Læsetid: 7 min.

DEBAT

Debat
17. december 2003


Eftertanke til fremtiden
*Diktator fanget
Avleren stadig på fri fod
Hvilken garanti

Zubair

Hjertesuk fra lommen
*Mærk, Julemanden var der
han havde brune øjne, og kyssede din kone mildt på munden
og velsignede hele verden fra bunden.

Husser – jeres Peter Huss

Hvis magt ikke var ret
*Når jeg ser billederne af aflusningen af Saddam Hussein. kan jeg ikke lade være med at forestille mig, hvordan Bush, Blair og Fogh Rasmussen ville se ud i en tilsvarende situation – usoignerede, afklædt deres indstuderede selvsikkerhed, med militærlægens spartel i munden og øjne, som viser, at det omsider er gået op for dem, at det internationale samfund kan finde på at stille dem til ansvar for deres brud på folkeretten.

Preben Wilhjelm, Frederiksberg

Berufsverbot
*Jean Fischer fra Sorø spekulerer i et læserbrev den 9. december om, hvorvidt Informa-tion går ind for Berufsverbot. Han giver udtryk for overraskelse og skuffelse. Men Jean: Hvorfor skulle Information være mindre involveret i ’Berufsverbot’ end andre aviser? Er Information en mindre dømmende eller mindre diskriminerende avis end andre? Sådan, pr. definition?

Lars Knudsen, Uvelse

En løsning?
*Hvad med at lade formandskabet (eller hvad det hedder) gå på skift mellem de små lande i EU?

Carsten Kjær Andersen
Mols

For tydeligt
*Desværre er det kun alt for påtrængende at bekymre sig om overfladiskhed og temmelig bevidstløs trend i undervisningssystemet. Derfor var det godt, at information ved Øjvind Hesselager forleden sparkede et par kritiske bemærkninger ind i forhold til det fremadskridende misbrug af Gardners topiske model af syv intelligenser. Eftertanke, indsigt og skepsis er der hårdt brug for – og den må som altid før komme andetsteds fra end folkeskolen selv, for dér er det vigtigere at være småreligiøst begejstret og forført end at tænke sig ordentligt om.
Så ærindet er vigtigt og retfærdiggør endda skarpe kommentarer. Alligevel forekommer det unødvendigt og overflødigt, når Hesselager i den mindste af artiklerne, ’Han fik elleve’, på det groveste udstiller en til overflod navngiven lærer. Hovedartiklerne var informative nok endda, så denne groteske tydeliggørelse af problemerne kunne avisen passende have sparet såvel læreren som læserne for.
 
Poul-Erik Hjort Pedersen
Esbjerg

Jernhammeren i Danmark 
*Vi må nok erkende, at den ny regering med Kammeradvokaten som medspiller mod almindelige borgere, minoriteterne og de udstødte har fundet sig et virksomt værktøj, der kan bane vejen for umoralske og uretmæssige afgørelser. Tænk blot på de sidste sager som f. eks.den tåbelige nedrivning af den gamle smukke  ledemole med fyrtårn ved Langelinie, den livsvigtige sag for Thule-beboerne og netop nu i sagen om Christiania! Og glem ikke at Kammeradvokaten blot er et ganske almindeligt privatforetagende, der skal skabe profit. Det første indlysende spørgsmål er selvfølgelig så, om disse ’jurister’ er uvildige i deres bedømmelser eller ikke ønsker at bide i den hånd, som fodrer dem!
 Og i sagen om Staden har dette ganske specielle advokatur udarbejdet to notater; men kun det ene er blevet offentliggjort til fri vurdering og debat. Det andet ligger fortsat i firmaets aflåste skuffer, fjernt fra al offentlig  kendskab. Og det har fået prædikatet ’Den objektive notat’! Hvad er meningen? Hvad skal dette notat bruges til? Og hvad er objektivitet?
 
Birk Keller
København

Nationaløkonomi – velfærd
*Der bliver talt og skrevet meget om ældrebyrden og om en kommende mangel på mennesker i den arbejdsduelige alder, der skal føde en voksende del af befolkningen, der er uden for arbejdsmarkedet. Den forventede udvikling er ganske sikkert rigtigt beregnet, men konsekvenserne er jeg dog sikker på ikke behøver at være det skrækscenarium, som en stor del af politikerne, lige fra venstre til højre i Folketinget, giver udtryk for.
Danmarks overskud på betalingsbalancen bliver mindre og mindre afhængig af antal arbejdsduelige mennesker, men skal mere og mere ses som landets evne til at udvikle/forske. Det er derfor af allerstørste betydning for stadig at have en høj levestandard, at der satses endnu mere på forskningen.
Mange firmaer har forøget deres omsætning mange gange, samtidig med at de har nedsat antallet af medarbejdere. Den udvikling vil med den hurtigt voksende teknologiske udvikling blive forstærket i de kommende år. Samtidig vil meget af produktionen, især den rutinemæssige del af forarbejdningen, foregå i udlandet (som den allerede gør), hvor der er en arbejdskraft til en helt anden lav timeløn end i Danmark.
Danmark har for øjeblikket ca. 800.000 i alderen mellem 25 og 65 år, som ikke er i beskæftigelse. Selv med så mange samt med mennesker over 65 år og under 25 år har Danmark på nuværende tidspunkt et stort overskud på betalingsbalancen. Det er muligt at fortsætte med samme levestandard selv med et endnu større antal borgere, der skal forsørges, og så samtidig have et overskud på betalingsbalancen, hvis den rigtige fremadrettede forskning får, hvad den har brug for. 
Et stort problem er, om vi socialt er klædt på til at give de mennesker, der ikke kan finde et job i industrien, et rigtigt arbejde.
Forudsætningen for, at det kan foregå på en anstændig måde fremover, er, at vi får en social mere retfærdig regering ind ved næste valg – og fremover.

