Læsetid: 3 min.

Fordummelsesspiralen

I den hjemlige offentlige debat undgår man intellektuel berøring. Her ekskluderes det artikulerede standpunkt til fordel for det uartikulerede grynt. Her vinder den, som mønstrer den stærkeste stupiditet. Her bliver alle dummere og dummere
11. december 2003

Kommentar
I 1960 udgav Elias Canetti sit to-binds værk Masse & Magt. Hovedargumentet er, at mennesket frygter at blive berørt af det ukendte. Derfor gemmer det sig i den sorte menneske- og meningsmængde. For i massen er man befriet for berøringsangsten.
Det er det, der sker i den offentlige debat i Danmark for øjeblikket. Også her sætter man sig ikke i den andens sted, men undgår intellektuel berøring. Her ekskluderes det artikulerede standpunkt til fordel for det uartikulerede grynt. Her vinder den, som mønstrer den stærkeste stupiditet. Her bliver alle dummere og dummere.
Processen startede på den såkaldte højrefløj, da statsministeren introducerede kulturkampen.
Her har fordummelsen mange former. En form er den Søren Krarupske. Den kan man kalde den galvaniserede fordummelse. Den baserer sig på en postulerende sammenkobling af Gud og na-tion, hvilket betyder at enhver der på mindste måde anfægter danskheden forsynder sig mod Vorherre. Og da Vorherre jo befinder sig hinsides fornuft og ufornuft, nytter argumenter ikke. Na-tionalismen er blevet galvaniseret mod argumenter.

’Jødehad er antiracisme’
En anden form er den postmodernistiske. Her er Hans Hauge et godt eksempel. I sin faste lørdagsspalte i Jyllands-Posten lykkedes det ham den 29. november at gennemføre følgende associationskæde: De progressive – som Hans Hauge ikke kan lide – lider af »naziangst«. Ikke naziafsky, men
– »naziangst«. Derfor ser de nazister overalt. Dette kobles lidt uklart af Hauge til modstanden mod krigen i Irak. Herfra til Henrik Gade. Og herfra igen til jøderne. For: »Er jøder ikke også efterhånden både nazister og racister? Jo, det er de vist. Jødehad er antiracisme.« Ergo: De progressive er jødehadere. Når denne form er »postmodernistisk« skyldes det, at Hauge er radikal konstruktivist. Verden findes ikke, den skabes, når vi siger den. Og med den holdning kan det ene argument jo være lige så godt som det andet.
En tredje form – og for mig den afskyeligste – er Ulla Dahlerups blut und boden-stil. Her er hverken galvanisering eller postmodernisme, men ren og skær emotionel suggestion. Her tales der, som Elias Canetti skrev i 1960, på vegne af »samfundet som opløb«. Denne form strømmer bare, først som en kloak, men siden som en flod og en lavine af »menneskesorthed«. Her kollapser forestillingen om det demokratiske subjekt.

Fordummelsens dagsorden
Men hvordan bliver dette til en spiral? Det gør det, når den modsatte part svarer igen med samme midler. For så har fordummelsen sat dagsordenen. Og det er det, der i øjeblikket synes at ske. At fordummelse besvares med fordummelse, ikke med oplysning.
Et eksempel finder man i Politiken. Her er søndags-essayisten Carsten Jensen ved at udvikle en stil, hvor moralsk merværdi – skinhellig godhed – erstatter det gode argument. Værst var det for nylig i et essay om Bertel Haarder, som Jan Lindhardt med fuld ret karakteriserede som modbydeligt. For meget kan man sige om Bertel Haarder. Han er dog eksplicit i sin politik.
Men andre eksempler har man desværre kunnet finde i dette dagblad, hvis eksistensberettigelse er at kæmpe mod fordummelsesspiralen, ikke at gå med i den.
Tag nu David Trads’ lange forsvarstale den 2. december for kampagnen mod Gade Jensen. Her fremmanes et billede af den såkaldte højrelejr som en alliance mellem »gamle mørkemænd« og »højrepressen«. Det lyder som et ekko af DKP og Land & Folk fra 1960’erne. Og hvad er det, der er værd at omtale hos disse »mørkemænd«. Deres argument? Nej, det interessante er tilsyneladende, at de er »paranoide«, lider af mindreværdskomplekser og drives af en »indre svinehund«.
Jamen, så er kulturkampen anbragt, hvor populismen gerne vil have den. Mellem lejre, der overgår hinanden i gensidig tilsmudsning. I en kamp hvor yndlingsbegreberne, som i Folketinget forleden, er »rendesten« og »gylle«. Så har fordummelsesspiralen sejret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu