemme over andre nationers europæere?
Hvad skal vi bruge disse valg til, når vi ikke får direkte indflydelse på, hvem fra Danmark, sidder på samtlige poster i vores del af ministerrådet, og har den afgørende indflydelse.
Vi må bevare forbeholdene, og Anders vil ved en knibtangsmanøvre afskaffe dem – samtidigt med en ratifikation af en traktat.
Statsministeren vil stemme ja til forfatningen uanset dens indhold, fordi han er føderalist.
Danmark skal stemme nej til en ophævelse af vores forbehold, ellers får vi det demokratiske underskud. Og dét uanset vedtagelse af en ny forfatning, som kan være nyttig nok.

Claus Damsgaard
Karup J.

Tilbage til kulalderen
*Kulalderen og dens forældede teknik er regeringens eneste bud på fremtidens energiforsyning. I vendettaen imod de decentrale energiformer, sol, vind og biomasse har regeringen med absurde begreber som »kendskabet til vedvarende energi er tilstrækkeligt«, nedlagt alle puljer og programmer. På kort tid er formøblet enestående værdier og en førende global position.
Finanslov 2004 besegler som den tredje i træk, at regeringen totalt svigter den vedvarende energi, et nyt vækstområde, hvor der på få år er skabt 30.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 30 milliarder kroner. Til sammenligning indbringer eksporten af svin og medicin ’kun’ henholdsvis 25 og 18 milliarder om året.
I liberaliseringens navn afskaffer regeringen mangfoldigheden og genetablerer elmonopolerne. Elektriciteten er blevet for dyr, hævder regeringen. Men EUROSTAT Data Office dokumenterer det modsatte. I Europa har kun Sverige og Finland lavere elpriser før skat end Danmark. Kun stålværker og tilsvarende storforbrugere har lidt højere elpriser i Danmark.
Fra vindmøller og decentral kraftvarme kommer nu 50 procent af elektriciteten. Men regeringen nedbryder systematisk de grundpiller, der efterhånden skulle omstille Danmark til et vedvarende energisamfund:
Flere hundrede lokale kraftvarmeværker bliver »fritaget« for at producere strøm, hvilket energiøkonomisk er helt forrykt. De risikerer snart at lukke.
Der opstilles ikke vindmøller længere. Vindmølleejerne må periodevis endog betale for at komme af med den rene el. Så hellere nedlægge.
De institutter, organisationer, prøvestationer og faglige udvalg, som fornyede den danske energisektor, er frataget alle midler i regeringens kamp imod puljer, nævn og udvalg.
Den globale omstilling fra fossile brændsler gør vedvarende energi til erhvervsgren, der tilhører fremtiden. Det er en gave til Danmark, noget unikt, ligesom da de store møbeldesignere for 50 år siden banede vej for en møbelindustri af verdensklasse. Tilsvarende sætter en ung generation af filmkunstnere i disse år Danmark på verdenskortet. Ingen kunne drømme om at ødelægge disse stærke danske positioner. Hvorfor så ofre den vedvarende energi? Midt i trøstesløsheden slår det statslige Risø på tromme for brintsamfundet. Det er der mange forskningsmilliarder i. Men vi kan nemt komme fra asken i ilden, for hvor skal brinten komme fra? Risøs direktør, Jørgen Kjems, holder døren åben for det hele, herunder atomkraften. Den er påny på dagsordenen og velegnet til brintfremstilling med de store ved bordenden.
Alliancen mellem elmonopolerne og Risø er genskabt. Omstillingen fra de fossile brændsler er ophørt. Men der er ikke tale om løftebrud på dette område. Regeringen massakrerede den vedvarende energi uden nogen form for debat i valgkampen i 2001.

Preben Maegaard
forstander, Folkecenteret for Vedvarende Energi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu