Europas venstrefløj er imod EU-forfatningen

Kronik
I den danske debat fremføres det ofte, at hvis man er venstreorienteret og EU-kritiker eller EU-modstander, så er man håbløst ude af trit med resten af den europæiske venstrefløj. Argumentet er også blevet fremført igen og igen i ledere og artikler i Information.
Det netop afholdte møde den
5. -7. december i New European Left Forum (NELF) viser endnu engang, at sandheden er en helt anden. NELF er et samarbejde mellem europæiske partier til venstre for socialdemokratiet. Fra Danmark er SF og Enhedslisten repræsenteret i dette samarbejde.
Fælles for den europæiske venstrefløj i NELF i forhold til udkastet til EU-forfatningen er, at man er meget utilfreds. Man er utilfreds med, at EU får en kapitalistisk grundlov, hvor EU’s kapitalistiske indre marked med dets regler om frihandel går forud for alle andre principper, for eksempel menneskers sundhed og beskyttelsen af miljøet. Man er utilfreds med EU-forfatningens udbyggelse af EU’s store demokratiske underskud. Desuden er man meget bekymret over den kommende militarisering af EU.
Når Informations lederskribent den 1. december i år således beskriver EU-forfatningen som en »halvfærdig grim ælling«, hvorved man antyder, at den kan blive til noget smukt, så er det i hvert fald ikke en holdning, der vinder gehør hos særligt mange på den europæiske venstrefløj – dog med danske SF som en mulig undtagelse.
EU-modstanden i resten af EU og Europa antager ikke nødvendigvis den samme karakter, som den gør i de skandinaviske lande. Dette er et udtryk for de forskellige nationale udgangspunkter for kampen mod det nyliberale og udemokratiske EU. Der er ikke desto mindre tale om en grundlæggende kritik af EU’s traktatfæstede Indre Marked, EU’s generelle nyliberalistiske politik samt ikke mindst det kolossale demokratiske underskud i EU.
Det er på ingen måde nogen overdrivelse at sige, at den europæiske venstrefløj er imod EU-forfatningen. EU-forfatningen er nemlig ikke den europæiske venstrefløjs kop te, med mindre den endelige EU-forfatning kommer til at se væsentlig anderledes ud end det udkast, der i øjeblikket ligger på bordet. Dette betyder ikke, at alle partier uden undtagelse vil ende med at anbefale et nej – men det betyder, at størstedelen at den europæiske venstrefløj allerede har besluttet sig for et nej eller hælder kraftigt mod et nej, samt at en hel del er meget kritiske i forhold til det udkast til EU-forfatning, der ligger på bordet.

En af de største myter i EU-debatten i den danske politiske osteklokke er, at den sydeuropæiske venstrefløj skulle være specielt positiv over for EU. Da denne myte er specielt sejlivet får den i det nedenstående en speciel grundig behandling. Det er rigtigt, at sydeuropæerne tidligere i højere grad var positivt indstillede over for EU, men specielt de sidste tre-fire år har modstanden været støt stigende.
I Portugal anbefaler det største venstrefløjsparti, Kommunistpartiet PCP, at stemme nej til EU-forfatningen, når den skal til afstemning i Portugal, hvilket bliver den 13. juni samtidig med EU-parlamentsvalget. Venstreblokken, som er et samlingsparti som Enhedslisten, men som ikke er med i NELF, anbefaler ligeledes et nej til EU-forfatningen. Kommunistpartiets argumentation minder meget om Enhedslistens socialistiske EU-modstand. Venstreblokken er tilhængere af det, partiet kalder en ’forfatning’, men indholdet i denne ’forfatning’ er et mellemstatsligt samarbejde, hvor hvert land har en stemme og hvor der er vetoret.
I Spanien har Izquirda Unida (IU), der er det eneste parti til venstre for socialdemokraterne, endnu ikke taget stilling til EU-forfatningen, men vil gøre det på sin kongres den 19.-21. december. IU har forskellige fraktioner, hvoraf i hvert fald to af disse allerede har besluttet sig for et nej til EU-forfatningen, hvis ikke udkastet ændres radikalt. Spanien skal med stor sandsynlighed have en folkeafstemning om EU-forfatningen.
I Italien er Partito della Rifindazione Comunista (PRC), det største parti på den italienske venstrefløj, tilhængere af en »helt anden forfatning« ud fra en argumentation, der lægger tæt på den portugisiske Venstrebloks holdninger. Partito dei Comunisti Italiani (PdCI), som er mindre end og som ligger noget til højre for PRC, er føderalister. Derfor er PdCI også utilfredse med den kommende EU-forfatning, fordi den efter deres overbevisning udbygger en kapitalistisk og bureaukratisk union i stedet for at lave et EU med et tokammersystem på et socialistisk grundlag. PdCI er i øjeblikket splittet i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Nogle mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning, mens andre mener det stik modsatte. Tendensen går nok mod et lunkent ja til en kommende EU-forfatning.
I Grækenland er det store kommunistparti KKE, der tilhører den mere »traditionelle« del af slagsen, fuldstændig imod den kommende EU-forfatning. Det samme kan på mange måder siges om det andet venstrefløjsparti i Grækenland, Synaspismos, med mindre udkastet til EU-forfatningen ændres radikalt. Alene militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning er i sig selv nok for Synaspismos til at stemme nej, da Synaspismos er et meget markant anti-militaristisk parti. Desværre er det kun en hypotetisk mulighed, at der bliver folkeafstemning om EU-forfatningen i Grækenland.
I Frankrig vil kommunistpartiet (PCF) ligeledes stemme nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker noget radikalt i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Det samme gælder for Ligue Communiste Révolutionnaire (LCR), der dog ikke er medlem af NELF. PCF og LCR er – udover den generelle kritik af EU som nyliberalitisk, bureaukratisk og udemokratisk – også meget bekymret over militariseringen af EU. Der er i øjeblikket et stærkt pres for at få en folke-
afstemning om EU-forfatningen i Frankrig.