Jens Jørn Steiniche Nielsen
Odder

Hvad med Vietnam-krigsforbryderne?
*Nu har amerikanerne fanget Iraks præsident og diktator. Herefter venter der et retsopgør mod ham, bl.a. for krigsforbrydelser.
I deres iver efter retsopgør med påståede krigsforbrydere og krigsforbrydere, må amerikanerne herefter være kommet til Vietnamforbrydelserne. De ligger ikke længere tilbage i tiden end da Saddam Hussein begyndte at regere Irak.
Så vidt jeg husker, er der aldrig stillet én eneste amerikaner til regnskab for en million drab samt ufattelige ødelæggelser med masseødelæggelsesvåben, herunder afløvningsmidlet Agent Orange, der genetisk ødelagde yderligere en halv million børn.
Kennedy, Nixon, Johnson og løjtnant Calley. Ingen blev straffet.
Det bliver Milosovic og Hus-sein.

Henning Schultz
Lyngby

Koncent
*EU-Komissionens størrelse er et af de spørgsmål, som konventet ikke klarede at finde en god løsning på inden for tidsfristen. Det er derfor et centralt tema på regeringschefernes møde i weekenden.
Sagens kerne er, om kommissionen fortsat skal have et medlem fra hver medlemsstat, eller der skal være færre medlemmer. Hvis ikke kontrover-serne om kommissionen skal kaste grus i arbejdet med at skabe en demokratisk ramme for det europæiske samarbejde, er der behov for et forslag, som kan slå bro.
De, der ønsker den repræsentative kommission, må vise, at en stor kommission kan være effektiv; Den nye kommission bliver valgt i 2004, og den vil under alle omstændigheder blive valgt på baggrund af reglerne i Nice-traktaten. Den vil dermed få 25 medlemmer. De der ønsker den store kommission får derved de næste fem år til at vise om deres argumenter holder i praksis.
Regeringscheferne bør holde fast i den størrelse på kommissionen, som man blev enig om i Nice, men den skal kigges efter i sømmene på et senere tidspunkt for at se, om det har fungeret i praksis. Derfor bør de blive enige om, at et nyt konvent skal mødes allerede i 2008.
I UEF Danmark tror vi klart mest på et ægte folke-ligt mandat og anbefaler på længere sigt en smal Kommission, der er udpeget af Europaparlamentet.

Per Skrumsager Hansen
Unionen af Europæiske Føderalister Danmark

EU søgte at snyde Polen
*Mange kommentatorer og politikere hævder at, Polen var besværlige under topmødeforhandlingerne om EU-forfatningen. Polen var rigtig nok i centrum under forhandlingerne, men det forholder sig modsat. Det var Polen, der var ved at blive snydt.
Jeg deltog forrige lørdag i det polske parti PBL’s (Polskiego Bloku Ludowego) kongres. Selvom det er et lille parti, er jeg ikke i tvivl om, at det lige netop i forholdet til EU tegner hovedtendensen i Polen, og det er, at de føler sig grundigt snydt af EU.
I Nice-traktaten, som dannede grundlag for deres beslutning om optagelse i EU, blev de tildelt en stemmevægt, der indebar, at de sammen med andre lande som f.eks. Spanien kunne sikre, at der i EU’s budgetter fremover ville blive taget hensyn til den ulige udvikling i EU. Efterfølgende på topmødet i København indgik
Polen nogle økonomiske aftaler, som ikke var tilfredsstillende for dem, men som de accepterede i lyset af, at de fik en politisk magt i Nice-traktaten, der gjorde, at de kunne få varetaget deres interesser fremover.
EU-forfatningen vil fra 2009 give Polen mindre indflydelse, og det har allerede kostet Polen dyrt at leve op til alle EU’s love og direktiver, som landet skal have indført inden medlemskabet til maj næste år.
Polen kæmper bl.a. derfor med en meget stor arbejdsløshed ca. 20,5 procent i gennemsnit, blandt de unge er den på 40 procent, og i den østlige del af Polen over mod Ukraine helt oppe på 80 procent! Kapital fra de gamle EU-lande køber industri op, lukker den og eksporterer i stedet varer til det polske marked. Udover, at det er en urolig kortsigtet politik, er det også et skridt, der fremmer modstanden mod EU i Polen.
Når det drejer sig om landbruget, så bliver polakkerne købt ud af deres eget land. Jorden i Polen koster en tiendedel af, hvad jorden koster i f.eks. Holland og Danmark. Selv om Polen under forhandlingerne i København fik lov til at øge landbrugsstøtten fra 25 procent til max. 45 procent ved at anvende en del af miljøreguleringsmidlerne, så vil denne forøgelse aldrig kunne realiseres, af den simple grund, at Polen i sit budget ikke har midler til den medfinansiering, der skal til for, at denne del af EU-støtten udløses. Der er således tale om varm luft.
Generelt er det en unfair tiltrædelsesaftale, EU har lavet med de østeuropæiske lande, og når man så bagefter fjerner forudsætningerne, dvs. Polens stemmevægt, så er det forståeligt, at Polen føler sig snydt.

Bent Hindrup Andersen
medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen (J).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her