Som ovenstående viser, ligger Den sydeuropæiske venstrefløj derfor langt hen ad vejen på linje med Enhedslistens socialistiske EU-modstand i forhold til EU-forfatningen. Den eneste reelle forskel ligger i forhold til det generelle taktiske spørgsmål om, hvorvidt en udmeldelse af EU kan være et skridt på vejen til et socialistisk og demokratisk internationalt samarbejde i Europa. På grund af den særlige situation i Skandinavien, er udmeldelse af EU kun et spørgsmål, der for alvor diskuteres her.
Som allerede antydet vækker militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning ekstrem stor bekymring hos den europæiske venstrefløj. Når Annegrethe Holmsgaard fra SF udtaler, at oprustningen med den kommende EU-forfatning er »ikke specielt ildevarslende«, eller når tidligere formand for SF Gert Petersen på andre måder her i Informations spalter prøver at bagatellisere den militære oprustning i EU, så kan man bare konstatere, at SF er det eneste – det eneste! – parti på den europæiske venstrefløj i NELF, der tilsyneladende står for dette synspunkt.
SF’s søsterparti i Finland, Venstrealliancen, der er det eneste parti i parlamentet til venstre for socialdemokraterne i Finland, betragter for eksempel dette punkt, som helt essentielt i forhold til hvilken stilling, partiet skal have i forhold til EU-forfatningen, hvilket skyldes Finlands stilling som neutralt land. Det reformerede tyske kommunistparti PDS ligger på samme linje, men er så kritiske overfor udkastet til EU-forfatning, at hvis der skulle være folkeafstemning i Tyskland, så ville PDS anbefale et nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker drastiske ændringer i den endelige udgave.
SF’s søsterpartier i Norge og Sverige, henholdsvis Sosialistisk Venstreparti og Vänsterpartiet, får røde knopper af ordet »EU-forfatning«. Det samme gælder
i øvrigt ikke overraskende for
Arbejderpartiet i Schweiz, da Schweiz jo ikke er medlem af EU. Også Socialistpartiet SP i Holland har lagt sig fast på et foreløbigt nej til EU-forfatningen, når der skal være folkeafstemning herom i Holland.
Helt generelt må man i øvrigt konstatere, at SF tilhører højrefløjen af den europæiske venstrefløj, der ligger til venstre for socialdemokratierne i Europa. På væ-
sentlige spørgsmål i forhold til EU, militarisme – og WTO for den sags skyld – stikker SF ganske enkelt ud som noget anderledes, når disse emner bliver diskuteret på europæisk plan. Det er jo også fint nok, at SF har de holdninger, SF har, men det må være på sin plads at påpege, at Enhedslisten overordnet set ligger bedre på linje med den europæiske venstrefløj end SF gør.

*Rune Lund er folketingskandidat for Enhedslisten og medlem af Enhedslistens Europagruppe.